onsdag den 11. september 2019

Verdens største reading slump...


Det er ret normalt at lide af reading slump fra tid til anden, når man er en ivrig læser. På det seneste har jeg dog været opslugt af den længste reading slump i mit livs historie. Den startede stille og roligt ud i starten af året, hvor jeg skulle begrave mig i speciale og litteratur, der hørte dertil. "Så snart jeg har afleveret, så skal jeg læse igen" var min første fortrøstning, og jeg mindede mig selv om, at dette blot var en travl fase i mit liv. Bøgerne lå klar og ventede på mig, når først vi havde fået afleveret speciale..

.. Vi fik afleveret speciale, og så skulle vi jo forberede det mundtlige forsvar. Før jeg så mig om, stod jeg som færdiguddannet, og jeg blev kastet ud i dagpenge-systemet. Forstå mig ret, jeg er glad for, at systemet griber mig, men det hjalp ikke just på min reading slump. Juli forsvandt i en tåge, august forsvandt også lige pludselig, og nu er vi nærmest midt i september. Der er så mange bøger, jeg gerne vil i gang med - og som har ventet på mig - og derudover også har ventet på en anmeldelse herinde.

Efterårssæsonen er jo bøgernes, og jeg håber virkelig, at min reading slump slutter her. Jeg VIL så gerne læse igen, og jeg håber snart, at jeg kan samle mig om ordene og de fantastiske fortællinger, der venter på mig. Jeg savner også at anmelde, og jeg håber, at I stadig er friske på at læse med.

Bøger, jeg kaster mig over, når min reading slump ender:
  • "Og så drukner jeg" - Ditte Wiese
  • "Krigens Monstre" (Chaos Walking #3) - Patrick Ness
  • "Bjergtaget - Og de blev lokket" (Bjergtaget #1) - Sidsel Sander Mittet
  • "Elementprøven" (Sprækken til Luscuro #1) - Julie Midtgaard
  • "Døden bag portene" (An Ember in the Ashes #3) - Sabaa Tahir

Jeg tager også til Fantasyfestivalen i Esbjerg på lørdag. Ses vi mon der?

4 kommentarer:

  1. Åh, hvor lyder det ærgerligt! Reading slumps kan være hårde at komme ud af... Håber at efteråret og de mørke aftener indendørs vil hjælpe på det, for du har ret - efteråret ER bare læsetid og bøgernes sæson. God idé med at opstille de bøger du gerne vil læse, når du kommer ud af reading slumpen, måske kan det hjælpe lidt med at føle sig mere inspireret til at læse igen? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Julie! Jeg håber sådan, at det hjælper :)

      Slet
  2. Håber du finder roen til at læse igen. Det er min yndlingsmåde at komme væk fra den grå hverdag, og der findes jo så mange gode, spændende bøger, som frister :)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det er allerede stille på vej igen :)

      Slet