mandag den 4. marts 2019

"Lad os håbe på det bedste" - Carolina Setterwall

Original titel: Låt oss hoppas på det bästa - Forfatter: Carolina Setterwall - Forlag: Hr. Ferdinand - Sidetal: 352
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

"En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn. I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død. Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på. Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen" 

Det her er en af de stærkeste bøger om sorg, jeg nogensinde har læst. Fortællingen er så rørende ærlig, og den viser sorgens ansigt på både godt og ondt, samtidig med at den viser, at det er okay at komme igennem hele følelsesregisteret. Den sparker også til nogle antagelser om sorg generelt, og sætter spørgsmålstegn ved en del naturlige ritualer, som vi normalt bare udfører i forbindelse med tabet af et andet menneske.

Vi følger Carolina både før og efter Aksels død, og hun er simpelthen så menneskelig og relaterbar, at det stikker lidt i hjertet under læsningen. Derudover ser vi deres parhold fra den spæde begyndelse og til det allersidste, og det er ikke kun lyserøde skyer. Forhold er hårdt arbejde, og man kan ikke altid være den perfekte kæreste, hvilket romanen også portrætterer så godt!

"Det er det samme værelse som i går og alligevel ikke. Jeg bliver rørt ved tanken om alt det, de har gjort, dem, der elsker mig, og som ikke ved, hvad de skal stille op for at gøre livet udholdeligt for mig igen. Jeg begynder at græde af taknemmelighed. Og fordi du lå herinde og døde for så kort tid siden." - citat.

Jeg kunne mærke Carolinas sorg, og selvom jeg aldrig er gået igennem alt det, som hun måtte igennem, så er sorgen genkendelig, og jeg er sikker på, at mange vil kunne finde trøst i fortællingen. Selvom det handler om sorg og bearbejdelsen af denne, så handler bogen også om håb for fremtiden, og at man hver dag sætter det ene skridt foran det andet. Det er en bog, der hjemsøger mine tanker, og den får virkelig mine varmeste anbefalinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar