fredag den 15. februar 2019

Bloggerevent med Sarah Engel og Sanne Munk Jensen

Reklame - Invitation til eventet 

Ungdomsbogen "Tag gaden tilbage" af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen udkom den 31. januar, og i anledning af udgivelsen blev jeg af Gyldendal UNG inviteret til et bloggerevent med begge forfattere søndag den 3. februar. Vi blev bedt op at møde op ved Nyhavn, og her blev vi så overrasket med en sejltur på en af bådene.

Vi tog altså på en 2 timers sejltur, mens vi hørte om den nye udgivelse fra både forlaget og forfatterne, fik læst højt af nogle forskellige scener, spist tapas og polly, drukket mujé og selvfølgelig fik vi også signeret vores udgave af bogen. Det var en virkelig hyggelig og gennemført tur, og der var så mange fede detaljer, som hintede til bogen. Derudover var det lige i hovedpersonen Pollys ånd, da sejlturen ikke var valgt helt tilfældigt. Jeg glæder mig til at læse bogen, særligt efter at have hørt noget mere om skriveprocessen og tankerne bag den.

"Da Polly starter på gymnasiet, åbner der sig en helt ny verden for hende - ikke mindst da den sejeste pigeklike pludselig inviterer hende ind i varmen. Endelig er Polly andet og mere end bare Polly fra Hirtshals. Men bedst som festerne ruller, bryder uvejret løs. Hvad stiller hun op, når alt er fucked? Og hvem kan hun stole på?"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar