søndag den 27. januar 2019

Teater: "Leonora Christina"

(Reklame - Billetten er sponsoreret)
 
Musicalen "Leonora Christina", som er baseret på romanen "Jammers minde" af Leonora Christina, blev opvist af Odense Teater i Store sal/ODEON. Jeg var inde og se stykket til premieren den 22. januar.
 
 
Jeg læste romanen for en del år siden, og det var en fornøjelse at se den komme til live på teaterscenen. Skuespillerne formår at give bogen mere liv, mere karakter og mere drama end den har i sin boglige form, og stykket formår samtidig at vise Leonora Christina som den upålidelige fortæller, hun i virkeligheden er.
 
Der var gjort enormt meget ud af kostumerne, sceneopsætningerne samt musikken fra symfoniorkesteret, og det bidrog alt sammen til en flot, storslået og historisk forestilling. Jeg var vild med kjolerne, de dramatiske samtaler og måden skuespillerne portrætterede karaktererne på.

Det eneste, jeg kan sætte min finger på, var de sange, der hørte til musicalen. De giver selvfølgelig noget stemning til stykket, men jeg tror også sagtens, at stykket kunne have fungeret, hvis det ikke havde været en musical. Stykket spiller til og med den 15. februar, og hvis du er til dramatiske og historiske fortællinger, så kan jeg varmt anbefale dig at se det!

(Billederne er pressefotos fra Odense Teater)

2 kommentarer:

  1. Det virker som et meget imponerende stykke. Jeg har virkelig overvejet at tage ind og se det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også! Det er et af de bedste stykker, jeg har set på Odense Teater :)

      Slet