fredag den 14. december 2018

"Mr Dickens and His Carol" - Samantha Silva

Mr Dickens and His Carol af Samantha Silva
Mr Dickens and His Carol af Samantha Silva
Original titel: Mr Dickens and His Carol - Forfatter: Samantha Silva - Forlag: Allison&Busby - Sidetal: 320

"Charles Dickens should be looking forward to Christmas. But when his latest book, Martin Chuzzlewit, is a flop, his publishers give him an ultimatum. Either he writes a Christmas book in a month or they will call in his debts and he could lose everything. Dickens has no choice but to grudgingly accept..."

Fortællingen er tiltænkt som et tidsbillede af dengang, Charles Dickens skrev sin berømte julehistorie "A Christmas Carol". Vi følger ham i processen med dens op- og nedture, og jeg tror, at magien ville virke bedre, hvis jeg havde været Dickens-fan. Jeg er vild med præmissen for fortællingen, og havde det handlet om en forfatter, jeg selv beundrede, så havde det måske hjulpet lidt. 

Den er langt fra så julet, som jeg havde håbet på. Første halvdel af bogen er egentlig lidt uinspirerende, og vi venter jo egentlig bare på, at han får skrevet sin julehistorie. Den sidste halvdel af bogen havde dog sine gode sider, og jeg knep også en tåre eller to til sidst. Handlingsmæssigt var den dog lidt for tynd til min smag.

""I think without a Christmas book, we are done for"" - citat.

Forfatteren skriver i sit efterord, at fortællingen er en slags fanbrev til Charles Dickens, og det kan man godt mærke. Historiens handling er baseret på virkelige hændselser og relationer, og de er med til at gøre bogen realistisk og troværdig - det kunne sagtens være den sande historie om Charles Dickens, omend det ikke er den mest sindsoprivende fortælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar