fredag den 26. oktober 2018

"Jeg er faret vild" - Gayle Forman

Jeg er faret vild af Gayle Forman
Jeg er faret vild af Gayle Forman
Original titel: I Have Lost My Way - Forfatter: Gayle Forman - Forlag: Gyldendal - Sidetal: 300
Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

"De tre hovedpersoner, Freya, Nathaniel og Harun, slås med så forskellige problemer som pres over at skulle performe og fremstå perfekt, en familie, som ikke vil acceptere homoseksualitet, og at være hjemløs og forældreløs efter en frygtelig ulykke. Imod alle odds finder de sammen, tilbringer en hel dag sammen og deler deres bekymringer, indtil de til sidst finder en måde at hjælpe hinanden videre."

Den første halvdel af bogen var jeg ikke rigtigt fanget. Det tog sin tid før de tre hovedpersoners historier kom ordenlig i gang, og de sagde mig ikke så meget i starten. Dog kom bogen bedre efter det i anden halvdel, og det var især Nathaniel, som gjorde, at jeg læste videre. For min skyld måtte Gayle Forman gerne skrive en hel bog om ham og hans liv.

Skrivestilen er også noget anderledes end det, jeg ellers har læst af hende, og selvom det var lidt forvirrende i starten, så var der tidspunkter, hvor det fungerede godt. Jeg tror, at forfatteren har haft de bedste intentioner med sine budskaber i denne bog, men de kommer ikke så naturligt frem, som jeg havde håbet på. Det hele bliver lidt presset og tilpasset, hvilket var ærgerligt for min læseoplevelse.

"Mennesker skal være tålmodige med andre mennesker. Man er nødt til at forstå, at indimellem går det bare ikke, som man havde planlagt, at nogle gange tager tingene bare den tid, de tager. At når man presser nogen, går det nogle gange galt." - citat.

Dog rørte bogen mig i sidste ende, og jeg kneb også en tåre hist og her under den sidste halvdel. Selve historien har egentlig ret meget potentiale, men det er bogen ikke lang nok til at forløse, synes jeg. Vi kommer ikke helt nok under huden på Freya og Harun, hvilket også er derfor, at Nathaniel var langt mere interessant for mit vedkommende. Alt i alt en fin læseoplevelse, men ikke noget bemærkelsesværdigt ved historien.

2 kommentarer: