tirsdag den 18. september 2018

Bogklub #16 - "Den som blinker er bange for døden" af Knud Romer

Den som blinker er bange for døden Knud Romer
Den som blinker er bange for døden Knud Romer

Jeg er, som tidligere nævnt, medlem af en bogklub. Vi planlagde en udflugt i sommerferien, og derfor endte vi i Givskud Zoo den 23. juli. Udover at have en skøn dag, se en masse dyr, og nyde hinandens selskab, så skulle vi også snakke om månedens bog, der i denne omgang var "Den som blinker er bange for døden" af Knud Romer (læs min anmeldelse af bogen).

Vi havde meget forskellige holdninger til romanen. Hvor den til tider kunne være kedelig, så blev der sat pris på de steder, der rykkede noget i læseren. Vi var enige om, at Knud Romer kan noget med ord, men nok ikke helt enige om, hvorvidt han udnytter det på den rette måde. Derudover skulle det vist give en anden oplevelse at høre lydbogen, som er læst op af ham selv (så er det tip hermed givet videre).

Den næste bog vi skal læse er "The Surface Breaks" af Louise O'Neill. Den er både smuk at se på, og jeg håber virkelig, at indholdet kan leve op til mine tårnhøje forventninger. Både bogen og forfatteren er ret rost på de sociale medier, så nu må vi se, hvad bogen kan...

Hvis du har lyst, så kan du også følge lidt med i vores bogklub på vores hashtag #bedstebogklub på de sociale medier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar