tirsdag den 13. februar 2018

"Caraval" (Caraval #1) - Stephanie Garber

Original titel: Caraval - Forfatter: Stephanie Garber - Forlag: Turbine - Sidetal: 413
Anmeldereksemplar fra Turbine.

"Caraval er fuld af kærlighed, intriger og drama: Scarlett Dragna har aldrig været andre steder end på på den lille ø Trisda, hvor hun bor med sin lillesøster og sin dominerende far. Men gennem hele sin barndom har hun længtes efter at opleve Caraval - den årlige, ugelange forestilling, hvor publikum spiller med i en dødsensfarlig leg for at finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. På trods af deres fars ønske bliver Scarlett kidnappet af sine vilde lillesøster Donatella og en farlig - men også farligt forførende - ung sømand ved navn Julian og ført til det sted, hvor årets Caraval opføres. Men snart forsvinder Donatella, og Scarlett bliver tvunget til at slå sig sammen Julian i jagten på at finde Tella, før Caravals onde Master gør det."

Wow - jeg blev opslugt! Det var med blandede forventninger, at jeg startede på den her, da den både har fået tårnhøj ros, men også temmelig lunkne anmeldelser. I starten irriterede skrivestilen mig ufatteligt meget - det var meget simple og ens sætningskonstruktioner - og Scarlett kunne jeg slet ikke relatere til, men SÅ tog historien fat, og jeg blev revet med på et fantastisk eventyr!

Fortællingen havde mig i sin hule hånd, og jeg vendte glubsk siderne. Caraval er mystisk og fascinerende, og man ved aldrig helt, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. Spillet i sig selv er så forvirrende, men også så nervepirrende spændende, at man simpelthen ikke kan lægge bogen fra sig! Jeg blev solgt, og jeg vil have mere!

""Når en kat ser en mus, vil den altid jagte den, på nær måske hvis katten er forfulgt af noget større, som for eksempel en hund. Vi er meget på samme måde. Fremtiden ved, hvad vi længes efter, medmindre vi støder på noget større på vejen, der jager os væk."" - citat.

Selvom skrivestilen ikke var noget særligt, så har Stephanie Garber sine helt egne beskrivelser, der til tider kan virke lidt skøre og spøjse, men de giver alligevel noget helt specielt til historien. Jeg lærte at holde af Scarlett til sidst, og jeg forelskede mig lidt i både Dante og Julian, mens Tella også blev en helstøbt karakter i sidste ende. Jeg er overrasket på den gode måde, og jeg er spændt på at læse den næste bog i serien.. når den altså udkommer.

2 kommentarer:

  1. Jeg er så enig, Riksen! Det er på ingen måde en perfekt bog, men man bliver hurtigt helt opslugt!

    Og dine snebilleder formidler stemningen så fint :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig lige præcis dét, der sker! Man sluger den :D

      Mange tak <3 det er jeg glad for, at du synes!

      Slet