torsdag den 11. januar 2018

"Man kan jo ikke lære noget af skønlitteratur.."


For noget tid siden hjalp jeg en kunde i Arnold Busck. Han skulle bruge en faglitterær bog om en specifik form for ledelse indenfor erhvervslivet. Efter at have hjulpet ham, fortsatte jeg med at sætte bøger på plads, og der overhørte jeg en af hans kammerater, der anbefalede ham en bog.
"Du burde virkelig læse den her - den er SÅ god!"
"Det bliver jeg jo ikke klogere af. Man kan jo ikke lære noget af skønlitteratur.."
Og jeg kom vist i min forbavselse til at mumle noget ala "Ahh, det passer vist ikke helt..", som resulterede i latter fra dem begge - for det skal jeg jo sige, når jeg arbejder i en boghandel, ikke?

Men jeg mener det faktisk. Jeg tror - og ved - at man kan lære noget af skønlitteratur. Der er så mange ting at hente fra historier og fortællinger, som jeg tror, at det voksne publikum har tendens til at glemme. Selvfølgelig er der en anden form for viden at hente dér, end hvis du læser faglitteratur, men du skal nok lære noget.

Der er forskellige måder - for mig i hvert fald - at lære noget fra bøger. Den ene måde er, når jeg kan identificere mig med en karakterer, en situation eller fortællingens forløb. Hvis jeg kan spejle mig, så kan jeg også lære, hvordan man kan håndtere ting på en anden måde eller andre vigtige ting. Den anden måde er, hvis det hele er helt fremmed for mig, dér lærer jeg også en del. Hvis karakterens liv er helt anderledes end mit, så kan jeg få et nyt perspektiv på ting og se en anden side af sagen, som jeg måske ellers ikke ville have set.

Skønlitteratur kan man også sagtens lære noget af, som kan anses for at være mere brugbart (hvis man ikke føler at selvudvikling er dét). Der er mange romaner, hvor der er brugt historiske begivenheder, der er baseret på virkelige hændelser. Det kan omhandle bestemte byer og kulturer i verden, som man kan blive klogere på, men det kan også være en bestemt mytologi eller religion, man kan lære mere om i en skønlitterær verden. Jeg føler selv, at læring bliver sjovere, hvis det kommer med en fortælling.

Så jo, man kan godt lære noget af skønlitteratur, og det skal man virkelig ikke tage for givet. Selvfølgelig læser man måske ikke med et fokus på at lære eller at blive klogere, men man kan blive overrasket, og så vil bogen være noget helt særligt. Bøger kan berige ens liv på så mange måder.

Det er faktisk også lige før, at jeg vil påstå, at man lærer noget nyt, hver gang man læser en skønlitterær bog. Uanset hvilken bog, man så vælger at læse. Det er bare ikke al læring, der nødvendigvis får en fundamental betydning. Det lagrer sig måske bare i ens underbevidsthed, og kommer til udtryk på et senere tidspunkt. Men det er i hvert fald ikke tanken om den manglende læring, der bør diktere, hvorvidt man læser skønlitteratur eller ej. Hvis det er en smagssag, så er det selvfølgelig noget helt andet...

14 kommentarer:

  1. Jaaaa. Dejligt indlæg!

    Fun fact: Lægestuderende læser skønlitteratur på deres studier, fordi det skal hjælpe dem med at blive mere empatiske læger.

    Så at sige, at man ikke kan lære noget af skønlitteratur er fucking retarderet og denne såkaldte leder type burde måske prøve at åbne en bog - en anden bog - bare lige en enkelt gang. Just saying.

    Ja, det er ikke alt skønlitteratur, der lærer noget faktuelt, men bare fordi man ikke kan sætte et lighedstegn, betyder det jo ikke, at man ikke er blevet klogere på den ene eller anden måde.

    Som du rigtig nok siger, så handler det om forståelse. Jeg tror både at man kan lære at forstå andre og sig selv ved at læse skønlitteratur. Og jeg tror faktisk, at hvis man sidder som leder et eller andet sted, at det ligesom med lægerne, er en god ide at læse noget der kan fremme ens forståelse for andres følelser og at kunne sætte sig selv ind i deres sted.

    SKØNLITTERATUR FOR THE WIN!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak!

      Det er altså for sejt - og fedt at en uddannelsen ligesom sætter pris på skønlitteraturen.

      Jeg er helt enig! Flere ledere burde læse bøger, der gør dem empatiske.


      YAS <3

      Slet
  2. Åh, hvor har du bare ret! Godt og vigtigt indlæg! :)

    SvarSlet
  3. Helt enig ♥


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  4. JA! Jeg føler, at jeg gennem hele livet, har lært en hel masse fra den skønlitteratur jeg har læst. Historie og geografi, som du nævner, men også om følelser og om udvikling.

    SvarSlet
  5. "Man kan jo ikke lære noget af skønlitteratur.." - sagt af en person der tydeligvis ikke læser >__< Det er simpelthen frygteligt, der er nogle, der har den tilgang til bøger - tænk bare hvad han lærer sine børn?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig.. Det er ret tragisk :/

      Slet
  6. Både i Århus og Aalborg er det en del af pensum på medicinstudiet at læse skønlitterære værker, netop fordi man kan lære meget om situationshåndtering, følelser, og indlevelsesevne, af at læse ^_^ - så der må jo være noget om det, når det metoden bliver brugt på et så evidensbaseret studie, som medicin :)

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det stærkt altså - og ja, lige præcis! :D

      Slet
  7. Jeg tilslutter mig koret: Hvor har du ret! En ting er, hvad man kan lære af teksten - jeg tænker også, at det gør noget godt for ens evne til at tænke kreativt og ud af boksen med alle de billeder, man danner sig i hovedet. Og så lærer det at læse os også at fokusere - en evne, som for mange bliver udfordret af sociale medier og notifikationer på telefonen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt bestemt ret i! Så vigtigt :o

      Slet