tirsdag den 30. januar 2018

Link-kærlighed: Januar 2018


Jeg læser en del blogs, og hver måned vil jeg dele nogle af mine yndlingsindlæg fra andre bloggere. Bemærk at dette dog kun er et udpluk af mange gode indlæg. Det kan være fordi de var ekstra interessante, hyggelige, nyskabende, tankevækkende eller blot fordi de fortjener at blive delt - share the love.

- Miriam skrev et enormt tankevækkende indlæg om at træde vande, og at det altså også er at gøre noget. Det satte noget i gang, og jeg har ofte tænkt på indlægget lige siden.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at læse "9. november" af Colleen Hoover. Marias anmeldelse af bogen gjorde mig bare endnu mere spændt!

- Kan man anmelde bøger, når man arbejder i forlagsbranchen? Det er et rigtig godt spørgsmål, som Nikoline prøver at besvare i sit indlæg.

- "Wonder" er en af mine yndlingsbøger, og den er netop udkommet i biografen som film også! Kathrine har lavet den fineste anbefaling af både bog og film, så hvis man er i tvivl om man skal læse bogen/se filmen, så læs indlægget!

- Jeg elsker at spise ude og prøve nye restauranter, så da Freja anbefalede 3 restauranter i Odense, som jeg aldrig har prøvet før, blev jeg virkelig nysgerrig og satte dem på min "to try"-liste.

- Sødeste Gitte har lavet et indlæg om sine 5 yndlings bogbloggere, og jeg er blandt andet på listen. Det varmede mit hjerte enormt meget, og det giver bare et kæmpe blogger-boost! Derudover er der også andre fine blogs på listen.

- Jeg har enormt meget rejselyst for tiden, og efter at have set Jeanetts mange fine billeder fra Skotland, så vil jeg bare gerne afsted NU.

- Det var helt fortryllende at læse om Pinot Noir i Anjas første indlæg i serien "Kend din drue". Jeg glæder mig til at følge resten af serien, der udkommer hver fredag.

- Efter at have set Simones alt for lækre forårsruller på Instagram, så har jeg sukket efter en opskrift - og så kom den endelig! Jeg glæder mig sådan til at prøve dem.

- Rebecca guider til fire gode arbejdscaféer i Odense, og jeg er vild med det! Jeg mangler dog stadig at besøge et af stederne...

2 kommentarer:

  1. Åhh tak for link-love søde!! Jeg vil også bare gerne afsted NU!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam så lidt - og det forstår jeg virkelig godt!

      Slet