torsdag den 7. december 2017

Min ønskeliste til jul (2017)


Det er snart jul - og jeg har selvfølgelig et par ønsker, som jeg allernådigst håber, at julemanden kommer forbi med (og så vil jeg også gerne lige klappe et rensdyr eller to...). Jeg ønsker mig lidt af hvert i år - både fornuftige ting og mindre fornuftige ting.

Rikkes Ønskeliste:
1. Funko Pop-figurer. Det er nogle små figurer, som jeg samler på, og jeg ønsker mig ret mange fra Harry Potter - men også denne Niffler, der er fra filmen 'Fantastiske skabninger og hvor de findes'.

2. Mumikrus og mumiskåle. Igen, jeg er en samler - og dette er det nye sæsonsæt fra denne vinter. Det er simpelthen så fint, og faktisk så ejer jeg ingen af de andre vinterkrus endnu...

3. Baymax-krus. Jeg er en stor Disney-elsker, og en af mine yndlingskarakterer er Baymax fra 'Big Hero 6' - derfor bliver jeg bare nødt til at eje dette krus!

4. Koncertbilletter til The Script. Det er et af mine yndlingsbands, og de kommer til Danmark i marts. Jeg vil SÅ gerne med - sidste gang jeg så dem live, var de fantastiske, og jeg er vild med deres nye album. Dette er dog et ønske, som jeg har glemt at sætte på min fysiske liste... (Flot Rikke)

5. Fantastic Beasts and Where to Find Them af J. K. Rowling. Den illustrerede udgave af det opslagsværk, som jeg allerede ejer i udelukkende tekstversioner. Jeg mangler illustrationerne, så derfor bliver denne skønhed nødt til at flytte ind på reolen snart.

6. Miild Makeup. Jeg fik virkelig øjnene op for makeup-mærket Miild, da jeg var til en workshop med dem tidligere i år, og derfor har jeg sat en del af deres produkter og børster på min ønskeliste. Jeg ejer faktisk ikke ret meget ordentlig makeup (og da nærmest ingen børster...), så nu er det vist på tide.

7. Sengetøj. Lidt fornuftigt bør man jo nok være som 'voksen', så jeg ønsker mig nyt sengetøj. Jeg er dog ikke særlig specifik omkring det... bare helst noget, der er pænt.

8. The Duff DVD. Jeg hylede af grin, da jeg læste bogen, og jeg nød virkelig også at se filmen - men pludselig havde jeg glemt alt om den, og nu mangler den derfor i min samling.

9. Gå Glip af Svend Brinkmann. Det er sjældent, at jeg læser andet end skønlitteratur, men den her bog har fanget min opmærksomhed. Jeg lider lidt af syndromet FOMO (fear of missing out), og det er lige præcis dét, man faktisk bør (gå glip af ting forstås), som budskabet umiddelbart er i denne bog.

10. Ansigtscreme. Min mor plejer faktisk at være god til at give mig en ny ansigtscreme i julegave hvert år, og derfor har jeg sat det på min liste. En god og lækker ansigtscreme kan man altid bruge!

11. Pitch Perfect 2 DVD. Jeg knuselsker 'Pitch Perfect', og albummet til denne film var mit mest hørte album på Spotify i 2015. Hvorfor ejer jeg ikke filmen endnu? Who knows, men jeg har brug for den, så jeg kan blive helt klar til at se 3'eren i biografen.

12. Pirates of Caribbean Salazar's Revenge DVD. Jeg ejer alle de andre film i serien, og denne her var også en fornøjelse at se, så den skal stå på hylden med de andre.

13. Gavekort. Derudover ønsker jeg mig også gavekort til forskellige forretninger - blandt andet Matas og Hunkemöller.


Hvad ønsker du dig i år?

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne juleønsker du har �� Mumi krus er så skønne. God weekend søde ����

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde! Mumikrus er nemlig bare det bedste :D
      Ha' en skøn dag <3

      Slet
  2. Dejligt at du deler dine ønsker. Det er altid med til at give lidt inspiration :) Håber mindst et af ønskerne er under træet i år ;)

    SvarSlet
  3. Du har mange gode ønsker!
    Jeg adulter the shit out of denne jul og ønsker mig kun kedelige ting, som en fucking wokpande og dybe tallerkener.......... Hvis jeg får penge, så bliver de muligvis brugt på et PS4 spil, så verden igen kan komme i balance.

    SvarSlet