onsdag den 15. november 2017

Workshop: MAX FACTOR #myfactor

Reklame - Invitation til eventet

Fredag den 10. november brugte jeg min eftermiddag til en workshop med MAX FACTOR i Matas i Rosengårdscenteret. Vi var et par bloggere, der var inviteret til at møde deres nye ambassadør, og jeg havde blandt andet Sara og Freja under armen. Udover at møde deres nye ambassadør - som er Cecilie Haugaard - så kunne vi også høre mere om deres kampagne #myfactor.


Kampagnen #myfactor er til for at fejre vores personlige skønheder. Der er mange kvinder, der bruger makeup til at gemme det, de måske betegner som skønhedsfejl. MAX FACTOR vil gerne sætte fokus på at bruge makeup for at frembringe det unikke. Det, som man er mest stolt af ved sit ansigt, det er så ens 'factor'. Du kan også se mere om kampagnen i videoen nederst i indlægget.


Vi fik lov til at snakke med Cecilie, og hun var simpelthen så flink. Hun fortalte, at hun især var glad for sine øjne og fregner - og udover at udveksle makeup-tips og lignende, så fik vi også snakket lidt løst og fast om hverdagen og bloggerlivet. Derudover var der en makeup ekspert til stede, søde Michelle, som kunne vejlede os hver især i forhold til, hvad hun synes, var vores helt særlige factor. 

Jeg kan særligt godt lide mine læber - de er ikke særligt fyldige eller noget, men det er ofte dem, jeg fremhæver, når jeg bruger makeup. Michelle mente dog også, at mine kindben og øjenbryn var noget særligt - og hun fik lov at lægge lidt makeup på mig herefter. Til sidst fik vi også hver især en goodiebag med lidt makeup, der kan fremhæve vores egen factor - hvilket var sådan en fin måde at slutte eventet af på.

1 kommentar:

  1. Tak for en hyggelig eftermiddag :) vi skal snart ses igen!

    SvarSlet