lørdag den 4. november 2017

"Skal du til Bogforum i år?" - Bogforum 2017


Det er snart tid til den årlige juleaften for bogelskere, Bogforum. Det er den største bogmesse i Danmark, og jeg har deltaget de sidste 3 år. Første år som spirende bogblogger, og andet og tredje år som presse. Det er stedet for spændende interviews, nervepirrende forfattersigneringer, skøn forlagssnak, networking med andre bloggere og generelt bare en hel weekend i bøgernes tegn. I år ligger Bogforum den 10.-12. november og foregår i Bella Centeret i København.

"Skal du til Bogforum i år?" er et standard spørgsmål for de fleste boginteresserede, og hvert år siger jeg ja med spænding i maven. Man tæller allerede ned et år i forvejen, og så tæller man ned til offentliggørelsen af programmet i oktober, og ikke mindst til den længe ventede weekend i november. Men i år må jeg svare: "Nej, desværre ikke.". 

Jeg skal faktisk noget (om muligt) endnu mere spændende. Jeg skal på krydstogt! Det er helt vildt exciting, og det bliver helt sikkert en oplevelse for livet. Vi flyver til Miami, hvor vi skal med det største skib, der så sejler i 9 dage. Vi lægger til fire forskellige steder: Honduras, Belize og to steder i Mexico. Det bliver SÅ fantastisk, og jeg glæder mig så meget.

Så selvom jeg selvfølgelig ærgrer mig lidt over ikke at kunne deltage i dette års Bogforum, så er der jo altid næste år. Jeg er evigt taknemmelig for at blive inviteret til diverse bloggerevents, og selvom jeg ikke kan komme med i år, så håber jeg, at I husker mig til næste år. Til alle jer andre, så lov mig at I hilser Adam Silvera, Mhairi McFarlane og Siri Pettersen fra mig - og selvfølgelig alle de skønne danske forfattere, der skriver ungdomslitteratur. Vi ses næste år, okay?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar