torsdag den 30. november 2017

Link-kærlighed: November 2017


Jeg læser en del blogs, og hver måned vil jeg dele nogle af mine yndlingsindlæg fra andre bloggere. Bemærk at dette dog kun er et udpluk af mange gode indlæg. Det kan være fordi de var ekstra interessante, hyggelige, nyskabende, tankevækkende eller blot fordi de fortjener at blive delt - share the love.

- Jeg er generelt ret begejstret for Storms Pakhus, og Sara har muligvis også fået en lille forkærlighed for Joys, der laver lækker thailandsk mad.  

- Min kære navnesøster Rikke har været i Harry Potter Studios, og jeg er grøn af misundelse! Heldigvis tog hun lidt af magien med hjem til mig i form af gaver, og det er jeg så taknemmelig for.

- Der blev desværre intet Bogforum til mig i år, men Malene har skrevet et så fint indlæg om et eksklusivt YA-event, jeg så gerne ville have deltaget i.

- Vi har fået et nyt fantastisk initiativ her på Fyn - Fynske Influencers - og det har Jeanette fortalt nærmere om på sin blog. Det skal nok blive spændende, så følg endelig med!

- Christina har, i overstående forlængelse, skrevet et godt blogindlæg om deres første meet-up, og vigtigheden af et godt netværk.

- Hvorfor er vi så dårlige til at elske vores egne kroppe? Det har Jeanett skrevet et virkelig vigtigt indlæg om, og jeg tror, at mange vil kunne nikke genkendende til de problematikker, som hun nævner.

- I forhold til anmeldelser af bøger, så har Karina gjort sig nogle tanker om, hvorvidt man bør anmelde med stjerner som bedømmelse eller ej. Interessante overvejelser!

- Jeg vil rigtig gerne i biografen snart og se "Mordet i Orientekspressen", som Sabrina allerede har været inde at se, og som hun anbefaler.

- Karin har lavet en hel fantastisk oversigt over, hvilke Disney-film der er baseret på boglige klassikere. De fleste er selvfølgelig løst baseret på noget, men det er ret spøjst at se, hvilke historier det drejer sig om.

- "De dør begge til sidst" er en bog, jeg gerne vil dykke ned i snart. Især efter at have læst Regitzes anmeldelse af den!

2 kommentarer:

  1. Tak for link-kærligheden, det er SÅ sød en ide, og jeg elsker, at du gør det hver måned !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt. Det er jeg glad for at høre <3

      Slet