lørdag den 7. oktober 2017

Workshop: Miild Muse

Reklame - Invitation til eventet

Onsdag den 4. oktober var jeg inviteret til Miild Muse workshop i Nyborg. Jeg kørte derhen med et par søde bloggere fra Odense, og vi var alle sammen meget spændte. Da vi ankom, blev vi taget rigtig godt imod af Tanja og Tine, der sammen har udviklet makeup-mærket Miild. Vi kom indenfor, fik lidt at drikke, og så begyndte vi ellers alle sammen at tage billeder hist og her - deres produkter lå nemlig mange forskellige steder i lejligheden, og de havde endda lavet et eksklusivt Instagram-bord til os, hvor vi kunne lege løs.


Tanja og Tine har begge erfaringer med allergi, og de er begge uddannede makeup-artister. De manglede noget makeup, der ikke gjorde skade på huden, og som ikke satte allergien i gang. Det er begrænset, hvad der er af spændende ting på markedet, når man ikke kan tåle det ene eller det andet, så de besluttede sig for at tage sagen i egen hånd - og de begyndte at skabe Miild. De manglede nogle makeup-produkter, hvor man kunne læse og rent faktisk forstå, hvad de indeholdte. Derudover ønsker de begge at skabe omsorg for den jord, vi lever på, samt de mennesker, der bor der.

Miild er det første produktmærke i verden, der har alle disse tre ankerkendte certificeringer: AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT COSMOS.


Tanja og Tine vil gerne være så bæredygtige som mulige og tage ansvar for naturen og de fremtidige generationer. De har derfor lavet en kampagne i samarbejde med Global Climate Institute, der hedder Buy One - Plant One. Hver gang man køber et makeup-produkt fra Miild, som er lavet i deres nye papemballage (FSC certificeret), så bliver der plantet et træ i Khasi Hills i Indien. På den måde giver de også noget tilbage til naturen. Deres mål er at få plantet 3000 træer inden 1. december, og du kan læse mere om kampagnen lige her.

Tanja og Tine har en blog, der hedder This is Pure, hvor de giver tips og tricks, skriver om bæredygtighed og iværksætteri, om makeup-myter og meget andet.


Tanja og Tine virker til at være stærke og viljefaste kvinder, og de var simpelthen så inspirerende at lytte til. Jeg har altid været typen, der har holdt mig lidt væk fra makeup, da jeg bedst kan lide det lidt naturlige look. Derfor er jeg blevet ret begejstret for deres produkter - der for det første ikke indeholder alt muligt farligt - og for det andet er i meget naturlige og neutrale farver. Vi fik lov at prøve de forskellige produkter, og jeg blev positivt overrasket. Der er i hvert fald en del af deres produkter og børster, jeg skal have skrevet på ønskelisten til jul. Noget af det fede ved deres produkter er også, at der næsten er fri leg uanset hvilke produkter du ejer. Selvom du har en blush, så kan det også sagtens bruges som øjenskygge eller på læberne.

Jeg var faktisk så heldig, at jeg fik en lille goodiebag med hjem fra eventet, hvor der var den fineste personlige hilsen og et af deres produkter - en økologisk mineral blush i farven Cherise Splendid. Jeg glæder mig sådan til at bruge den.

2 kommentarer:

  1. Eeej fedt med det her indlæg! Min storesøster har meget sart hud, så tror hun vil blive glad for flere valg muligheder :D
    Og tror også selv jeg gerne vil kigge lidt nærmere på dem - at de går ind for at lave ordenlige produkter og samtidig passe på jorden er da fantastisk elskværdigt <3

    Så tak for det her indlæg, tror ikke selv jeg ville have opdaget dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, tror hun vil elske de her produkter så! :D

      Det gjorde nemlig også rigtig stort indtryk for mig <3

      Det var skam så lidt!

      Slet