søndag den 17. september 2017

Anbefaling: Uret "H.C. Andersen" fra ChrisCopenhagen

Uret er sponsoreret af ChrisCopenhagen.

For noget tid siden snakkede jeg lidt om tid og mangel på samme, og i forbindelse med alle de ting, jeg skal nå, og alt det jeg skal holde styr på, så har jeg modtaget det fineste ur! ChrisCopenhagen har mange klassiske ure, hvor farverne sort, brun og blå går meget igen - og de er i et neutralt design, så de passer til nærmest alt. Jeg var selv i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have et med sort eller brun rem, men jeg endte dog med sidstnævnte - hvilket jeg er blevet rigtig glad for. Derudover er jeg vild med urenes navne, der alle hedder noget særligt.


Jeg valgte det ur, der hedder "H.C.Andersen", og det passer jo helt perfekt til min eventyrlyst, og det at jeg bor i Odense - den magiske eventyrby. Det er et gyldent ur med en hvid urskive, rosenguld urkasse og brun læderrem. Dette ur giver et varmere udtryk end f.eks. uret, der hedder "Det Kongelige Bibliotek", som jeg også havde overvejet at få. Det har også en hvid urskive, men en sølv urkasse i stedet for og så en sort læderrem - det er derfor mere køligt i udseendet, men sort passer til gengæld til alt. Jeg har dog allerede erfaret, at brun faktisk også passer til det meste, og det er en kæmpe hjælp i min hverdag, at jeg ikke er afhængig af at skulle kigge på mobilen hele tiden for at se, hvad klokken er.


Jeg er blevet rigtig glad for mit nye ur, og kan varmt anbefale det rent kvalitetsmæssigt! Det bliver brugt hver dag og i alle sammenhænge - på studiet, på arbejdet og til diverse arrangementer. Derudover er der 3 års garanti på alle deres ure, hvis der skulle være et eller andet, hvilket er meget betryggende.

Hvis man søger andre officielle ure, så kan jeg også anbefale at man kigger forbi Uniwatches, der har et stort udvalg af ure til enhver smag fra mange forskellige mærker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar