onsdag den 2. august 2017

Link-kærlighed: Juli 2017


Jeg læser en del blogs, og hver måned vil jeg dele nogle af mine yndlingsindlæg fra andre bloggere. Bemærk at dette dog kun er et udpluk af mange gode indlæg. Det kan være fordi de var ekstra interessante, hyggelige, nyskabende, tankevækkende eller blot fordi de fortjener at blive delt - share the love.

- "Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe" er en af mine yndlingsbøger, og det varmede mit hjerte, at Sille også nød at læse den.

- Game of Thrones er endelig startet igen! Og i den forbindelse er der er den sejeste giveaway hos mine medbloggere på Hva Fan - du kan stadig nå at deltage.

- Søde Simone er blevet mor (hurra!), og for at lave lidt ananas i egen juice, så var jeg barselsvikar på hendes blog i denne måned.

- Jeg elsker Mokai, og Anja har formået at blande tre gode ting, hvor det blandt andet indgår: Mokai, Gin og Hyldeblomst. Dét må jeg altså smage en dag!

- Indre rejser er interessante, især når de foregår på en fysisk rejse. Dette fantastiske indlæg fra Jeanette var en fornøjelse at læse og simpelthen så stemningsfyldt.

- Nu er det sjældent, at jeg læser fagbøger, men Rikke har lavet et ret fint indlæg om 25 modebøger, der er et must read!

- En anden Rikke, og kæreste navnesøster, har lavet en skøn guide til Budapest. Der ser så smukt ud, og jeg vil virkelig gerne afsted lige nu.

- Picnic er noget af det hyggeligste, når vejret er til det. Jeanett har været en tur på Stige Ø, og jeg forelskede mig i hendes billeder derfra.

- Jeg skal aldrig nogensinde på Roskilde Festival, og Kristines indlæg om en tilfældig dag derfra har bare bekræftet mine bange anelser. Heldigvis er hun stadig i live!

- Billeder er meget vigtige (synes jeg), når man blogger. Simone tager virkelig fine af slagsen, og har delt sine tips og gode råd i en lille guide til glæde for alle os andre.

2 kommentarer: