mandag den 28. august 2017

Event: Fantasticon - Interview med Nanna Foss, Boris Hansen og Malene Sølvsten (København)

Billederne i dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer.

Har du hørt om Fantasticon? Det er en convention i København, der sætter fokus på fantasy, science fiction og horror - og nærmest er en hyldest til disse genrer i sig selv. I år foregår det i den kommende weekend (1-3 september) på Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg. De har en masse spændende ting på programmet - blandt andet udenlandsk besøg af Christopher Priest og Nina Allen. Derudover er der også et par danske forfattere på programmet - og jeg har fået æren af at interviewe nogle af dem. Du kan se deres fulde program for de tre dage lige her.

Jeg skal afsted om lørdagen, hvor jeg har fornøjelsen af at interviewe Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien), Boris Hansen (forfatter til Panteon-sagaen) og Malene Sølvsten (forfatter til Ravnenes Hvisken-trilogien) - og derudover skal jeg være med til en paneldebat om dansk ungdomslitteratur med de nævnte forfattere. Det bliver så hyggeligt, og jeg håber på at se nogle af jer! Jeg glæder mig så meget, at jeg endda har oprettet en begivenhed på Facebook.

Mit program for lørdag den 2. september:

Klokken 11.00: Ankomst til Fantasticon.
Klokken 12.00: Store lokale: Interview med Nanna Foss og Boris Hansen.
Klokken 14.00: Store lokale: Paneldebat om dansk ungdomslitteratur med Nanna Foss, Boris Hansen og Malene Sølvsten.
Klokken 16.00: Lille lokale: Interview med Malene Sølvsten.
Klokken 19.30: Forpremiere på bind 3 i Spektrum-serien og bind 2 i Panteon-sagaen med Nanna Foss og Boris Hansen.

4 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende, og overvejer kraftigt at kigge forbi søndag. Min lørdag er desværre booket, ellers var jeg selvfølgelig kommet denne dag istedet, så jeg kunne høre dig interviewe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor ærgerligt! Men tak for tanken :D

      Slet