mandag den 12. juni 2017

Tidlig (børne)fødselsdag for #bedstebogklub


Den 25. juni bliver jeg 24 år. Det ville jeg gerne fejre sammen med min bogklub (#bedstebogklub) bestående af de sødeste piger: Anne, Mai, Rikke og Nikoline. Det blev derfor til en "tidlig" fødselsdag, da alle vores kalendere skulle gå op i en højere enhed, og de blev inviteret hjem til mig søndag den 11. juni til lidt fødselsdagshygge. Jeg havde besluttet mig for at holde en vaskeægte børnefødselsdag, da jeg har et meget barnligt sind - og så er det bare så hyggeligt!


Jeg fandt tallerkner, krus, sugerør, konfetti og balloner og servietter til formålet i Søstrene Grene. Man kan mixe og matche på forskellig vis, så jeg valgte krus og servietter, der passede sammen, med fine flag på, og tallerkner med søde kaniner på, samt balloner og sugerør i matchende farver. Der skulle selvfølgelig også være små slikposer og bolcher på bordet, og hvilke cookies er mere børnevenlige end dem med smarties? Eftersom det var en børnefødselsdag, så var rød sodavand et must - og ananas og abrikos minder mig også om de tider. Udover en masse sukker, så synes jeg også, at det var passende med nogle friske kirsebær.


Da pigerne ankom fik vi friskbagte boller, som stadig var lidt lune. Dertil havde jeg købt lidt ost, spegepølse, lys pålægschokolade, samt nogle små marmelader med forskellig smag. Da vi havde spist bollerne, snakket en del og jeg havde åbnet gaver fra dem, så blev det tid til højdepunktet for børnefødselsdagen - nemlig min hjemmebagte vandbakkelses-kagedame. Hun skulle selvfølgelig have lyst hår ligesom mig, og så er der slik overalt på hendes krop. Det kan godt være, at jeg bor på Fyn nu, men jeg er altså slet ikke til brunsviger (og det bliver jeg nok desværre heller aldrig).


Det var den bedste tidlige fødselsdag nogensinde, og timerne fløj afsted i det gode selskab. Jeg følte virkelig, at det var min rigtige fødselsdag, og jeg er simpelthen så glad for at have delt dagen med de søde piger. Derudover fik jeg simpelthen SÅ gode gaver af dem. Det sødeste kort, jubilæumsudgaven af "Harry Potter and the Philosopher's Stone" i Hufflepuff-udgaven (som jeg længe har sukket efter), et vaskeægte Chip-krus (som jeg allerede knuselsker), og New Age Vino Fino Blanco (den hvidvin, vi ofte drikker, når vi er sammen ved festlige lejligheder). 
Jeg er så taknemmelig for den dag, de piger, og de fine gaver.

6 kommentarer:

  1. Ej hvor ser det bare mega hyggeligt ud søde.. <3

    Dejligt at du havde en skøn dag med bogklubben.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også virkelig hyggeligt! <3

      Slet
  2. årh, så fin du var!!!! og Chip koppen ved du mon hvor den kan opstøves? Den er SÅÅÅÅÅ fin!!!! :')

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak mus! Den er fra Disney Store i København <3

      Slet
  3. Hvor lyder det bare som om, at det har været en vaskeægte drømme-fødselsdag du har holdt! På forhånd stort tillykke med fødselsdagen <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også! :D
      Mange tak søde <3

      Slet