tirsdag den 20. juni 2017

"Det ender med os" - Colleen Hoover

Original titel: It Ends With Us - Forfatter: Colleen Hoover - Forlag: Lovebooks - Sidetal: 409
Anmeldereksemplar fra Lovebooks.

"Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Lily har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud, og Lily er lykkelig. Alligevel er der noget ved Ryle, der giver skår i glæden - og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen."

Når jeg læser bøger af Colleen Hoover, så er det med en forventning om en kærlighedshistorie, og HVER GANG bliver jeg blæst bagover. Jeg får SÅ meget mere end det, og hun skriver simpelthen så fantastisk. Der er noget dybere til hendes fortællinger, og de bliver meget mere menneskelige end klicheagtige - og de er altså de bedste kærlighedshistorier, også selvom de ikke altid ender lykkeligt.

Alle karaktererne er noget for sig selv. Lily er elskværdig og inspirerende til tider, Ryle er charmerende og arrogant på den der tiltrækkende måde, og Atlas (åh Atlas...) er simpelthen bare beundringsværdig og skøn. Derudover er Allysa virkelig sådan en veninde, man gerne vil have i sit liv. Men selvom de har gode sider, så har de også fejl hver især, nogle af dem kan man se igennem fingrene med, mens andre er mere fatale...

"Jeg er sikker på, at at der er mere substans i den kærlighed, der er mellem voksne, end der er mellem to teenagere. Der er sikkert mere modenhed, mere respekt, mere ansvar. Men uanset hvor forskellig en kærligheds substans er ved forskellige aldre i et menneskes liv, så ved jeg, at kærligheden stadig må veje det samme. Man mærker vægten på sine skuldre og i sin mave og i sit hjerte, uanset hvor gammel man er." - citat side 231.

Lily og Ryles historie, samt Lily og Atlas' historie, fik mig til at græde. Nogle gange fik de mig også til at le, men først og fremmest knuste de mit hjerte på den hårdeste vis. Men det Colleen Hoover kan, er netop at samle de små stykker op bagefter, og prøve at sætte dem sammen igen. Så på en eller anden måde kan man smile gennem tårerne, for hun har skrevet en interessant og vigtig fortælling, og hun har behandlet de hårde emner så godt. Den gør ondt, men bagefter er det på en god måde. Den er nu på den virtuelle hylde over mine yndlingsbøger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar