mandag den 29. maj 2017

"Som du ser mig" (Losing it #3) - Cora Carmack

Original titel: Finding it - Forfatter: Cora Carmack - Forlag: Lovebooks - Sidetal: 304
Anmeldereksemplar fra Lovebooks.

Læs også anmeldelsen af Losing it #1: "Som stjernerne står" og Losing it #2: "Som sendt fra himlen"

"De fleste amerikanske piger ville dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser, uden forældre og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun har en fest ... eller det prøver hun i hvert fald at overbevise sig selv om. Det kan nemlig være en ensom affære at forsøge at finde ud af, hvem man er - særligt hvis man i virkeligheden er bange for, hvad man vil finde, når det kommer til stykket. Uanset hvor meget Kelsey fester, drikker og danser, kan det ikke holde ensomheden på afstand. Men måske kan Jackson Hunt hjælpe hende. Efter et par tilfældige måder overtaler han hende til at tage med på eventyr. For hver by og hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes. Jackson hjælper hende med at opklare, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere indser Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson..."

Jeg var så glad for de to andre bøger i serien, og dette er ingen undtagelse, men den slog bare ikke benene væk under mig som de andre. Kelseys fortælling er mere mørk og dyster end Bliss' og Cades, og til tider fungerede det bare ikke helt sammen med den fantastiske og idylliske sommerstemning, som bogen ellers indeholder. Det er alligevel en interessant historie, og den sætter et rigtig fint punktum på hele serien.

Udover den lidt mørkere side, så er det en skøn fortælling om at rejse rundt i Europa og opleve nye steder, og lære sig selv bedre at kende på godt og ondt. Jeg fik virkelig lyst til at rejse væk, og bare lade bekymringerne blive derhjemme - lidt ligesom Kelsey. Beskrivelserne af de steder hun besøger, er virkelig gode, og man føler næsten, at man er der selv. 

"Jeg havde forsøgt at løbe fra mine dæmoner, sprintet fra bar til bar og fra by til by, men efter et stykke tid betød det ingenting, hvor jeg var. Fordi jeg var den samme, uanset byen. Utilstrækkelig." - citat side 109.

Det var virkelig forfriskende at Kelsey var så udadvendt og rapkæftet. Hun tør råbe og sige fra, hvis der er noget, der ikke passer hende, og hun er heller ikke altid den perfekte veninde, datter eller festpartner. Hun har fejl, og det gør hende meget mere menneskelig i mine øjne. Jeg faldt desværre aldrig helt for Jackson, så ham må hun hjertens gerne beholde for sig selv (jeg vil stadig bare have Cade).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar