mandag den 22. maj 2017

"Amy & Roger's Epic Detour" - Morgan Matson

Original titel: Amy & Roger's Epic Detour - Forfatter: Morgan Matson - Forlag: Simon Schuster - Sidetal: 344

"Amy Curry is not looking forward to her summer. Her mother decided to move across the country and now it's Amy's responsibility to get their car from California to Connecticut. The only problem is, since her father died in a car accident, she isn't ready to get behind the wheel. Enter Roger. An old family friend, he also has to make the cross-country trip - and has plenty of baggage of his own. The road home may be unfamiliar - especially with their friendship venturing into uncharted territory - but together, Amy and Roger will figure out how to map their way."

Jeg er simpelthen så glad for at have læst den her bog. Udover at være lige det, jeg havde brug for, så er det virkelig den perfekte sommerbog - og jeg har virkelig lyst til at tage på roadtrip nu! Der er de fineste detaljer i bogen med billeder fra deres tur, kvitteringer, playlister og meget andet, der virkelig giver en ekstra dimension til bogen. Den er simpelthen SÅ fantastisk, og det er nok blevet en af mine nye yndlingsbøger. Jeg knuselsker den.

Amy og Roger er nogle interessante karakterer, og selv om Amy til tider kan være en smule frustrerende, så forstår man, hvorfor hun føler og tænker, som hun gør. Der er sket noget i hendes liv, som påvirker hende, og det er beskrevet på så ægte vis, at jeg flere gange var rørt til tårer. Derudover har jeg også smilet enormt meget af den her bog, og det varmer helt ind i hjertet, når jeg tænker på den.

"(...) I'd found out that when you're never going to see someone again, it's not the good-bye that matters. What matters is that you're never going to be able to say anything else to them. And you're left with an eternal unfinished conversation." - citat side 118.

Jeg begriber slet ikke, at jeg ikke har læst noget af Morgan Matson noget før. Hun er blevet rost så meget, og jeg ser frem til at læse hendes andre bøger. Hun skriver skønt, og det er så dejligt nemt at læse, selvom det også rummer en dybere dimension end man lige regner med ved første øjekast. Hvis du endnu ikke har læst den her bog, så anbefaler jeg virkelig at det bliver din bog til sommerferien - den er så god!

4 kommentarer:

  1. Åh, hun skriver altså de fineste sommerbøger. Jeg læste 'Since You've Been Gone' af hende sidste sommer, den bør du virkelig samle op, Rikke. Og jeg bør læse denne her, måske denne sommer? <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Den har jeg også sat på min "to read" - og JA, det bør du virkelig <3

      Slet
  2. Du må virkelig snart få læst nogle flere af hendes bøger! Denne er den eneste, jeg mangler at læse af hendes bøger, men den vil jeg som sagt læse på mit roadtrip :-) Jeg vil i aller højeste anbefale dig at læse "Second Chance Summer", for den er bare SÅ god! Og selvfølgelig også "Since You've Been Gone" og "The Unexpected Everything", når nu du er i gang ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også til at få læst dem! :D
      Og god fornøjelse med begge dele ;)

      Slet