tirsdag den 7. marts 2017

Teater: "Anna Karenina"

(Billetten er sponsoreret, da jeg er ambassadør for Odense Teater)
 
Kærlighedshistorien "Anna Karenina", som er baseret på romanen af Lev Tolstoj, blev opvist af Odense Teater på den store scene. Jeg var inde og se stykket fredag den 3. marts.


Dette var et af de teaterstykker, som jeg havde glædet mig allermest til at se i denne sæson. Romanen er bedre kendt som et af verdenslitteraturens mesterværker, og den har også fået en fremragende filmatisering. Så mine forventninger var ret høje, da jeg satte mig til rette i sædet. Og sikke et stykke! Jeg var en anelse skeptisk i starten, men jeg endte med at blive blæst omkuld, og jeg kunne føle historien helt ud i fingerspidserne.

I starten kan stykket godt virke lidt forvirrende (både hvis man kender til historien, men især hvis man ikke gør), men det var udelukkende på baggrund af den minimalistiske sceneopsætning. Vi følger parallelt to historier fra to karakterer - Anna og Ljóvin - og i stedet for sceneskift, så spurgte de hinanden "Hvor er du?", hvortil man fik en scenebeskrivelse. Men når man først lige havde vænnet sig til dette, så fungerede det rigtig godt, og man kunne blive opslugt af fortællingen.

Stykket fremfører de to forskellige kærlighedshistorier, som indimellem krydser hinanden, indtil slutningen, som udelukkende er Annas. Skuespillerne var så dygtige, og formåede virkelig at portrættere de forskellige karakterer til punkt og prikke. Jeg savnede intet, og jeg synes især at Anna Karenina, der blev spillet af Rikke Lyllof, var fantastisk fremført! Det er et af de bedste teaterstykker, som jeg har set i denne sæson, og den fortjener virkelig al den ros, den har fået indtil videre.

(Billederne er pressefotos fra Odense Teater)

4 kommentarer:

  1. Det er i hvert fald fantastisk flotte billeder og kostumer - Wow! <3

    SvarSlet
  2. Jeg nåede akkurat lige at få billetter til den sidste spilledag i morgen - åh, jeg glæder mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg håber virkelig at du nød det! <3

      Slet