mandag den 20. marts 2017

Tankemylder #9 - "Book-Shaming"


Hvis man slår ordet "Book-Shaming" op i Urban Dictionary, så får man følgende beskrivelse:

"To shame someone about what they are reading. To make one feel guilty about the book they are reading and enjoying."

Jeg synes desværre ofte, at jeg er støt på den såkaldte 'book-shaming', oftest ubevidst fra folk, men også indimellem ret bevidst. Et eksempel kunne være læsning af "Fifty Shades of Grey"-serien, der ofte bliver shamet en del, da den først og fremmest er erotisk, derefter at det er fanfiktion af "Twilight", og derefter at Christian Grey er en psykopat, og forfatteren portrætterer en usund definition af et kærlighedsforhold, som mange kvinder finder tiltrækkende. Folk er ofte hurtige til at pege fingre af andre, der har læst og nydt serien, for hvordan kan man overhovedet synes om sådan noget litteratur, der ikke engang er 'god litteratur'?

Jeg kunne godt lide "Fifty Shades of Grey"-serien, da jeg læste den. Senere hen da jeg blev konfronteret med dens problematikker, så kunne jeg udmærket se og forstå dem, de var bare ikke en del af den læseoplevelse, jeg havde. Det var ikke noget, jeg bed mærke i. Jeg sætter ikke usunde parforhold op på et piedestal for derefter desperat at søge dem. Så har bogen vel ikke været problematisk læsning for mig?

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at det er meget vigtigt at føle sig repræsenteret i litteraturen. Om du er lys, mørk, hetero, homo, bi, trans, handicappet, psykisk syg - uanset hvem du er, så er det rart, at kunne spejle sig i karakterer og historier. Det er måske noget vi bør sætte mere pris på i stedet for at shame det, vi ikke selv værdsætter, som andre måske kan få noget ud af.

Det er ofte i forbindelse med genrene YA (Young-Adult), NA (New-Adult) og erotik, at jeg fornemmer og observerer den såkaldte 'book-shaming'. Mange mener, at fyrene udelukkende er idioter og kvinderne bliver portrætteret helt forkert i forhold til en ofte feministisk synsvinkel. Det bliver nævnt, at det ofte er usunde forhold, der bliver portrætteret, og at vi bør fremme de sunde forhold i stedet for. Jeg er enig i, at de sunde forhold skal fremmes og repræsenteres, men jeg slår også foden ned, og stemmer for det andet. Selvom usunde forhold er - sjovt nok, usunde - så er der nogen derude, som kan relatere til dem. Selvom det ikke er sundt (som nogle af dem, nok selv er klar over), så kan man relatere til det, og på den måde bliver man repræsenteret i litteraturen.

Hvis jeg skal komme med et personligt eksempel, så kan vi tage "Forbandede Kærlighed" af Colleen Hoover. Der er rigtig mange, der ikke kan klare hovedpersonen Tate, hendes personlighed og væremåde, samt hendes 'usunde' forhold til Miles. Jeg ved udmærket godt, at forholdet mellem dem ikke altid er lige sundt, men jeg kunne relatere SÅ meget til det. Jeg har været Tate - jeg er til dels stadig Tate - og jeg er da godt klar over, at det langt fra er sundt. Virkelig. Men det, at jeg følte, at jeg blev repræsenteret i litteraturen på den måde, gjorde, at jeg elskede bogen. Jeg knuselsker den. Jeg forstår godt, hvorfor nogle folk hader den, og jeg kan sagtens se dens umiddelbare 'problematikker', men jeg følte mig repræsenteret. Er det ikke det vigtigste?

Selvfølgelig er bøger vigtige, og vi skal vel helst fremme de gode ting. Den rigtige livsstil, den rigtige levemåde, de rigtige forhold (både romantiske og venskabelige) osv. Det forstår jeg - litteratur skaber liv, og danner mennesket. Det er dét litteraturen kan. Men bør vi ikke også sætte pris på repræsentationen af de negative sider? Selvom vi måske ikke selv synes om det eller kan se noget formål med det? Bare så alle får en stemme, og føler at de også er rigtige mennesker...

Dette er blot nogle eksempler på 'book-shaming'. Der er også hele debatten om, hvad der er 'rigtig og god' litteratur, og hvad der er 'skod og dårlig' litteratur. Store klassikere og dybsindige værker bliver ofte placeret i førstnævnte, hvor genrer som f.eks. fantasy og horror (og ungdomslitteratur generelt) bliver placeret i sidstnævnte. Især på universitetet. Det er forbløffende, at hvis nogen vil oprette et valgfag, der omhandler fantasy, så bliver det afvist, men hvis nogen vil gennemgå Virginia Woolfs forfatterskab, så er det jo perfekt. Jeg forstår, at der er forskel på litteratur, men jeg mener ikke, at man skal fremme det ene frem for det andet. Min erfaring er, at jeg nogle gange kan få ligeså meget ud af en ungdomsbog med et bestemt fokus (måske mere?), som af  en klassiker, der har været elsket i flere århundreder. Måske vil nogle af jer se dét som uintelligent eller åndssvagt, men så er vi igen tilbage til shaming. Jeg må læse og nyde det, jeg vil. Og det må I selvfølgelig også.

Du må hjertens gerne hade bøger og specifikke genre - bare gå amok - så længe, du ikke ser ned på eller tænker nedladende om andre læsere, der elsker alt det, du ikke gør. Det er fair nok, at du hader, hvis du kan acceptere, at det ikke er alle, der har det på samme måde som dig. Jeg (og andre) bliver ikke en mere uværdig læser af at læse andre bøger end dig, og hvis du kan acceptere det, så er det alt sammen godt. Især hvis man stadig kan snakke om det.

Så kan vi ikke stoppe med at shame, hvad andre læser, blot fordi vi måske ikke selv nyder genren, konceptet, karaktererne, opbygningen eller lignende? Nyd hvad du læser, også selvom andre måske ikke synes, det er det 'rigtige', du læser og får ud af læsningen. Du læser, og dét - mener jeg faktisk - er det vigtigste.

31 kommentarer:

  1. Spænende indlæg! Jeg har selv skrevet om noget lignende i forhold til repræsentation - også af den usunde slags! Jeg har den samme oplevelse som dig med universitets bogsnobberi. Dets kær i mit hjerte, at man kun kan undervise i allerede anerkendt litteratur, selvom jeg også er fortaler for nødvendigheden i undervisningen af denne. Der er bare ingen balancegang på uni. Jeg havde på kandidaten et fag om bestsellerlitteratur, og det var forfriskende at tale om Dan Brown og Stieg Larsson i stedet for Shakespeare og H.C. Andersen. Det, som gør litteratur fedt at tale om, er jo netop også diversiteten i læsningen. Din læseoplevelse af Fifty Shades er jo ikke mindre værd, bare fordi jeg afskyede bogen, hvor hvis det var sådan, ville det jo også betyde, at der er et facit til læsning og bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig. Jeg synes også, at der mangler en form for balancegang, og jeg ville da have ELSKET at have et valgfag med fantasy... Det er også bare lidt ærgerligt, at der kun er et slags fag dedikeret til det. Selvfølgelig er fortidens litteratur også super vigtig - men de nye tendenser er da også interessante at betragte, tænker jeg.
      Og ja, det er rigtigt - men det er som om, at der er nogle folk, der åbenbart mener, at der skal være et slags facit. Hvilket jo er helt skørt.

      Slet
  2. Det er nok også, tror jeg, fordi der er en lidt for fin grænse mellem "Kritik af bogen" og "Kritik af læseren" indimellem, hvor der absolut skal være plads til den første, men hvor den let glider hen i den anden, hvis ikke man passer på.

    F.eks. da du kommenterede på mit indlæg om "Ti Små Åndedrag", der var jeg oprigtigt bange for du skulle tro, jeg så ned på dig som læser, fordi du kunne lide bogen, hvilket slet ikke er rigtigt. Det ville jeg aldrig gøre, og det håber jeg ikke du følte. Jeg føler selv et behov for at påpege de her problematiske ting, fordi jeg også føler man som læser har et ansvar for at kende de problematiske aspekter af en bog, og tale om dem, så andre også kan kende dem, også selvom det er en bog, man kan lide. Fordi de her ting faktisk ikke eksisterer i et vakuum, men har en reel betydning for den måde vi ser verden på. Bliver en meget racistisk bog udgivet, så er det skadende for mange mennesker. Men at nogen kan lide bogen alligevel, det ville jeg ikke nødvendigvis se ned på dem over, så længe de var bevidste om problematikkerne og anerkendte dem.

    Twilight betyder f.eks. meget for mig, og føler ofte det er noget, jeg ikke kan sige til folk. Men jeg er også enig i og anerkender den kritik mange kommer med af serien, f.eks. af hendes portrættering og bruge af native americans. Det betyder ikke, jeg er en dårligere læser, hvis jeg stadig indrømmer at jeg holder af bøgerne bagefter.

    Og så er jeg helt enig i, at der bør være en bredere anerkendelse af at al litteratur kan være god litteratur, og kan give os forskellige - og indimellem de samme - oplevelser og forståelser. Klassikere er ikke bedre eller dårligere end en YA bog, det kommer helt an på, hvad man ser på og hvad man personligt selv er ude efter. Og jeg føler vi er på vej derhen ad, nu hvor YA er blevet så kæmpe populært, men der er et stykke vej endnu. Sci-Fi og Fantasy er også ved at vinde lidt mere indpas, synes jeg, men det er måske bare på Århus Universitet. Det kommer dog nok også ofte udefra; hvis det begynder at blive populært nok ude i verden, som f.eks. med Game of Thrones, så kan vi også undervise i det.

    Ps. Masser af kærlighed til dig <3 Det her er en god debat at have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg, at du har helt ret i! Der er nok mange, der blander "kritik af bogen" og "kritik af læseren" lidt sammen, så det bliver lidt en gråzone for dem, der faktisk læser anmeldelsen eller lignende.

      Det skal du slet ikke være nervøs for. Lige netop dine anmeldelser er ret gode til at påpege de kritikpunkter, du føler der er, men uden at du virker til at hade på læserne af bogen. Lige med den anmeldelse satte det dog tanker igang hos mig, netop fordi der er andre, der ikke ville kunne have skrevet det så sobert som dig.

      Jeg var også selv ret vild med Twilight, da jeg læste den som teenager, og jeg tror da heller ikke, at hvis jeg læste den nu, at jeg ville sætte så stor pris på den, som jeg gjorde dengang. Men ikke desto mindre - så som du siger, så kan man sagtens se problematikkerne, men det gør ikke en til en dårligere læser, hvis man stadig kan lide det, nej. Det har du ret i.

      Og dét tror jeg også er det, folk måske nogle gange glemmer i det her. Som du skriver, så er vi jo nok ude efter noget forskelligt fra forskellige bøger på forskellige tidspunkter (og måske også bare afhængigt af humør), så vi kan jo ikke sammenligne det på den måde.

      Jeg har også hørt meget om at Århus Universitet er ret gode til at sætte fokus på lidt andet end det sædvanlige, hvor Syddansk Universitet her i Odense muligvis er lidt stuck i fortiden...

      Kærlighed til dig også og tak for dit input <3

      Slet
  3. Sikke et fint indlæg, Rikke!

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det ofte er såkaldte bad boys der er repræsenteret i NA. Når jeg så læser en masse af det, betyder det så, at jeg er tiltrukket af den type og drømmer om den slags, eller synes det er helt ok? NEJ! Det vil altid være en individuel vurdering, og det kan jo komme an på utrolig meget.
    Der var fornyligt en forfatter, der promoverede sin nye bog på Facebook. I den havde den mandlige hovedperson forsøgt at presse den kvindelige hovedperson til sex - første gang for hende. Senere mødes de to, og hun giver ham en ny chance. Så spurgte hun, om man selv ville give denne hovedperson en ny chance. Jeg skrev nej. Bare fordi, jeg sagtens kan læse en bog om det - måske endda komme til at elske bogen - så betyder det jo ikke, at jeg gerne vil leve sådan, at jeg stræber efter den slags, eller at jeg finder det okay. Langt fra. Men derfor kan jeg jo absolut godt nyde det i bøger alligevel. Der er, for mig i hvert fald, et tydeligt skel mellem virkelighed og fiktion.
    Jeg kan da nok ikke sige mig fri for også at mikse de to nogen gange. Der er nogle ting, jeg bare ikke kan forene mig med, og så er det jo bare sådan. Men der er andre ting, jeg sagtens kan læse om, selvom jeg absolut ikke kunne tænke mig, at tingene var sådan i virkeligheden.
    I øvrigt synes jeg også godt man kan få øjnene op for nogle problematikker i en given bog, men uden at det nødvendigvis ændrer ens oplevelse. Jeg kan ikke komme på et eksempel lige sådan, men jeg er helt sikker på, at jeg selv har prøvet det et par gange. Det bliver man jo heldigvis kun klogere af.

    Jeg er fuldt ud på din side med Forbandede kærlighed i øvrigt. Den bog betyder også noget helt, helt særligt for mig.

    Og nu vi er ved det, så synes jeg faktisk også, vi skal fjerne udtrykket "guilty pleasure." Ingen, INGEN, skal skamme sig over noget, de godt kan lide. Jeg synes, det er lidt noget pjat. Jeg kan godt lide chicklit og NA, noget som mange sikkert ville omtale som deres "guilty pleasures," men det nægter jeg simpelthen. Jeg kan lide det, jeg kan relatere, jeg nyder det. Og det vil jeg ikke skamme mig over eller noget som helst andet negativt.

    Sikke en lang kommentar. Men et dejligt indlæg, som jeg håber kan skabe lidt god debat :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Irene!

      Du har fat i så vigtig en pointe i dit eksempel - bare fordi man kan læse en bog om det og holde af den, så betyder det ikke automatisk at man bifalder det eller selv vil leve sådan. Og det tror jeg, at man nogle gange lige skal tage i mente (især med de der 'usunde' kærlighedsforhold').

      Jeg tror også, at du har helt ret i det med, at man godt kan få øjnene op for såkaldte problematikker, men uden at det ændrer ens læseoplevelse. Sådan har jeg det f.eks. med Twilight, Fifty Shades of Grey og Forbandede Kærlighed. Jeg forstår de ting, folk påpeger, men jeg nød at læse dem alligevel.

      Jeps - 'guilty pleasure' er heller ikke et begreb i min verden. Man burde slet ikke skamme sig over noget, man bliver underholdt af eller nyder at læse. FREE THE READING (eller sådan noget ;) )

      Slet
  4. Spændende indlæg.
    Det er ikke noget jeg selv tænker så meget over eller har oplevet.
    Synes kun det er fedt at der findes så mange forskellige bøger og at der er noget for alle. Vi er jo alle forskellige og det elsker jeg..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde.
      Og hvor dejligt at du ikke selv er stødt på det. Det er ikke altid så fedt.
      Det har du helt ret i - længe leve vores forskellighed!
      Kram <3

      Slet
  5. Jaaaaaa, fantastisk indlæg!

    Når jeg ikke kan lide en bog, som andre kan lide, så føler jeg mere, at det er MIG, der er gået glip af noget og ikke de andre der er noget galt med, fordi de synes bogen var awesome.

    Man kan så sige, at når usunde forhold og forfærdelige personligheder bliver fremstillet som en positiv ting, som det ofte gør, så *er* det faktisk et problem - og man kunne måske godt ønske sig en bog, hvor Anastasia forsøgte at flygte (ordentligt) fra psykopaten Christian, i stedet for, at der bare er en lykkelig slutning og ingen konsekvenser af at have været fanget i et dysfunktionelt forhold. Dén bog gad jeg i hvert fald godt læse.

    Jeg er all about, at man bare læser, hvad fuck man nu end vil og hvis man kan lide bogen, så YAY. Men jeg synes bare, at når vi i 2017 STADIG kæmper for ligestilling og kvinder STADIG bliver set ned på i samtlige sammenhænge, at de kvindelige forfattere faktisk burde være bedre til at skrive om stærke kvindelige karakterer, der ikke fremstår dumme og som ikke vil finde sig i at blive behandlet som skrald. Vi kæmper stadig for, at få resten af verden til at forstå at kvinder IKKE bare at skrøbelige væsner, der er alt for sårbare og ikke kan klare noget selv, men når vi ikke engang kan finde ud af at vise det i litteraturen, så er der edderrøvme lang vej igen - og det er meget vigtigt at råbe højt, når disse ting opstår i litteraturen, men selvfølgelig uden at se ned på nogen, for det ændrer intet.
    Som Forbandet Kærlighed, du kunne godt se problematikken, men du kunne også relatere, men for mig, kunne den bog ligeså godt bare have haft den sørgelig slutning, som den fortjente, du ville stadig kunne relatere og jeg ville kunne acceptere budskabet. Men det er jo bare min holdning og jeg vil heldigvis aldrig, aldrig, aldrig shame dig, for at du kunne lide den eller andre bøger. Ain't nobody got time for that.

    Møs <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det er jeg glad for, at du synes!

      Haha du er så sød. Dén følelse kender jeg også godt. Man føler sig lidt snydt, ikke? ;)

      Men om det er fremstillet positivt eller negativt - er det ikke en vurderingssag? Selvfølgelig kan man, hvis forfatteren selv har tilkendegjort det ene eller andet, rynke på næsen over det, men jeg tror også i mange tilfælde, at det er for at belyse de her forhold - og ikke for at gøre dem til 'positive' eller sætte dem på et piedestal. Jeg håber i hvert fald ikke, at det er intentionen.
      Og det kan du have helt ret i - selvfølgelig kunne det være federe, hvis Ana havde taget sig sammen og Christian lærte noget af sine tendenser og fejltrin. Det ville være en interessant bog, men eftersom mange godt kan lide serien, så må den jo også kunne et eller andet (og ikke nødvendigvis at vise parforholdet i et positivt lys).

      Jeg er HELT enig i det du skriver her, og jeg håber ikke, at du tror det modsatte ved at have læst mit indlæg. Jeg vil også gerne se stærke og selvtændige kvindelige karakterer - flere af dem! Men jeg vil også gerne beholde de sensitive, eftersom jeg selv kan relatere til dem. Men du har helt ret. Mere feminisme til folket.

      Ingen skal shame nogen, så nu skal vi alle sammen leve fredeligt med hinanden og dele en familiepizza (eller ti) <3

      Slet
  6. Svar
    1. Mange tak - det er jeg glad for, at du synes! :D

      Slet
  7. Virkelig godt skrevet og meget tankevækkende, for jeg undskylder nærmest selv, at jeg som oftest "kun" læser krimier. Jeg vil tænke over det fremover, så jeg ikke bliver ved med at nedgøre krimigenren - hjertelig tak <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Og åh, du må endelig ikke undskylde dig selv. Hvis det er det, du nyder at læse, så skal du endelig stå stolt frem <3

      Slet
  8. Virkelig godt indlæg! Det er så synd, når folk book-shamer. Personligt er jeg hamrende ligeglad med HVAD folk læser, bare de læser ;) Og så er jeg altid villig til at tage en diskussion om indhold, så længe begge parter holder sig saglige og kritikken/rosen er af bogen og ikke læseren.

    Til gengæld er jeg ikke helt enig i at alt skal repræsenteres i bøger. Jeg synes personligt det er et kæmpe problem at netop personer som Christian Grey og Travis Maddox fra Beautiful Disaster bliver gjort til mandlige pragteksemplarer er et kæmpe problem. Det viser de kvinder, der tror de kan redde sådanne typer, at det nogle gange lykkedes og at de mænd ændrer sig - hvis bare man længe nok finder sig i deres lort. Ja, de mænd skal repræsenteres i litteraturen men ALDRIG som noget positivt. Det sender for mig helt forkerte signaler til læseren og det er skræmmende. Underkuelse, tvang, overgreb og terror skal aldrig gøres romantisk og smukt.
    Men igen er det bogen, jeg har et problem med (og måden den bliver solgt på) og ikke læseren :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde! Og hvor har du bare ret - hvis alle bare kunne være ligeglade med, hvad folk læser, men stadig kunne tage en sober diskussion om indholdet, så ville alt jo være skønt :D Ikke mere book-shaming!

      Jeg kan godt følge dig i, at det er problematisk, at de bliver gjort til pragteksempler, men jeg synes stadig, at de skal repræsenteres i litteraturen - ikke nødvendigvis positivt dog, men de bør være der. De er i vores samfund og dagligdag, og derfor mener jeg også, at de bør eksistere i litteraturen.

      Og så må vi jo bare have flere bøger, der går imod dét, og viser de rigtige signaler til læseren. Det virker bare ikke til, at det er dé bøger, der kommer frem i lyset. Jeg hører i hvert fald altid kun om det modsatte, hvilket er lidt en skam. Men måske er det bare det, læserne gerne vil have? Og skal man så dømme dem for det?

      Slet
  9. Spændende indlæg!
    "Book shaming" er et stort begreb, som ville kunne påklistres på alle andres meninger om den litteratur vi eller andre læser. Hedder det sig så, at hvis den ene eller anden ikke kan lide min fortrukne genre eller bog, så "book shammer" man?
    I anmeldelser syntes jeg, at det er mere end okay at sige sin uforbeholdte mening om en bog, hvis der er belæg for argumentationen. Dette syntes jeg ikke hører ind under "book shaming", da man som bogblogger, anmelder eller i en omgangskreds jo lige netop bør påpege gode og dårlige elementer i en given bog. Jeg har selv skrevet om den dårlige litterære kvalitet i "fifthy shades of Grey", men også givet argumentation herfor. Hvis læserene ikke er enige, så syntes jeg, da at det er fedt for så kan man debattere meninger, hvilket jo er det særlige ved litteraturen.
    - en lille kommentar til debat ❤❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :)

      Overhovedet ikke. I min verden bookshamer du, hvis du direkte taler grimt om eller taler ned til de læsere, der faktisk nød bogen.
      F.eks. "Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor nogen synes om den her bog, den er jo forfærdelig". Det synes jeg ikke er sobert, og bør derfor ikke kunne findes i en anmeldelse (ifølge mig). Men at påpege problematikker og konstruktiv kritik af bogen (som Kirstine også har skrevet om i sin kommentar), det er helt fair - for selvfølgelig skal man forklare, hvorfor man ikke kan lide bogen. Det synes jeg bare godt man kan gøre, uden at shame andre for at elske den.

      Det er fint nok at skrive om, hvad DU synes er den dårlige litterære kvalitet i "Fifty Shades of Grey", men hvis nogen synes, at det er god litteratur, hvem er du så til at sige, at de tager fejl? Bare fordi du har en anden holdning end dem. Jeg synes, at der skal være plads til begge dele (og så mener jeg derudover ikke, at der findes decideret 'god' eller 'dårlig' litterær kvalitet - det hele kommer an på læseren).

      Slet
    2. Hvis der er evidens for meninger er det vel ikke bookshaming? Det mener jeg i hvert fald ikke. Hvis man læser anmeldelser er det vel anmelderens mening, som læseren søger efter - hvorfor ellers læse anmeldelser? Jeg mener dog, at der findes god og dårlig litterærer kvalitet, men ikke efter de termer de følger på universiteterne. Der er rigtig mange gode krimier og mange mange gode fantasy bøger, og er begge genrer, som jeg holder meget af. Jeg er dog stødt på enkelte bøger, hvor kvaliteten af den litterærer kvalitet i plot og teksstruktur bare ikke gav mening eller hang samme i min læsning, og så er det (efter min mening) rigtigt at skrive det i anmeldelsen. Man kan jo ikke elske alle bøger man læser.
      Jeg syntes dog ikke, at man skal nedgøre andres valg af litteratur - det er jo op til den enkelte læser, hvilken litteratur, der læses.

      Slet
    3. Selvfølgelig er det okay, hvis du har evidens for dine meninger, der - hvor det for mig ikke er okay - er når du taler ned til eller taler grimt om dem, der har haft en god læseoplevelse. Det synes jeg personligt ikke hører hjemme i en anmeldelse. Men så har vi nok bare en forskellig tilgang til det :D
      Jeg mener på ingen måde, at du skal elske alle de bøger, du læser. Men at kalde noget for "dårlig litterær kvalitet" er - i min bog - at stemple bogen således. Hvis man formulerer det "Jeg synes bogen har en dårlig litterær kvalitet", så er det helt okay for mig, men hvis du mener, at DU har ret og "Bogen er decideret dårlig litterær kvalitet", så føler jeg bare, at man kaster et dårligt lys på bogen (og i sidste ende de eventuelle læsere, der så åbenbart godt kan lide dårlig kvalitet). Kan du følge mig?

      Slet
    4. Jeg ville aldrig tale dårligt om andres læsninger - det er jo der, hvor litteraturen kan diskuteres, og hvor det er muligt, at få et andet syn på en bog :-)
      Tror, at vi taler lidt rundt om hinanden - da det jeg mener er, at det er min læsning, hvor jeg jo skriver det som, som jeg får ud af en given bog. Alle læsninger er jo subjektive, hvor alles mening er spændende.

      Slet
    5. Alle læsninger er subjektive ja, og alles mening er spændende - men derfor kan man godt formulere sine meninger på en sober måde uden at tale dårligt om andres læsning, ja :D

      Slet
  10. Hørt! Så fint et indlæg! Tror desværre, at der bliver shamet inden for stort set alle områder - der er bare en bestemt type mennesker, der får højere selvværdsfølelse af at nedgøre andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak!
      Det tror jeg desværre, at du har ret i. Folk burde være mere åbne og accepterende. Måske en dag...

      Slet
  11. Super fedt indlæg, Rikke! Jeg havde aldrig hørt om "book-shaming" som fænomen før, men jeg har selvfølgelig ikke kunne undgå at støde på det alligevel. Tak for god læsning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Maria! Jeg er glad for at kunne belyse fænomenet lidt, da jeg netop også tror, at de fleste har oplevet det. :)

      Slet
  12. Tak for dig og dette indlæg. <3

    SvarSlet
  13. Det er jo lidt det feministiske litteratur-manifest, du leverer her! :D

    I en lille sammenklipning og omformulering:
    "Du er ikke en mindre værdig læser, fordi du ikke læser det samme som andre. Lad være med at shame læsere, bare fordi du ikke selv nyder genren, konceptet, karaktererne, opbygningen eller lignende."

    http://litcomprime.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha ja det er lige før ;)

      Præcis <3

      Slet