mandag den 13. marts 2017

Tag: "The Book Lover's Tag / The Reading Habits Tag"


Jeg er blevet tagget af to søde piger til at lave et tag, der indeholder de samme spørgsmål, men hedder noget forskelligt. Melani har tagget mig til at lave "The Book Lover's Tag" (læs hendes besvarelse her), og Simone har tagget mig til at lave "The Reading Habits Tag" (læs hendes besvarelse her). I denne omgang tagger jeg Anne-Mette og Jeanette, men alle er selvfølgelig velkommen til at besvare spørgsmålene.

Har du et bestemt sted, hvor du foretrækker at læse?
- Jeg foretrækker faktisk at læse i min seng. Det kan dog også ske, at jeg sidder i min sofa og læser, men sengen tiltrækker mig ofte lidt mere. Jeg ville dog ønske, at jeg havde sådan en fin læsekrog med en lækker stol!

Bruger du bogmærker eller noget mere tilfældigt, som du lige har ved hånden?
- Jeg bestræber mig på at bruge bogmærker, men hvis der ikke lige er nogen i nærheden, og jeg ikke har mulighed for at hente et, så kan jeg sagtens bruge en kvittering eller et andet stykke papir midlertidigt, indtil jeg kan finde et rigtigt et. Da jeg var yngre brugte jeg dog ofte æselører.

Stopper du din læsning midt i et kapitel, eller er du nødt til at læse det færdig?
- Jeg kan sagtens stoppe midt i et kapitel, og jeg kan faktisk også godt stoppe midt på en side. Det kommer an på, om jeg har noget, jeg skal nå - eller om jeg bare føler, at jeg ikke har lyst til at læse mere. Men det er sjældent, at jeg læser kapitlet færdigt. Det skulle så lige være, hvis kapitlerne ikke er særligt lange.

Spiser du og drikker imens du læser?
- Sjældent. Under read-a-thons kan jeg sagtens, og der snacker jeg også i stor stil, men til dagligt så bliver det allerhøjst noget drikkelse. Jeg er ikke så god til at koncentrere mig om mad, mens jeg læser. Derfor er det ofte adskilt.

Hører du musik eller ser fjernsyn imens du læser?
- Jeg ser generelt ikke rigtigt fjernsyn, og jeg hører heller ikke frivilligt musik, mens jeg læser. Det er dog sket et par gange, at der har været musik i baggrunden af den ene eller anden grund, så det forstyrrer ikke min læsning som sådan, jeg har bare valgt det fra, så jeg bedre kan fordybe mig.
 
Læser du en eller flere bøger ad gangen?
- Før i tiden læste jeg kun en bog ad gangen, men nu er det ofte flere. Jeg kan sagtens have gang i 4-5 forskellige bøger på en gang, og jeg kan faktisk (overraskende nok) stadig holde handlingsforløbene adskilt fra hinanden. Så går der dog også lidt længere tid, før jeg får færdiglæst de enkelte bøger.
 
Foretrækker du at læse hjemme eller andre steder?
- Jeg fortrækker helt klart at læse hjemme, og gerne i min seng, som jeg nævnte tidligere. Jeg føler altid, at jeg er lidt asocial, hvis jeg tager en bog med til f.eks. familiearrangementer, så det er sjældent, at det sker.
 
Læser du højt for dig selv eller inden i dig selv?
- Jeg læser altid inde i mig selv, og er generelt ikke så glad for at læse højt. Så fokuserer jeg nemlig mere på selve højtlæsningen frem for selv at læse og forstå, hvad det er, jeg egentlig læser højt.
 
Læser du i forvejen eller springer du sider over?
- Nej, det gør jeg aldrig. Det eneste jeg gør, der kan være lidt i den retning, det er at tjekke, hvor mange sider bogen indeholder. Så kigger jeg vel på sin vis lidt i slutningen?
 
Knækker du ryggen på dine bøger, eller forsøger du at undgå det?
- Jeg forsøger i den grad at undgå det. Hvis det sker, så sker det, men jeg vil ikke fremprovokere noget. Og nej, jeg kan heller ikke klare lyden af, at folk knækker ryggen på deres bøger. Av, av, av.
 
Skriver du i dine bøger?
- Nej, det gør jeg heller ikke. Hvis vi ser bort fra 'Den Rejsende Bog' (som der også kommer et opsummerings-indlæg om, når jeg har læst den igennem med alle de fine ord, tegninger og andre finurlige ting).

8 kommentarer:

  1. Jeg forstår ikke, hvorfor man ville læse i forvejen eller springe sider over. Læser man i forvejen snyder man kun sig selv for den fede følelse af at opleve twists and turns, som de var påtænkt. Springer man sider over risikerer man at springe over noget spændende eller vigtigt for historien. Hvem synes det er fedt?? :D

    litcomprime.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig - jeg kender heller ikke umiddelbart nogen, der rent faktisk gør det! :o

      Slet
    2. Jeg læste en andens besvarelse af tagget for nylig (hvem det var, kan jeg ikke lige komme i tanker om), og hun afslørede, at hun godt kunne finde på det. Så de findes derude - de der snydere ;)

      Slet
  2. Tak for tagget. :) Det er ved at være noget tid siden jeg lavede den, så det kunne være jeg nu skulle genopfriske den. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak søde! Det kunne være så hyggeligt, hvis du ville lege med :D

      Slet
  3. Mega hyggeligt med en Bog tag og så en som faktisk er så god at jeg kan være med.. Elsker det.. Den kommer på bloggen i morgen... <3

    Savner dig... <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt smukke! Savner også dig <3

      Slet