tirsdag den 28. marts 2017

Bogklub #9 - "The Long Way to a Small, Angry Planet" af Becky Chambers


Jeg er, som tidligere nævnt, medlem af en bogklub. Det er med de sødeste piger - Anne, Mai, Rikke og Nikoline, der også alle sammen er bloggere. Denne gang mødtes vi hjemme hos Nikoline den 11. marts, hvor vi også skulle fejre hende, da hun netop er fyldt 25 år. Hun havde i den anledning lavet tapas, og vi drak vin, dansede, tog billeder og hyggede hele aftenen. Vi skulle dog også snakke lidt om månedens bog "The Long Way to a Small, Angry Planet" af Becky Chambers (læs min anmeldelse her).

Der var lidt blandede meninger om bogen, hvor nogle af os var begejstret for dele af bogen, så var andre ved at kede sig halvt ihjel. Den skabte en interessant vinkling, og jeg følte lidt, at jeg sad tilbage med spørgsmålet om, hvad bogens 'formål' var. Den er ikke plotdrevet, men jeg følte heller ikke, at den var karakterdrevet, da der ikke er den voldsomme karakterudvikling - så hvad ville den egentlig? Og skal en bog overhovedet ville noget?

Til næste gang skal vi læse "I Love Dick" af Chris Kraus. Jeg har kun set bogen via Gyldendals instagram, så jeg ved faktisk ingenting om den. Men nogle gange er det vel også godt, hvis man ingen forventninger har til en bog... så kan man næsten kun blive positivt overrasket!

Husk at I kan følge lidt med i vores bogklub på vores hashtag #bedstebogklub på de sociale medier.

8 kommentarer:

  1. Det er så hyggeligt med en læseklub - jeg ville virkelig også gerne være med i en bogklub, men det er desværre ikke lykkedes endnu.
    Så hyggeligt, at læse dine skønne indlæg ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, du burde næsten oprette en selv så! Det er simpelthen så fint :D

      Jeg er glad for, at du kan lide dem - tak <3

      Slet
  2. Det ser simpelthen så hyggeligt ud :) Er det en bestemt genre som I læser i bogklubben eller alle slags bøger? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skiftes til at foreslå bøger, så det er meget blandede genrer - så i princippet alle slags, ja :D

      Slet
    2. Fantastisk :) Jeg må finde mig nogle skønne mennesker at danne min egen bogklub med ;)

      Slet
    3. Det kan varmt anbefales i hvert fald :D

      Slet