mandag den 6. februar 2017

Gæsteblogger #11 - Jeanette H

Gæstebloggeren denne gang er Jeanette H, der blogger på Jea's Blanke Tanker.

Hvem er du? Fortæl lidt om dig selv, hvad du laver til dagligt og evt. boglige vaner.
Halløj, Jeanette her. Jeg er 32 år og bor på Nordfyn med min dejlige kæreste. Jeg er førtidspensionist, men har den svære opgave at passe på mig selv. Jeg har en Dyssocial personlighedsforstyrrelse og panikangst, men efter mange års hårdt arbejde, er jeg ved at lære leve med det. Da jeg blev syg, mistede jeg både lysten og roen til at kunne læse. Samtidig havde jeg ufattelig svært ved at holde fokus, med mine øje og droppede helt at læse i mere end 10 år. For ca 1½ år siden, mødte jeg så en kiropraktor, som også kan noget med neurologi. Han fortale mig med det samme at den var helt galt, med mine øje og at det var helt normalt, når man i mange år har levet med psykisk sygdom. Han hjalp mig og så sket der noget jeg aldrig havde drømt om. Jeg fandt en bog og… jeg kunne læse igen.  Siden den dag har jeg næsten ikke kunne stoppe igen.

Hvornår på dagen kan du bedst lide at læse, og hvor skal det helst være?
Jeg kan godt li at læse hele dagen, men det bliver oftest om aftenen. Jeg er så træt af kedelig fjernsyn, så jeg slukker og læser et par kapitler i stedet for. For mig er det også en god måde at få slukket for noget tankemylder og forberede mig på natten. Jeg elsker at ligge på min sofa og læse og har også en stor stak puder og en *sofa-dyne*. Det skal helst være så behageligt som muligt.

Kan du læse, hvis der er støj omkring dig?
Jeg er rigtig dårlig til at læse, hvis der er støj, der skal helst være musestille. Jeg mister stadig hurtig fokus, især hvis der er bare de mindste lyde. F.eks. må tv'et ikke engang køre uden lyd, min computer skærm, skal være slukket og kæresten skal helst sidde helt stille. Ellers plejer jeg at tage mine ørepropper i eller ligge mig ind i vores seng. Jeg øver mig virkelig på at jeg bliver bedre med at holde fokus, men det er svært. I starten måtte vaskemaskinen ikke køre og hvis der blev slået græs, måtte jeg opgive, men det kan jeg bedre klare i dag. Kommer også an på. om jeg har en god eller dårlig dag.

Hvilke genrer kan du normalt godt lide at læse, og er der genrer, som du slet ikke læser?
Hele den her læse verden er stadig ret ny og det er egentlig begrænset, hvor mange forskellige genre jeg har nået at læse, men jeg ved at jeg har svært ved at læse krimier, fordi jeg føler at jeg skal huske ting, for at kunne gætte mig til handlingen og så kortslutter hjernen. Jeg er blevet ret glad for kærligheds historie. Vil dog stadig gerne læse nogle flere forskellige genre.

Hvis du skulle nævne 3-5 bøger, som virkelig har rørt dig, ændret dit syn på ting eller noget helt tredje, hvilke skulle det så være og hvorfor?
Hmm, det er lidt svært, for så mange har jeg endnu ikke læst, men *mig før dig* og bogen *pas på mig* var begge bøger der rørte meget meget og som samtidig gav mig nogle tanker.

Hvad er den seneste bog, som du har læst og elsket?
Jeg er pt i gang med at læse The Submissive serien og Crossfire serien og de bøger er jeg ret fascineret af, men jeg tror måske alligevel, jeg er nød til at vælge *Som stjernerne står* Den var bare såå sød. :D

Hvad er den seneste bog, som du har læst og ikke kunne lide?
Jeg har svært ved at stoppe midt i en bog, men ind imellem får man lyst til bare at droppe en bog helt. Den sidste bog jeg havde det sådan med, var en bog der hedder *mandø*. Ideen med bogen var sådan set god nok, den var bare kedelig. Læste den dog stadig færdig og det er ikke den værste jeg nogen sinde har læst.

Hvad er dit seneste bogkøb?
Bogkøb.. Det emne ved jeg faktisk slet ikke, om jeg tør komme ind på, her på en *bog-blog*. Det er lidt sjovt, men jeg køber ikke bøger. Synes det er spild af penge og plads. Jeg er fan af biblioteket og bruger det flittigt. Jeg ejer et par bøger, men de står bare og samler støv og jeg tror måske, jeg gir dem væk til genbrug. Jeg har dog købt bøger i år, men det var en fødselsdagsgave til Gizmo.

Hvis du skulle anbefale én bog til Rikke, hvilken bog skulle det så være?
Jeg tror ikke jeg kan anbefale Rikke en bog, hun måske ikke kender i forvejen. Eller… har du læst: Billie Letts – Hvor hjertet er?

Hvor kan man følge dig på de sociale medier?
Man kan følge mig på: Facebook, Twitter, Instagram, Blog og Goodreads.

1000 tak fordi jeg måtte være gæsteblogger her på *flyvmedmig*, det har været super hyggeligt.
Måske jeg kan lokke Rikke til at gæsteblogge hos mig en dag. :D

4 kommentarer: