onsdag den 15. februar 2017

Event: Odense Læser præsenterer #bogsnak om YA (Odense)


Det er nok ingen hemmelighed, at jeg læser mange ungdomsbøger - bedre kendt som Young-Adult (YA). Jeg læser meget af det, jeg snakker meget om det, og jeg gør mig også en del tanker om tendensen, målgruppen, formålet, diversiteten og meget andet. Derudover er jeg også bare generelt meget glad for at anbefale disse bøger til andre mennesker...

Det er derfor med stor iver og spænding, at jeg skal anbefale nogle ungdomsbøger, samt snakke med nogle andre medbloggere om ungdomslitteratur på Dalum Bibliotek (Dalumvej 95) i Odense den 5. marts. Arrangementet vil vare fra klokken 14 til 16, og vil indebære 2-3 boganbefalinger inden for genren af i alt 5 bogbloggere, og til sidst en fælles snak om, hvad YA er, hvad der er godt ved genren, samt hvorfor den er så vigtigt. Udover mig selv, så består de 4 andre bloggere af Rikke fra Paperback Castles, Melani fra Mit liv, min blog, Sabrina fra Sabrinas blog og Sofie fra Bogslottet.

Det er ganske gratis at deltage, og undervejs vil der også være kaffe, te og kage! Det eneste du skal gøre for at deltage, er at tilmelde dig begivenheden på Facebook lige her, og så selvfølgelig dukke op på selve dagen. Du må meget gerne dele begivenheden eller invitere andre, der måske synes, at det kunne være interessant. Jeg håber, at vi ses!

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig, det bliver sådan et fint event! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også! Jaa det gør så <3

      Slet