søndag den 19. februar 2017

Bogklub #8 - "The Wrath & the Dawn" af Renée Ahdieh


Jeg er, som tidligere nævnt, medlem af en bogklub. Det er med de sødeste piger - Anne, Mai, Rikke og Nikoline, der også alle sammen er bloggere. Denne gang mødtes vi hjemme hos mig den 5. februar, hvor jeg havde lavet lidt lækkert tapas til os, og søde Nikoline havde taget hjemmebagte småkager med. Vi skulle snakke om månedens bog "The Wrath & the Dawn" af Renée Ahdieh (læs min anmeldelse her).

Den her gang kunne vi hurtigt blive enige om, at vi alle sammen var ret begejstrede for bogen. Den er skrevet utroligt godt, og var enormt fængende. Der var dog lidt diskussion om, hvorvidt det hele gik for hurtigt, om der skulle have været flere elementer fra 1001 nats eventyr, om forelskelsen deri var holdbar osv. Alt i alt var det dog en god læseoplevelse for os alle sammen, og vi var vist også fast besluttet på at læse den næste bog (Rikke og jeg har i hvert fald allerede bestilt den hjem!). 

Til næste gang skal vi læse "The Long Way to a Small, Angry Planet" af Becky Chambers. Jeg er kun stødt på coveret et par gange, og har ikke rigtigt hørt så meget om bogen før. Det er dog sci-fi, hvilket altid er lidt 'hit or miss' for mig, så jeg er lidt spændt på, hvilken side den hælder til.

Husk at I kan følge lidt med i vores bogklub på vores hashtag #bedstebogklub på de sociale medier.

2 kommentarer:

  1. Det lyder simpelthen så hyggeligt! Jeg er i øvrigt vild med titlen på næste bog, I skal læse - den giver fantastiske billeder i mit hoved :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også! :D

      Jeg er også ret spændt på den.. Om end den er lidt lang! Haha.

      Slet