tirsdag den 17. januar 2017

Tilfældig Tirsdag #13 - Pocket Princesses


"Tilfældig Tirsdag" er et tiltag på bloggen, som er netop det; tilfældig og så på en tirsdag. Dets indhold vil variere fra gang til gang i form af anbefalinger (f.eks. bloggere, youtubere, instagrammere), tips, skriverier, digte, citater og meget andet. Et lille indblik i et eller andet tilfældigt.

Hvis I ligesom mig er vild med Disney prinsesserne, så bør I kende til Amy Mebberson. Hun står for konceptet "Pocket Princesses", som er en slags små tegneserieudklip af de forskellige prinsesser, som vi kender dem, i alle mulige forskellige situationer. De kan være sjove, søde, sørgelige eller bare finurlige! På den officielle Facebook for prinsesserne bliver der normalt postet et nyt billede hver fredag, og det er simpelthen så hyggeligt at følge med i - dog er det ret ustabilt lige for tiden, men hvis man liker siden, så kan man følge med på den måde. Hvis man er interesseret i mere af Amy Mebbersons arbejde, så kan jeg henvise til hendes hjemmeside lige her.

Jeg ville gerne dele nogle af mine favoritter med prinsesserne herinde, men der er alt muligt copyright på - både fra Walt Disney Company-siden, men også fra Amy Mebbersons fanart. Så I må lige selv klikke ind på linket og kigge - det er virkelig det værd!

2 kommentarer:

  1. De er virkelig sjove - og helt klart et kig værd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, at du synes! :D

      Slet