lørdag den 7. januar 2017

10 bedste læseoplevelser i 2016


Mine læseoplevelser sidste år har ikke været vildt fantastiske - mange af dem har egentlig været ret middelmådige - men der har selvfølgelig været nogle gode bøger. Jeg har valgt at dele mine 10 bedste læseoplevelser fra 2016 i dette indlæg. Det er bøger, som enten har fået 5-stjerner og ikke kunne være bedre eller 4-stjerner, men som har gjort et særligt indtryk på mig. Rækkefølgen er uvilkårlig, og min anmeldelse kan læses ved at klikke på titlen. Nogle af bøgerne er modtaget som gave fra forlaget eller som anmeldereksemplar, men dette er udspecificeret for hver enkelt bog i anmeldelsen.

Det var kærlighed ved første blik. Colleen Hoover fangede mig i sit spind, og dette er en af de bedste kærlighedshistorier, jeg længe har læst. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor nogle folk slet ikke bryder sig om den, men jeg kunne simpelthen relatere så meget til den. Lidt som om, den var skrevet lige til mig. Sådan noget er altså bare fantastisk, og jeg glæder mig til at læse mere af hende.

Nordisk mytologi og realisme på et fantastisk niveau! Malene Sølvsten har skrevet en spændende og fangende debut, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse resten af serien. Selvom bogen kan virke intimiderende pga. dens størrelse, så lover jeg dig, at man virkelig flyver igennem den! Evig kærlighed til Monster forresten.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker Morika-universet, og denne bog indeholder så meget mere af det! Interessant historie, og karakterudviklingerne i bogen er simpelthen beundringsværdige. Jeg knuselsker den, og jeg tror aldrig, at jeg kan få nok af Sidsel Sander Mittets skriblerier. 

Den her bog er så smuk, og ikke nok med det, så er den så vigtigt. Alle bør kunne genkende sig selv i den ene eller anden form for litteratur, og med denne herlige bog, så får transkønnede også ordet. Den er realistisk og rørende uden at være alt for kliché. Meredith Russo er så inspirerende, og hun må meget gerne udgive sin næste roman snart.

Camilla Wandahl har skrevet en skøn ungdomsroman, der udover de sædvanlige ungdomstematikker, også indeholder albinisme, hvilket er et interessant twist til historien. Derudover elsker jeg virkelig, at den ikke bare ender, som alle andre ungdomsbøger normalt gør. Den er noget særligt.

Jeg husker egentlig bogen, som meget hjerteknusende og mørk. Men ikke desto mindre er det jo også ofte bøger, som jeg ender med at holde mest af - dem der, som knuser mig lidt. Den er fyldt med refleksioner omkring livet, og hovedpersonen skriver breve til afdøde kendte mennesker. Den er smuk og nærmest poetisk på sin egen måde.

Cora Carmack gjorde mig varm indeni med "Som stjernerne står", der er den første bog i serien, men hun slog benene væk under mig med den her. Hovedpersonerne var bare lige præcis, som jeg ønskede, de skulle være, og forholdet mellem Cade og Max er så brandvarmt, at man smelter. Det gjorde jeg i hvert fald, og jeg er så spændt på at læse den sidste bog i serien.

Jeg læser sjældent sci-fi, og de første 100 sider, forstod jeg virkelig intet af det, der foregik... Men så blæste den mig omkuld, og rev mig med i en kæmpe tornado af forvirring, spænding og intensitet. Den er SÅ anderledes, mystisk og nervepirrende - og på den måde ender den blandt de bedste bøger, jeg har læst i år. Jeg har simpelthen ikke ord for, hvor 'mindfucked' jeg blev af den. Den er noget for sig selv, og jeg er spændt på, hvad Amie Kaufmann og Jay Kristoff formår at gøre ved mig med den næste bog.

Den her bog er så barsk, men så vigtig. Sarah Engell har skrevet en historie, der krøb under huden på mig, gav mig tårer i øjnene, og som holdt mig fanget fra start til slut. Den er så rørende og præcis, hvilket er det, der gør så ondt. Mobning foregår i virkeligheden, og det bliver portrætteret på bedste vis i den her bog. Det er en af de bedste danske ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Læs den, virkelig!

Jeg nød "Det ulmende oprør", og den spændingskurve, der fulgte den historie, men denne fortsættelse var endnu vildere! Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig, og det var et hæsblæsende eventyr med de elskede karakterer og den vidunderlige setting. Jeg kan slet ikke vente på næste bind i serien!


Har I læst nogen af bøgerne, og er de også blandt jeres top 10 i 2016?

14 kommentarer:

  1. Jeg er helt pjattet med dine billeder - især det med månen :D
    Af dem, du nævner, var 'Illuminae' klart min favorit. Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg også vil holde af 'En flamme i natten', men den har jeg ikke læst endnu. Til gengæld har jeg fortsættelsen til 'Illuminae' liggende, så den går jeg forhåbentlig i gang med i løbet af den næste måneds tid.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det er jeg virkelig glad for! :D
      Uhh, den kan du godt glæde dig til. Jeg er også ret spændt på efterfølgeren til 'Illuminae' :)

      Slet
  2. Jeg er med tre af de bøger du har listet - de tre jeg selv har læst - Forbandede kærlighed er den eneste bog jeg har læst to gange på samme år i mange, mange år - Losing it serien er jeg vild med og En flamme i natten er jeg ved at læse og må lave restriktioner for mig selv for ikke at sluge den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er altså også VIRKELIG god. Vil også gerne læse den igen snart, men åh tid og andre bøger!
      Rigtig god fornøjelse med den - jeg slugte den i en mundfuld ;)

      Slet
  3. Åh, der er nogle gode bøger! Og et par jeg ikke har læst, men som står på mine hylder. Dem må jeg hellere komme igang med snart :D

    SvarSlet
  4. Jeg vil så gerne læse forbandede kærlighed og har reserveret den på biblioteket.. tror måske også jeg kunne fristes til at læse - det ulmende oprør og en flamme i natten.. bare for at prøve lidt andet end jeg plejer..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh GLÆD dig til 'Forbandede Kærlighed'. Tror dog måske, at du vil ryste lidt på hovedet af den, men tænk på mig - jeg kan relatere så meget til den. Kram.

      Og 'Det Ulmende Oprør' er super spændende. Tror faktisk også, at du vil synes om den :)

      Slet
    2. Den kom i dag, så har hentet den på biblioteket... :D (Forbandede Kærlighed)

      Slet
    3. Uhh det lyder godt! læs læs læs :D

      Slet
  5. Jeg har også både "Ugly Love", "Ravnens hvisken" og "Et stykke af månen" på min liste. Det er jo alle tre helt fantastiske bøger, som jeg faktisk slet ikke kan vente med at få genlæst på et tidspunkt. Desuden stemmer jeg i med virkelig at glæde sig til at læse resten af "Ravnenes hvisken"-serien. Det kan jo virkelig kun blive godt! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså også bare gode bøger! :D
      Den kan ikke komme hurtigt nok - jeg er SÅ klar.

      Slet
  6. Både Ravnenes Hvisken og Sandsnogens Bid er på min liste, de var simpelthen så fantastiske, glæder mig så meget til at læse videre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig! Det kan kun blive helt igennem fantastiske serier <3

      Slet