onsdag den 7. december 2016

Bogklub #7 - "The Christmas Cookie Club" af Ann Pearlman


Jeg er, som tidligere nævnt, medlem af en bogklub. Det er med de sødeste piger - Anne, Mai, Rikke og Nikoline, der også alle sammen er bogbloggere. Vi mødtes denne gang hjemme ved Rikke den 3. december, hvor hun havde dækket op og gjort klar til julefrokost, hvor vi alle sammen tog lidt forskelligt med (desværre var Anne forhindret i at deltage). Vi skulle også snakke om månedens bog - "The Christmas Cookie Club" af Ann Pearlman (læs min anmeldelse her).

Ingen af os var dog synderligt begejstret for den, så vi brugte derfor en del mere tid på at spise al den lækre mad - vi havde selvfølgelig rugbrød og franskbrød, sild med karrysalat, fiskefilet med remoulade, makrel, rejer med mayonaise, frikadeller, varm leverpostej med champignon og bacon, ost med pølse, druer og kiks - og Mais berømte æblemuffins til dessert. Derudover drak vi vin, drinks og shots i store mængder, dansede rundt, tog billeder med Rikkes polaroid-kamera og havde den skønneste fest! I den forbindelse har bogklubben også fået sit eget hashtag - #bedstebogklub - hvor I kan se mange flere billeder fra vores julefrokost.

Vi har endnu ikke besluttet, hvad vi skal læse til næste gang, men åh, hvor jeg dog glæder mig til at se pigerne igen.

6 kommentarer: