tirsdag den 22. november 2016

Tilfældig Tirsdag #11 - Et digt skrevet af mig


"Tilfældig Tirsdag" er et tiltag på bloggen, som er netop det; tilfældig og så på en tirsdag. Dets indhold vil variere fra gang til gang i form af anbefalinger (f.eks. bloggere, youtubere, instagrammere), tips, skriverier, digte, citater og meget andet. Et lille indblik i et eller andet tilfældigt.

For noget tid siden gæstebloggede jeg hos søde Malene. Udover at fortælle lidt om mig selv, så havde jeg fået tre tilfældige ord, som jeg skulle lave noget kreativt med. Jeg valgte derfor at skrive et lille digt, og det skal I jo ikke snydes for her på bloggen. Jeg tror aldrig, at noget jeg selv har skrevet (der har været længere end et par få linjer) har nået de sociale mediers lys, så det var lidt grænseoverskridende, da det blev udgivet - men også spændende! Jeg håber, at I synes om det.

Mine tre ord: KOMA - TILGIVE - CENTRAL.


Hjertestik

 Allerførst var det sød musik,
flyvske kys og berøringer
indtil du skød mig ned.

Du er min centrale modsætning
alt det, som jeg ikke er
og jeg kan slet ikke håndtere det.

Det føles som en endeløs koma
og jeg kan slet ikke vågne,
så jeg forbliver bare i mørket.

Jeg ved, at jeg ikke bør
men mit hjerte længes så voldsomt
og du er atter tilgivet.

Knus mit hjerte endnu mere,
stykkerne kan alligevel ikke samles.
Du har fanget mig i dit spind igen.

2 kommentarer: