mandag den 7. november 2016

Skal vi læse sammen i november? #JaneEyreDK


I november afholder Irene en read-along, hvor bogen "Jane Eyre" af Charlotte Brontë bliver læst (eller genlæst) sammen med andre læseglade mennesker i hele Danmark. Man kan følge andres læsning og dele sine egne læseoplevelser via hashtagget #JaneEyreDK - det kan være et stemningsbillede af bogen, et yndlingscitat eller noget helt tredje, så længe du bare deler din læsning, og nyder at være med. Jeg når nok ikke at læse hele bogen fra start til slut, men jeg vil bestræbe mig på at genlæse mine yndlingskapitler. Hvis du har lyst til at læse mere om denne read-along, så kan du klikke her.

"Jane Eyre" er en af mine favoritter, og jeg knuselsker den simpelthen. Derudover er der altid noget helt forunderligt ved at vide, at der er andre, der er igang med at læse den samme bog som en selv.  Søde Rikke og jeg deltager i hvert fald, som I kan se på de fine billeder. Jeg håber, at I har lyst til at være med! (Hvis du endnu ikke har fået læst denne fantastiske klassiker, så gør dig selv en tjeneste og læs med). Den udgave, som jeg sidder med på billedet, er desuden en genudgivelse af bogen på dansk med det flotteste omslag fra Lindhardt&Ringhof.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker de billeder <3 De er så fine – og også fra en virkelig fin eftermiddag, hvor vejret langt om længe var med os :)

    Og så glæder jeg mig til at læse med dig! Jeg skal bare lige i gang ... Efter Bogforum, måske?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også helt tosset med dem! <3

      Det er jo det - efter al stressen ;)

      Slet