onsdag den 16. november 2016

Reception for vinderen af 'Danish Book Blog Award 2016'


Plusbog.dk har, som mange af jer nok har fulgt med i, lavet "Danish Book Blog Award" (som jeg har skrevet meget mere om lige her). Det startede ud med at være 16 nominerede bogbloggere, hvor læserne fik mulighed for at stemme på deres favoritter. Dette blev skåret ned til 5 finalister, hvor jeg var så heldig og beæret at være en af dem. Finalisterne skulle herefter vurderes af en kompetent jury, der skulle finde frem til en vinder - og annonceringen af denne ville finde sted lørdag den 12. november på Plusbogs stand på Bogforum.

Det var med sommerfugle i maven og en voksende nysgerrighed, at jeg bevægede mig hen mod Plusbogs stand omkring 13:45, da vinderen ville blive fundet klokken 14. Jeg vidste, at vi ville være 4 ud af 5 finalister til stede, og at uanset hvem af os der vandt, så er der kommet større fokus på os bogbloggere, og det varmer mit hjerte. Uanset, hvem der gik hen og vandt prisen, så har vi alle sammen vundet lidt bekræftelse for det, vi laver. Hvilket i sig selv er en gave.

Beate fra Plusbog holdte en rigtig smuk tale - om hvorfor bogbloggere er vigtige, og hvad det er, vi kan - og hvorfor vi derfor skal hyldes med sådan en fin pris. Derudover håber de selvfølgelig på, at awarden kan blive et årligt fænomen, som hvert år hylder bogbloggere og deres evigt frivillige arbejde med bloggen i sig selv og deres eget litterære univers. Men der kunne selvfølgelig kun blive én vinder ud af de 5 finalister, og den vinder blev...


Verdens bedste navnesøster, veninde og medblogger Rikke, som har bloggen Paperback Castles!

En hyldest til Rikke
Jeg er så stolt og glad på dine vegne, kære Rikke. Jeg har fulgt dig i så mange år, og da du endelig valgte at lave en blog udelukkende til din egen litterære verden, var jeg henrykt og vildt inspireret af dig. Tanken om at skrive en blog, der ikke bare omhandlede hverdagsting, var en helt ny dør, der blev åbnet, og en månedstid efter at du havde oprettet din nuværende blog, så ændrede min egen blog kurs - og jeg begyndte selv at bogblogge. Derfor vil jeg gerne sige tak. Tak for at være så stor en inspiration - ikke kun for mig - men for mange andre, uanset om det er bogbloggere, forlagsfolk eller andre boginteresserede. Du er så dygtig til alt det du laver, og det er en fornøjelse at være i bogbloggermiljøet sammen med dig. Du er dog også blevet en utrolig god veninde, og så er du virkelig min bedste navnesøster. Du har fuldt ud fortjent denne award, og jeg har også hele tiden haft på fornemmelsen, at du ville vinde den - for det om nogen, fortjener du virkelig. For dit hårde arbejde, for dine fine anmeldelser, for dine fantastiske billeder, og for din dejlige person og passion for bøgerne. Jeg elsker at følge dig, og du inspirerer mig dagligt.

Kærlist,
Rikke Simonsen.


Derudover vil jeg gerne takke alle, der har stemt på mig, støttet mig, heppet på mig, delt og liket mine opslag og alle jer, der læser med og kommenterer til dagligt. Det betyder så utroligt meget for mig, at I er her, og I gør det hele så meget sjovere. Jeg blev så rørt over, hvor mange der kom hen til mig bagefter, og roste min blog og mit arbejde med den. Hvem behøver at vinde den pris, når jeg ved, at jeg har verdens bedste læsere? Tak for at I er som I er, og at I følger med.  
Tak, tak, tak.

6 kommentarer:

  1. Åh din hyldest til Rikke, den er simpelthen så fin!
    Og tak til dig for at inspirere alle andre (tør jeg godt sige) til at vise gåpåmod, handlekraft og en dedikation uden lige. Du er fandme også en inspiration, Rikke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du bare sød! Tusind tak for de fine ord - de varmer! <3
      Kys til dig.

      Slet
  2. Jeg bliver helt rørt. TAK for dine søde ord, og tak for dig, Rikke. Du er en af de bedste – i verden og i bogbloggermiljøet. Der var ingen, jeg hellere ville stå til arrangementet med end dig. Og der var ingen, jeg var mere beæret over at stå der sammen med.

    <3 <3 <3.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du fortjener kun det bedste, sødeste Rikke! Jeg var også så lykkelig over at stå der sammen med dig <3

      Slet
  3. Det er super fortjent at i begge var nomineret - og jeg må ærligt sige at jeg er glad for jeg ikke skulle afgøre det! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Malene. Det er også så svært, når vores blogs er så forskellige jo :D

      Slet