søndag den 6. november 2016

Reception for forfatteren Camilla Wandahl


Torsdag den 3. november tog jeg til København med Simone. Vi var nemlig inviteret til en reception af Camilla Wandahl i forbindelse med udgivelsen af hendes nyeste ungdomsbog "Et stykke af månen" (min anmeldelse af bogen kan læses her) og genudgivelsen af "Hjerte i vente". Både Simone og jeg har været betalæsere på førstnævnte bog, så vi havde glædet os utroligt meget til denne dag - og endelig til at møde Camilla. Da vi ankom var der hældt champagne op, bøgerne lå klar til at blive solgt, og der var vildt lækker tapas, snacks samt kaffe og kage.

Det var simpelthen sådan en hyggelig reception. Det var Rosinante&co, der havde lagt lokale til lejligheden - så det var i rare boglige omgivelser. Der var en del forfatterspirer og udgivne forfattere med fra HUF (Håbefulde Unge Forfattere), og det var så spændende at snakke med dem. Efter velkomsttale fra Camilla, samt lidt tid til snacks og diverse drikkepauser, tog hun ordet igen. Hun fortalte om sin vej til at blive forfatter, oprindelsen til "Hjerte i vente", samt hvorfor "Et stykke af månen" er en speciel bog for hende. Det var den første bog, som hun skrev efter sin barsel, og hun ville skrive den bog, som var vigtigst lige nu (af alle hendes mange idéer). Derudover læste hun noget af et kapitel op fra sidstnævnte bog, og det var selvfølgelig et af de afnit, hvor et af mine yndlingscitater fremgår. Udover et par fantastiske timer i godt selskab, så fik jeg naturligvis også signeret begge mine bøger. Tak fordi jeg måtte være med til din skønne reception, Camilla.

2 kommentarer:

  1. Jeg mangler stadig at give mig i kast med hendes bøger. Det bebrejder jeg min lange tbr liste for :P

    Det ser ud til at have været en hyggelig reception :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha jeg kender godt det med lange tbr-lister ;)

      Det var det virkelig også!

      Slet