mandag den 14. november 2016

Forfatterarrangement med Audrey Carlan


Fredag den 11. november efter en dag på Bogforum med Malene, bevægede vi os ind mod det centrale København. Lovebooks havde nemlig inviteret os til drinks med en masse andre bloggere og forfatteren Audrey Carlan, der har skrevet "Calender Girl"-serien. Det foregik på Ruby Cocktailbar, hvor vi fik lækre drinks, snacks og en skøn goodiebag, som indeholdte en masse lækker makeup, hårprodukter og den sidste bog i serien, der består af 'oktober, november og december'. Jeg havde derudover selv medbragt den første bog i serien, så jeg kunne få den signeret.

Når jeg tænker på forfattere, der skriver erotiske romancer, så fremstår de lidt arrogante i mine tanker. Audrey skød meget hurtigt den fordom til jorden, da hun er det mest energiske og udadvendte menneske, jeg længe har mødt. Hun strålede simpelthen lige fra starten af, og man kunne ikke andet end at holde af hende. Hun havde sin veninde med - Emily, der også er forfatter - og de var sådan en herlig duo. De komplimenterede hinanden, fortalte anekdoter fra deres forfatterliv, og fik os til at grine utallige gange. Udover at snakke om "Calendar Girl"-serien og drømmefyre generelt, så fik vi også et indblik i, hvad hun vil skrive i fremtiden - og en ting er helt sikkert - det kommer fortsat til at være erotisk romantik. Det var sådan en hyggelig aften i godt selskab, og efter at tiden var fløjet afsted, så fik vi tid til billeder og signering af vores bøger. Derudover havde Audrey været så sød at medbringe magneter og bogmærker hjemmefra til os, hvilket var så betænksomt af hende! Hun valgte så også at signere alle bogmærkerne, og da jeg har lidt ekstra, så kommer der nok en giveaway på tidspunkt. Tusind tak til Lovebooks, de andre bloggere og Audrey Carlan (samt Emily) for en gennemført fredag aften i det indre København.

8 kommentarer:

  1. Åh hvor er jeg misundelig!
    Jeg oplevede hende til signering og interview, lørdag, og hun var bare så fantastisk. Helt vildt energisk og SÅ skøn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun var nemlig vildt skøn! Det var sådan en hyggelig aften :)

      Slet
  2. <3 SÅ fine billeder, Riksen!

    Tak for et skønt arrangement. Jeg er så glad for, du hyggede dig. Det gjorde i hvert fald også. Og så er Audrey altså også bare fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, søde Rikke!
      Det er altid lidt spændende, når belysningen er så mørk - men det gik! :D

      Det er mig, der takker - det var en fornøjelse <3

      Slet
  3. Ville så gerne have været der. Bor desværre for langt væk, så jeg var der kun lørdag. Men da hørte jeg hende så, og fik min nyindkøbte bog signeret. Har læst alle de første (t.o.m nov) på e-bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det er altid lige med planlægningen, når man bor længere væk.

      Hvor dejligt at du fik den signeret! Hun er bare så sød.

      Slet
  4. Aw, you are too sweet! Thank you so much for coming and visiting with me. Emily and I had a blast in Denmark and look forward to the day where we can come back! #madlove

    SvarSlet
    Svar
    1. YOU are so sweet! It was so so so nice to meet you and Emily - and hopefully we will see each other again in the future! Hugs <3

      Slet