"Tilfældig Tirsdag"
er et tiltag på bloggen, som er netop det; tilfældig og så på en
tirsdag. Dets indhold vil variere fra gang til gang i form af
anbefalinger (f.eks. bloggere, youtubere, instagrammere), tips,
skriverier, digte, citater og meget andet. Et lille indblik i et eller
andet tilfældigt.
Denne tirsdag vil jeg dele 4 citater med jer, som jeg også har delt i mine anmeldelser af de bøger, som de er taget fra. Jeg er generelt helt tosset med citater og fine sætninger i bøger - især hvis de kan fremkalde en eller anden følelse, stemning eller lignende hos mig. Det føler jeg i hvert fald, at de følgende citater kan hos mig.
Fra min anmeldelse af "Tiger Lily":
"Still, the longer I was around her, the more I could see the colors
of her mind and the recesses of her heart. There was a beast in there.
But there was also a girl who was afraid of being a beast, and who
wondered if other people had beasts in their heart too."
Fra min anmeldelse af "Som stjerner på himlen":
"Jeg var faktisk syg, men jeg
fejlede ikke noget så nemt forklarligt som influenza. Jeg har erfaret,
at folk viser meget mere medfølelse, hvis de kan se, at man lider, og
som millioner af gange før ville jeg ønske, det var mæslinger eller
kopper eller noget andet, der var til at forstå. Det ville både gøre
tingene lettere for mig og for dem."
Fra min anmeldelse af "Wonder":
""Hvorfor skal jeg absolut
være så grim, mor?" hviskede jeg. "Nej, skat, nej, du er ikke ..." "Det
ved jeg jo, jeg er." Hun kyssede mig overalt i ansigtet. Hun kyssede de
øjne, der hang alt for langt nede, hun kyssede de kinder, der så ud, som
om de var blevet slået ind. Hun kyssede min skildpaddemund. Hun sagde
blide ord, som jeg vidste, var ment som en trøst, men ord kan ikke lave
om på mit ansigt."
Fra min anmeldelse af "Matched: Cassias valg":
"Jeg giver slip på det hele som et barn, der slipper en håndfuld
balloner på sin første skoledag. De svæver væk fra mig, i klare farver
og dansende i brisen, men jeg ser ikke op, og jeg prøver ikke at fange
dem igen. Kun når jeg har givet slip på alle tanker, kan jeg være den
bedste, kun da kan jeg være, som de forventer, jeg skal være."
Har I læst nogle mindeværdige sætninger i bøger for nyligt?
"Vi forsøger ihærdigt at gemme alt det, vi i virkeligheden føler, for dem, som nok har allermest brug for at kende vores sande følelser" - fra måske en dag.. Synes den er noget så sigende!
SvarSletDen bemærkede jeg også under læsningen! SÅ god <3
Slet