tirsdag den 11. oktober 2016

Tilfældig Tirsdag #7 - Anbefaling (Bookstagram)


"Tilfældig Tirsdag" er et tiltag på bloggen, som er netop det; tilfældig og så på en tirsdag. Dets indhold vil variere fra gang til gang i form af anbefalinger (f.eks. bloggere, youtubere, instagrammere), tips, skriverier, digte, citater og meget andet. Et lille indblik i et eller andet tilfældigt.

Denne tirsdag vil jeg give jer en anbefaling af 5 Bookstagrams (profiler på Instagram dedikeret til bøger), som alle har det tilfælles, at de har et såkaldt "theme" (dvs. deres billeder matcher i udseende/baggrund osv.). Det er nogle, som jeg har stor fornøjelse af at følge, så hvis I endnu ikke følger dem, så kan det varmt anbefales.

1. "Newleafwriter" - Sarah kører et meget blåligt tema, og hende elefantpude er en gengænger på mange af billederne. Hun laver ofte lange tekster til sine billeder, men man behøver ikke læse det hele hver gang. Man kan sagtens bare nyde de mange farver og den blå baggrundsstemning.

2. "Lisa_Lostinlit" - Lisa kører med et meget hvidt/gråligt tema, hvor der dog er en masse farverige detaljer. Her er også igen en tendens til lange billedtekster, men det er også fordi, at hun ofte inkluderer bogsynopsis på de bøger, der er repræsenteret på billedet.

3. "Watermelanies" - Melanie kører med et kreativt tema, der inkluderer bestemte ting til bestemte bøger, så det passer til enten bogens handling eller bogens udseende. Hendes billeder skaber altid en god stemning, og jeg er faktisk først stødt på hende for nyligt.

4. "Thedarkestpartsofsnow" - Sandra kører med et lidt mørkere og blomsterfyldt tema. Derudover er hun også bare et af de rareste mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at skrive med derinde. Hendes billedtekst er lige tilpas, hverken for lidt eller for meget, og hun spreder generelt en hyggelig stemning.

5. "Infinitelynovel" - Kate kører med et meget lyst tema, hvor der også optræder en masse klare farver. Hun er også god til at skrive en tilpas billedtekst, hvor det mest relevante er med. Derudover var hun en af de første til at byde mig velkommen til Bookstagram, så jeg har fulgt hende siden min egen start.


Følger I nogle af dem i forvejen eller er de blevet tilføjet til jeres liste nu?

6 kommentarer:

  1. Jaa, jeg har glædet mig til det her indlæg! Og der var et par stykker, jeg ikke fulgte i forvejen, så tak for det :D (Og det er jo slet ikke som om jeg i forvejen bruger alt for meget tid på at tjekke Bookstagram.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay! Det er jeg glad for Rosa :D
      Jeg tænker også at lave et med nogle danske på et tidspunkt!

      (Hahaha jeg kender det godt!)

      Slet
  2. Jeg følger faktisk ikke så mange, der udelukkende poster til #bookstagram, om man så kan sige, så den eneste, jeg kendte i forvejen var Infinitelynovel. Men jeg burde følge flere, selvom jeg oftest hellere bare vil se billederne end at læse lange tekster om alt muligt :b Men det kunne da være, jeg skulle tjekke dem her ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg har det på samme måde - jeg vil også helst bare se billeder istedet for at læse om, hvad de har brugt deres dag på! ;)

      Slet
  3. Instagram er altså så hyggeligt; man "lærer" så mange at kende.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig. Knuselsker Instagram!

      Slet