torsdag den 1. september 2016

"Sandsnogens bid" (Krøniken om Morika #1) - Sidsel Sander Mittet

Sandsnogens Bid af Sidsel Sander Mittet
Sandsnogens Bid af Sidsel Sander Mittet
Original titel: Sandsnogens bid - Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Forlaget Facet - Sidetal: 342
Gave fra Forlaget Facet.

"Sekshundrede år før Eshri, Korau og deres venner atter forener Morikas to folkeslag, i den tid, hvor nationens historie bliver skabt, har hilaerne endnu magten. I den ene ende af landet kæmper den unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende. På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie."

Åh! Sidsel Sander Mittet har gjort det igen! En spændingsfyldt historie, som er så svær at lægge fra sig! Man bliver suget ind i det fantastiske Morika-univers på godt og ondt – og jeg elsker bare at få viden derfra. Jeg elsker at læse om racerne, om traditionerne, om deres forskellige tro. Jeg krummer tæer af fordomsfuldheden, krigene og hadet til hinanden, men det er alt sammen en del af det, der gør det hele så skide (pardon my french) spændende! Der er interessante og forskellige karakterer, settingen er SÅ fascinerende og spændingen er som sagt helt i top.

Endnu en gang var karaktererne dybe og alsidige, og der var masser af karakterudvikling. Dog holdte jeg mere af nogle karakterer end andre. Aaton er blandt andet en af mine favoritter, da han er ret fascinerende. Der er også mange politiske småintriger i fortællingen, der langsomt åbner op og giver den mere dybde for hver gang. Lige som jeg tror, at det ikke kan blive dybere, så bliver der åbnet en dør, og vi spotter endnu en drejning på vejen. SÅ spændende! Man får en fornemmelse af ’High Fantasy’, synes jeg.

”Alt omkring mig var menneskeskabt, som om morikanerne intet behov havde for den natur, der havde fostret dem.” – citat side 74.

Kuldegys, glæde, frygt, håb og mangel på samme – vi kommer igennem hele følelsesregisteret! Sidsel Sander Mittet har skabt et helt unikt univers, og jeg knuselsker det! Derudover synes jeg at de sange/tekster der starter hver del, er med til at gøre fortællingen mere historisk. Det er vildt fedt, og jeg synes også de var relevante – især når de senere hen blev understreget og brugt i handlingen. Det var som at være på en rejse gennem den brændende ørken, man brænder til tider tæerne, men hvor der er vilje, er der en vej. Morikanere.. Hilaer.. Er de så forskellige fra os i sidste ende?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar