mandag den 12. september 2016

"Pigerne" - Emma Cline

Pigerne af Emma Cline
Pigerne af Emma Cline
Original titel: The Girls - Forfatter: Emma Cline - Forlag: Lindhardt&Ringhof - Sidetal: 272
Anmeldereksemplar fra Lindhardt&Ringhof.

"Det er i parken, at Evie får øje på pigerne, en gruppe unge kvinder, der udstråler fandenivoldskhed, frihed og en farlig aura af vildskab. Da hun nogle dage senere møder en af dem, Suzanne, tager hun med ud på den ranch, hvor den karismatiske Russell bor med sin 'storfamilie', unge kvinder, der vil gøre alt for ham. Evie drages ind i Russells tryllekreds, og først da det er for sent, indser hun, at det vil få katastrofale konsekvenser."

Bogen er løseligt baseret på historien om Charles Manson-mordene, der foregik i slutningen af 1960'erne. Vi bliver introduceret for den mystiske kult, og det er virkelig fascinerende - og en anelse skræmmende - at læse om. Emma Cline skriver så detaljeret, og formulerer sig ret så fint, og hendes sætninger har sat tankerne i gang i mit hoved. Det er en meget stemningsbaseret bog, og man bliver nærmest suget ind i al hashtågen sammen med alle de andre kvinder.

Vi følger historien fra Evie Boyd, der både fortæller om sin nutid, og ser tilbage på sin fortid. Skiftene fungerer rigtig fint, og det er interessant at se, hvor hele hendes kult-eventyr har ført hende hen nu. Det er en meget karakterdrevet bog, så plottet er derfor en anelse tyndt, men da jeg ikke rigtigt kunne identificere mig med nogen af karaktererne, så ramte den mig ikke ligeså dybt, som jeg havde håbet på. Alligevel efterlader bogen mig med en underlig fornemmelse, og det har været så svært at bedømme den, da jeg roder lidt rundt mellem 3 og 4 stjerner. Den var god, og jeg anbefaler den gerne - men jeg havde nok også forventet lidt mere af den.

""Der er noget i dig," sagde han. "En del af dig som er virkelig bedrøvet. Og ved du hvad? Det gør mig virkelig bedrøvet. De har prøvet at ødelægge den her smukke, helt særlige pige. De har gjort hende bedrøvet. Bare fordi de selv er det."" - citat side 98.

Uanset hvad, så er skrivestilen virkelig fængende, og jeg ser frem til at læse mere af Emma Cline. Derudover har jeg ikke læst en bog som denne før, og den er så lokkende, rå og barsk på samme tid. Så selvom det ikke var en bog, som jeg endte med at elske, så har den stadig efterladt spor i mig. Når mine tanker kredser om den, så genkalder jeg mig den underlige fornemmelse, som jeg sad med efter endt læsning. Følelsen af selv at have været til stede hos den kult, som Emma Cline så fascinerende beskriver.

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker mig så meget til læseklubsmøde – og til mødet med Emma Cline på fredag. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også SÅ meget til begge dele! <3

      Slet
  2. Er helt enig i det med plottet! Det var en lidt tynd kop te ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre ja. Vi håber, at hendes næste roman bliver bedre plotmæssigt!

      Slet