onsdag den 28. september 2016

Forfatterarrangement med Julie Kagawa


Tirsdag den 27. september var jeg inviteret af HarperCollins Nordic (i samarbejde med Bog & Idé Kongensgade) til et forfatterarrangement med Julie Kagawa. Hun var i Danmark i forbindelse med, at andet bind i serien 'Sagaen om Talon' blev udgivet om mandagen med titlen "Oprørerne". Du kan læse min anmeldelse af første bind i serien "Dragerne" lige her. Det var et virkelig hyggeligt arrangement, der foregik på Odense Hovedbibliotek sammen med en del bogbloggere og andre læseglade mennesker, som havde købt billet for at høre hende fortælle om sit forfatterskab.

Julie Kagawa er simpelthen et af de rareste mennesker. Hun har sådan en dejlig og afslappet energi, som virkelig smitter af på publikum. Hun blev interviewet om sine tanker omkring sit forfatterskab, herunder specifikke spørgsmål til 'Sagaen om Talon', som er den første serie, hvor Julie Kagawa skifter synsvinkel løbende i bogen. Vi fik også lov til at stille spørgsmål, hvor hun fortalte om nogle af sine yndlingsforfattere, om hun nogensinde ville skrive andet end fantasy (bøger for voksne eller New-Adult? Svaret var umiddelbart at hun holder sig til Young-Adult). Derudover fortalte hun lidt om forlags- og agentdelen ved at udgive en bog, samt hendes research til de forskellige elementer i hendes bøger. Det var virkelig et vellykket arrangement, og bagefter fik vi en lækker goodiebag (med Talon-logoet på!), og så kunne vi ellers stille os i kø til signering. Jeg har derudover været så heldig at få lov til at interviewe hende bagefter arrangementet, så det vil komme op på bloggen her sidst på ugen. Jeg var så glad for, at jeg fik en invitation til dette skønne arrangement, og det var virkelig en fornøjelse at møde Julie Kagawa, der simpelthen var så sød og overskudsagtigt, selvom hun har haft et stramt program.

6 kommentarer:

  1. Rigtig dejligt arrangement. Jeg glæder mig til at læse interviewet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Det er jeg glad for at høre! :)

      Slet
  2. Hun er så lille og fin - og SÅ sød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vildt - hun var bare den sødeste!

      Slet