Original titel: Faking it - Forfatter: Cora Carmack - Forlag: Lovebooks - Sidetal: 354
"Cade og Max er som dag
og nat – men vil det i virkeligheden vise sig, at de er løsningen på
hinandens problemer, når alt kommer til alt? Mackenzie "Max"
Miller har et problem. Hendes forældre er pludselig kommet uanmeldt til
byen, og hun er overbevist om, at de vil slå hånden af hende, hvis de
ser hendes postkasserøde hår og farverige tatoveringer. Og hvad endnu
værre er: De forventer at møde den søde og fornuftige kæreste, som hun
har fortalt dem om, og ikke den rå fyr ved navn Mace, som har
tatoveringer og spiller i band, og som i virkeligheden er Max' kæreste.
Alle hendes løgne er lige ved at ramle sammen om hende, men så møder hun
ved et tilfælde Cade. Cade er flyttet til Philadelphia for at
forfølge sin drøm om at blive skuespiller og ikke mindst for at flygte
fra sine problemer hjemme i Texas. Men indtil videre er ingen af delene
lykkedes særlig godt. Så da Max henvender sig til ham på en café og
beder ham spille sin kæreste for en aften, går han med til at lege med
på legen. Men da Cade spiller rollen lidt for godt, er de nødt til at
fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte
begynder det langsomt at føles."
Åh, hvor jeg dog knuselskede den her bog! Den første bog i serien var sød, quirky og romantisk - hvor denne bog er rå, hot og frustrerende (på den gode måde!). Jeg var vild med handlingen, og karaktererne var SÅ fascinerende og alsidige. Cade er så så så skøn, og jeg kunne fangirle for evigt, men det sparer jeg jer for. Udover at forelske mig i skønne Cade, så kunne jeg identificere mig selv (eller meget af mit fortidige jeg) med Max, hvilket var ret nervepirrende, men utroligt spændende.
Karakterparret Max og Cade rummer så mange egenskaber, at der helt sikkert er noget for enhver at relatere til. Om ikke andet, så til deres tanker og følelser. Jeg synes, at den her bog havde mere dybde end den forrige, hvilket også gør, at den får fuldt stjernehus herfra. Den var perfekt at læse i sommerdagene, og når jeg tænker på den, så er det med et stort smil på læben og en varme i brystet.
"(...) Det er hårdt at leve. Og hver dag bliver vores fødder tungere, og vi får mere bagage. Så vi stopper op og trækker vejret, lukker øjnene, nulstiller vores sind. Det er naturligt. Så længe man åbner øjnene igen og går videre." - citat side 202.
Jeg kunne godt lide det faktum, at vi møder Bliss og Garrick igen, men at de ikke får lov til at fylde alt for meget. Det minder lidt om "Anna og det franske kys"-serien - bare på et lidt mere 'voksent' plan. Det er derfor med sommerfugle i maven og kriblen i fingrene, at jeg venter spændt på den sidste bog i serien - også selvom den kommer til at handle om andre karakterer. Cora Carmack er helt sikkert en forfatter, som jeg gerne vil læse mere af.
Det er vel nok det fineste billede længe, Rikke! Jeg er vild med det.
SvarSletMange tak, du fine! Jeg er også SÅ glad for resultatet :)
SletÅh, er så enig! Elskede den her bog virkelig meget <3 Og de der billeder er de sødeste i verden :D
SvarSletDen er såååå goood! <3
SletTusind tak pus :D
Ej, hvor er det bare et fint billede! Jeg er vild med det :)
SvarSletMange tak Sidsel! Jeg er også selv ret begejstret over det :)
SletJeg elsker altså virkelig det billede. Det er helt fantastisk! <3
SvarSletDesuden er jeg så glad for at læse, at du synes, der var mere dybde i denne bog end den forrige. Jeg manglede nemlig lige præcis dybde i den, så jeg glæder mig bare endnu mere til at dykke ned i denne bog nu.
Tusind tak søde mus! <3
SletJeg håber virkelig, at du kommer til at elske den ligeså højt, som jeg :D