"Som sendt fra himlen" (Losing it #2) - Cora Carmack

Original titel: Faking it - Forfatter: Cora Carmack - Forlag: Lovebooks - Sidetal: 354

Anmeldereksemplar fra Lovebooks.

Læs også anmeldelsen af Losing it #1: "Som stjernerne står"

"Cade og Max er som dag og nat – men vil det i virkeligheden vise sig, at de er løsningen på hinandens problemer, når alt kommer til alt? Mackenzie "Max" Miller har et problem. Hendes forældre er pludselig kommet uanmeldt til byen, og hun er overbevist om, at de vil slå hånden af hende, hvis de ser hendes postkasserøde hår og farverige tatoveringer. Og hvad endnu værre er: De forventer at møde den søde og fornuftige kæreste, som hun har fortalt dem om, og ikke den rå fyr ved navn Mace, som har tatoveringer og spiller i band, og som i virkeligheden er Max' kæreste. Alle hendes løgne er lige ved at ramle sammen om hende, men så møder hun ved et tilfælde Cade. Cade er flyttet til Philadelphia for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller og ikke mindst for at flygte fra sine problemer hjemme i Texas. Men indtil videre er ingen af delene lykkedes særlig godt. Så da Max henvender sig til ham på en café og beder ham spille sin kæreste for en aften, går han med til at lege med på legen. Men da Cade spiller rollen lidt for godt, er de nødt til at fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte begynder det langsomt at føles."

Åh, hvor jeg dog knuselskede den her bog! Den første bog i serien var sød, quirky og romantisk - hvor denne bog er rå, hot og frustrerende (på den gode måde!). Jeg var vild med handlingen, og karaktererne var SÅ fascinerende og alsidige. Cade er så så så skøn, og jeg kunne fangirle for evigt, men det sparer jeg jer for. Udover at forelske mig i skønne Cade, så kunne jeg identificere mig selv (eller meget af mit fortidige jeg) med Max, hvilket var ret nervepirrende, men utroligt spændende.

Karakterparret Max og Cade rummer så mange egenskaber, at der helt sikkert er noget for enhver at relatere til. Om ikke andet, så til deres tanker og følelser. Jeg synes, at den her bog havde mere dybde end den forrige, hvilket også gør, at den får fuldt stjernehus herfra. Den var perfekt at læse i sommerdagene, og når jeg tænker på den, så er det med et stort smil på læben og en varme i brystet.

"(...) Det er hårdt at leve. Og hver dag bliver vores fødder tungere, og vi får mere bagage. Så vi stopper op og trækker vejret, lukker øjnene, nulstiller vores sind. Det er naturligt. Så længe man åbner øjnene igen og går videre." - citat side 202.

Jeg kunne godt lide det faktum, at vi møder Bliss og Garrick igen, men at de ikke får lov til at fylde alt for meget. Det minder lidt om "Anna og det franske kys"-serien - bare på et lidt mere 'voksent' plan. Det er derfor med sommerfugle i maven og kriblen i fingrene, at jeg venter spændt på den sidste bog i serien - også selvom den kommer til at handle om andre karakterer. Cora Carmack er helt sikkert en forfatter, som jeg gerne vil læse mere af.