"Dragerne" (Sagaen om Talon #1) - Julie Kagawa

Original titel: Talon - Forfatter: Julie Kagawa - Forlag: HarperCollins Nordic - Sidetal: 407

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

"En drage, skjult i en piges krop. Soldater, der ønsker at udslette hele hendes slægt. Kampen for overlevelse nærmer sig. Ember Hills skæbne afhænger af, om hun kan besejre Skt. Georgs-ordenen, en magtfuld orden af dragejægere. Hun er ikke hvilken som helst pige, for hun bærer nemlig på en livsfarlig hemmelighed. Garret Xavier Sebastian er en af soldaterne, der vil slå hende ihjel. Men alt, hvad han hidtil troede, han vidste om drager, vendes på hovedet, da han møder Ember. En krig nærmer sig, og det uundgåelige spørgsmål hænger som et skarpt sværd over deres hoveder: Skal de forene sig i kampen mod ondskaben og kæmpe for deres venskab? Eller skal de følge deres skæbne, som har været forudbestemt siden tidernes morgen, og udslette hinanden?"

Jeg har så længe gerne ville læse noget af Julie Kagawa, og nu skete det endelig - og jeg blev bestemt ikke skuffet! Hun skriver så let og flydende, at historien simpelthen bare udfolder sig så fint undervejs. Jeg er især begejstret for, at man virkelig kan mærke forskel i fortællerstemmen, når den skifter synspunkt mellem de forskellige karakterer. Ember er en fyrrig hovedperson, og det var interessant at følge hendes udvikling og fortvivlede tanker gennem bogen. Dragerne er derudover virkelig godt beskrevet, og det var nærmest helt magisk at læse om dem og deres bevægelser.

Jeg elsker bøger, der indeholder modstridende 'organisationer', hvis man kan sige det sådan. Sådan "dem her" mod "dem her", og alle render rundt og er vildt dobbeltmoralske. Det forunderlige ved dette er jo så de afvigere, som ikke passer ind i deres samfundskasse. De er med til at sætte lidt action i tingene, og dem har vi et par stykker af i bogen, hvilket gav den sidste halvdel af bogen enormt meget spænding! I starten var den meget sommeragtig og virkelig hyggelig - indtil det for alvor gik løs og ilden var antændt.

"(...) Vi lærte at forklæde os som mennesker. Vi skjulte os lige for øjnene af dem. Vi forsvandt ind i deres samfund. Men vigtigst af alt lærte vi, at vi er nødt til at samarbejde for at overleve. Uanset hvor stærk han eller hende så end måtte være, kan en enkelt drage ikke stille noget op mod denne verdens menneskevrimmel." - citat side 57.

Jeg tror, at man skal være forberedt på bogens præmis, inden man læser den. Jeg gik ind til den med en forventning om en sommerlig contemporary drysset med noget fantasy i form af drager og lidt action - og det var præcis dét, jeg fik, hvilket jo var fantastisk! Men hvis man forventer at fokusset kun er på drager og det fantastiske i deres verden, så tror jeg, at man går hen og bliver skuffet. Dog lægger bogen op til meget mere drageri i resten af serien, og jeg glæder mig så meget til at læse videre! Det er også lidt unfair at slutte bogen af med alle de cliffhangers...