mandag den 4. juli 2016

Tag: "The Summer Lovin' Book Tag"


Jeg er blevet tagget til at lave "The Summer Lovin' Book Tag" af søde Karina. Det er en skøn måde at starte sommeren på, og jeg har nydt at læse andres svar til dette tag. Derfor vil jeg gerne tagge Camilla, Louise og Maria!

- Starten på sommeren: Vælg en bog med en fængende første linje.
Der bliver jeg nødt til at vælge første linje fra Som stjerner på himlen af Jennifer Niven, der er en af mine absolut yndlingsbøger. Vi følger Finch i første kapitel og første linje er således: "Er det her en god dag at dø?".

- For varmt til at gå ud: Vælg en bog til en dag indenfor.
Selvom det jo er super hyggeligt at ligge i solen og læse, så kan det være ligeså fint indenfor på sofaen. Jeg forbinder ofte sommerbøger med udendørslæsning, så det er lidt svært at vælge en, som vil få en til at blive indenfor... Hmm. Men så må jeg nok sige The Duff af Kody Keplinger. Den er simpelthen så sjov og interessant!

- Sommer road-trip: Vælg en bog du ville tage med dig.
Åh den var jo ligetil! Den første bog, som jeg tænker på i forbindelse med at rejse, er nemlig Anna og det franske kys af Stephanie Perkins. Jeg får lyst til at køre til Paris og opleve alle de ting, som Anna og hendes venner oplever, og den giver mig virkelig rejselyst. Dét faktum at Lovebooks har lavet en rejseguide til Paris i forbindelse med bogen, hjælper altså også på det!

- Iste godhed: Vælg en bog med et koldt scenarie.
Hmm. Den kan forstås på mange forskellige måder. Jeg vælger at gå efter en bog, som er kold i den forstand, at den er en anelse deprimerende, og får en i en lidt kold/dyster stemning til tider. Det bliver Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga.

- Grum solskoldning: En bog du virkelig ikke har kunnet lide i år.
En bog, som virkelig skuffede mig, og efterlod mig i en reading-slump samt lettere irriteret er Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent. Den var bare slet ikke, hvad jeg havde forventet eller håbet på. Grum solskoldning, men heldigvis har jeg da aftersun (i form af andre gode bøger).

- Sydende varm sommerlæsning: Anbefal en af de bedste bøger du har læst i år.
Jeg har læst en del gode bøger, men hvis vi skal holde det hele lidt i sommerens ånd, så må jeg nok sige Forbandede Kærlighed af Colleen Hoover. Jeg slugte den bog, og den sidder stadig i mig. Så god og fantastisk til sydende varm (og hot) sommerlæsning ved stranden, skoven, poolen, haven eller bare hjemme i sengen.

2 kommentarer:

  1. Skønne svar og boganbefalinger! :D Er glad for, at du ville besvare tagget <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde - og tak for tagget! :D <3

      Slet