tirsdag den 19. juli 2016

Tankemylder #7 - Bogblogger-fællesskabet


Dette indlæg har jeg tænkt over i noget tid, men det er altid svært at få alle sine tanker og formuleringer på plads, så man får dækket hele sit valgte emne. Jeg starter fra en ende af, og hvis I vælger at kommentere eller starte en debat på det (hvilket I selvfølgelig er velkommen til), så beder jeg blot om at I holder en sober tone. Vi har alle et forskelligt syn på tingene, og dette er bare mit eget.

Da jeg startede med at blogge om bøger i sin tid, så var det først og fremmest for at dele mine egne læseoplevelser og nyindkøbte bøger. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at udover de få 4-5 bogbloggere jeg fulgte der, at der var mange flere, og at de fleste af dem deltog i et slags bloggerfællesskab sammen. Mange kommenterede ved hinanden eller blev decideret inspireret af hinandens læsning, og fandt derfor frem til nye læseeventyr. Dette fællesskab fascinerede mig, da jeg som nævnt tidligere har haft svært ved at 'passe ind', og jeg så mit snit til at blive en del af det. Jeg begyndte at følge alle de danske bogbloggere, som jeg kunne komme i nærheden af. Jeg kommenterede, når jeg følte, at jeg havde noget at bidrage med, og hvis folk postede et opslag på Facebook eller Instagram, så var jeg der til at like og til at støtte op om dette fællesskab.

Efter et par år i bogbloggermiljøet, så er der kommet mange flere til. Grunden til dette kan variere - nogen har måske også ønsket om at dele sine læseoplevelser, nogen ønsker måske at være en del af et fællesskab, og nogen har fundet ud af at visse bogbloggere modtager 'gratis bøger', og er måske ivrig efter at opnå dette. Uanset hvad, så er vi i hvert fald rundet over 100 danske aktive bogbloggere i skrivende stund. Men med den samtidige stigning af nye 'medlemmer', så føler jeg faktisk en faldende aktivitet hos hinanden. Fællesskabet er, i mine øjne, ved at smuldre. Det er sjældent at folk kommenterer hos hinanden eller er ivrige efter deling af holdninger i anmeldelser - ja faktisk fandt jeg ud af for nyligt i en debat i vores fælles bogbloggergruppe på Facebook, at det faktisk ikke er ret mange, der læser anmeldelser hos andre bloggere. I hvert fald ikke lige når de er blevet udgivet. Mange påstår, at de går tilbage og læser andre anmeldelser, men hvor ofte sker det mon i realiteten? Intensionen er fin nok, men hvis det ikke sker, så er der vel ingen aktivitet på disse indlæg. Og jeg savner aktiviteten hos folk, og prøver også selv at blive endnu bedre til at skrive flere kommentarer.

Når det så er sagt, så er det ikke en nødvendighed at kommentere, like, læse andre bloggeres indlæg, hvis man ikke har lyst til det. For mig personligt, så er det bare en stor del af dette såkaldte 'fællesskab' at vi interagerer med hinanden, inspirerer hinanden (og lader der være plads til dette!), og ligesom har dette slags fællesskab, som jeg syntes at fornemme før i tiden. Nu er det nærmest blevet en slags konkurrence. Hvem har flest følgere, hvem har flest læste indlæg, hvem modtager flest anmeldereksemplarer, hvem finder på en idé til et specielt blogindlæg først (og så åbenbart har patent på det bagefter?). Jeg synes, at der er så mange skulende blikke og pegende fingre for tiden, og det gør mig ked af det. Jeg har elsket at være en del af bogbloggermiljøet og det 'fællesskab', som jeg syntes vi havde, men jeg kan næsten ikke se det mere. Det virker til at folk har for travlt med sig selv - eller måske bare livet generelt, hvilket er helt fair og selvfølgelig skal det prioriteres. Jeg er bare af den overbevisning, at hvis man gerne selv vil have at folk læser ens blog og er aktiv der, så må man ud med karmaposen og selv læse andres blog og være aktiv dér.

Jeg nævnte tidligere i dette indlæg, at jeg plejede at følge alle danske bogbloggere, jeg kunne komme i nærheden af. Dette var for at vise min støtte og interesse i diverse indlæg. Det er langt fra alle indlæg, jeg læser hos alle, men chancen for at der indimellem måske kom et indlæg, som jeg fandt interessant, kunne være der, og så ville jeg ikke misse det. Jeg har dog for nyligt ryddet op i de blogs, jeg følger, så det kun er aktive bogbloggere, hvor jeg har en reel intention om at læse deres indlæg. Men for mig er aktivitet ikke kun en kommentar på bloggen - aktivitet kan være et like på et billede på Instagram, et like på bloggens Facebookside (eller en kommentar der) - bare anerkendelse af at man har set eller læst det, jeg har skrevet, er med til bevidstheden om, at disse personer 'følger' med.

Jeg ved godt, at det er urealistisk at vi alle sammen følger med hos alle, men lidt i det små gør altså også noget for fællesskabsfølelsen. Der er mange bloggere, hvor jeg egentlig ofte kommenterer på deres indlæg, men hvor det er gået op for mig, at jeg aldrig nogensinde (eller okay, måske en sjælden gang eller to) har fået nogen kommentar fra dem på min blog eller nogen respons på den måde, hvor det undrer mig lidt. Især når disse bloggere også taler om 'bogbloggerfællesskab' og lignende, hvor jeg stiller spørgsmålet for mig selv; "Ved du overhovedet, hvad dét er, hvis du ikke selv deltager i det?".

Så lad dette være en opfordring (til folk, der har det på samme måde som mig, hvis ikke, så fortsæt endelig det I gør eller ikke gør) til at være mere aktive hos hinanden. Om det så er en lille besked for at kommentere på, hvorvidt indlægget faldt i jeres smag eller ej, om det er en uddybende kommentar til noget, et spørgsmål, et kompliment, eller om det er et ekstra like, når I ser nogens indlæg på Facebook eller et like på et billede på Instagram*. For mig er det de små ting, der gør forskellen. De små ting, der kan gøre at fællesskabsfølelsen kan blive genfundet. Lad os stoppe med at pege fingre af hinanden af den ene eller anden grund - "Den person stjal min idé til et indlæg", "Det virker til, at vedkommende har samme meninger som ---", "Den her person kan ikke skrive ordentlige anmeldelser" - Stop det blogsnobberi, og spred lidt god karma i stedet for. Bogblogging er en lille niché, så selvfølgelig vil der være form for gentagelser af indlæg hos hinanden. Kunsten er vel bare at gøre sit eget indlæg unikt, så ens egen personlighed skinner igennem.

Er jeg den eneste, der savner bogbloggerfællesskabet? Skal vi ikke prøve at arbejde lidt for at få det i gang igen? Jeg ved godt, at det måske er utopisk at tænke, når vi er så mange bogbloggere nu, og antallet kun er stigende, men hvor intet vover, intet vinder. Så lad os gøre et forsøg, og hvis det ikke virker, så må vi bare acceptere tingenes udvikling, men jeg har stadig et spinkelt håb om, at vi kan gøre det her sammen i fællesskab.

*Disclaimer: Nu er det ikke fordi at kommentarer og likes er alt i denne verden, misforstå mig ikke. Det er ikke sådan, det skal forstås. Det er bare, at det kan være et lille skridt på vejen, hvis man ikke har tid til en kommentar på bloggen eller lignende.

68 kommentarer:

  1. Ej, Rikke! Jeg synes du er dejlig :D
    Jeg synes du tager fat i en vigtig ting, en ting som faktisk har stoppet mig fra at oprette en blog og kaste mig ud i andet end bare at skrive en anmeldelse på goodreads. Jeg synes det du tager op, ikke bare skal gælde bogblogger samfundet, men samfundet generelt. Hvis vi holdt op med at pege fingre og istedet sendte et smil afsted ville det hjælpe gevaldigt :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er altid så sød! <3

      Åhh, det kunne ellers være SÅ hyggeligt, hvis du fik din egen blog. Jeg nyder i hvert fald at læse dine anmeldelser på Goodreads! :)
      Og ja, jeg er helt enig! Men tror det er lidt mere utopisk at ønske hele samfundet bliver sådan lige nu, så vi må starte i de små ;)

      Slet
  2. Kunne godt forestille mig at det var begyndt inden for blogbloggernes niche. Hos os alm. bloggere har det været et kæmpe problem i mange år efterhånden. Folk glemmer lidt at give "ejermanden" for deres "idé" lidt credit. Beskyldninger flyver frem og tilbage. Bloggere nedgør hinanden i tide og utide. Det er en skræmmende udvikling. Og hvis man ikke lige har det rigtige udseende, bor det rigtige sted, har en masse penge til fine dyre ting eller udflugter, så er man bare ikke rigtig med i den store og populære klike. Det er til at brække sig over. Der skal sku være plads til alle - modebloggere, skønhedsbloggere, bogbloggere, livsstilsbloggere, madbloggere - ALLE! Store og små. Man bliver sku nødt til at støtte lidt op om hinanden. Al den der magtsyge mange får når de bliver "kendte bloggere" er altså ikke særligt charmerende. Kom ned på jorden igen.

    Så jeg kan kun give dig ret Rikke. Man burde virkelig behandle hinanden pænere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i! Det er også en tendens, jeg har lagt lidt mærke til - som vi jo også snakkede om sidst omkring Odense blandt andet ;)
      Du har ret i at det er en skræmmende udvikling - især som du beskriver det, hvis man ikke ER 'det rette' (hvad det så end måtte være).

      Jeg er helt enig! Jeg kan meget bedre lide at følge 'store bloggere', som stadig kan være nede på jorden og være søde og ordentligere overfor deres medbloggere og læsere.

      Slet
    2. Lige netop ja. :)

      Jeg følger ikke ret mange store bloggere længere faktisk. Netop fordi det er gået dem til hovedet. Og det blogsnobberi gider jeg virkelig ikke.

      Slet
    3. Det forstår jeg virkelig godt!

      Slet
  3. Synes du har fat i noget helt rigtig der. Nu er jeg ganske vist ikke selv bogbloggrr, men synes også indimellem godt jeg kan mangle en eller anden "bekræftelse" på at folk har læst det, jeg skriver.

    Ikke at folk skal skrive alenlange romaner som kommentar, men bare så jeg kan se de har læst hvad jeg skriver. Jeg har selv været rigtig dårlig til det tidligere, men er helt klart blevet bedre (dog stadig med plads til forbedring) ��

    Ha en rigtig god dag ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror egentlig også - som Anne-Mette skriver ovenfor - at det gælder alle slags bloggere. Man vil nemlig gerne lige vide, om folk egentlig læser med eller om man råber ud i intetheden.

      Jeg er helt enig! Det kan være det mindste tegn på opmærksomhed, der kan være guld værd. Jeg prøver virkelig også selv at blive bedre til det, for nogle gange har man bare ikke lige tid/overskud, men det er gået op for mig, hvor vigtigt det egentlig er, og hvor meget det selv betyder for mig.

      God dag til dig også og tak for din kommentar!

      Slet
  4. Jeg syntes, at det er et meget fint indlæg!! Jeg er helt enig i det du skriver, og jeg vil selv prøve at forbedre mig på kommenterings fronten :)
    Godt skrevet, søde ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde!
      Jeg prøver også selv at blive bedre - jeg er langt fra en engel selv. Men små skridt, så er man på den rigtige vej :)

      Slet
  5. Er af den overbevisning, at det ville hjælpe hvis folk fjernede captcha. Jeg dropper min kommentar ni ud af ti gange, hvis jeg skal igennem det bøvl. Der er så mange andre muligheder for spam-sikring i dag. Det bærer en stor del af det for mit vedkommende.

    Jeg var meget bedre til at kommentere engang, men fik aldrig noget igen, så gad ikke rigtig bruge tiden på det længere, når man ikke fik noget igen. Det må jo starte hos en selv.. At folk så ikke kommenterer nu, fordi jeg ikke selv gør, tja, jeg klarer mig jo nok. Det ville nu bare være hyggeligere. Måske skulle man gå tilbage til den gamle model, hvor man svarede på kommentarene hos hinanden i stedet for direkte under kommentaren? Det er også bare lidt besværligt :P

    Det er ærgerligt folk holder så stædigt på ideer. Det kender jeg personligt ret meget til, desværre. Lad dog folk inspireres, det er da kun en god ting. Så kan man diskutere links til ophavsmanden, men det kan være svært, hvis det er en ældre idé.

    Synes også jeg oplever status i, hvem der får flest bøger. Jeg er stået af det ræs og har selv sagt fra overfor flere. Det er jo slet ikke det, det handler om. Ikke for mig i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har altid været så god til at kommentere på min blog. Det har virkelig været dejligt. Har vist aldrig fået sagt det - men tak! <3 Du er skøn! Kram Nena

      Slet
    2. Ahh ja, det kan jeg godt forstå kan være besværligt. Jeg synes sjældent jeg oplever det - på de blogs, jeg kommenterer på i hvert fald.

      Jeg kan godt forstå, at du blev træt af at bruge tid og energi på at kommentere hos andre, hvis du aldrig fik noget igen.. Men jeg tror desværre heller ikke helt på, at der sker forbedringer, hvis vi bare 'giver op' forstå mig ret. I min verden må man give lidt for at få lidt :)

      Jeg er helt enig! Inspiration er også kun en god ting i min verden, og synes virkelig ikke man kan have 'patent' på idéer, som vi egentlig alle sammen måske har overvejet på det ene eller andet tidspunkt d: Det burde jo ikke være "Den der får skrevet om det først, har førsteret"...

      Præcis. Det er heller ikke det, som det handler om for mig.

      Slet
  6. Hej Rikke - et rigtigt fint indlæg og noget der er værd at reflektere over - vi skal nemlig holde fast i fællesskabet og måske netop tænke at hvid vores ide bliver brugt igen hos en anden - jamen så er det jo fordi ideen var god og gav inspiration - vi skal hjælpe hinanden og ikke gøre det til en konkurrence! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marie-Louise!
      Jeg er helt enig - vi må virkelig se på det positive i det med inspiration og fællesskabet, istedet for at blive sure og fornærmede.. For som du siger, så er det ikke nogen konkurrence :)

      Slet
  7. Jeg synes det er et rigtigt vigtig emne, som du tager op, kære Rikke. Jeg synes det er synd, at der ikke er plads til at lade sig inspirer af andre, fordi man da risikerer at blive anklage for plagiering og lignende. Inspiration kan vi ikke fraskrive os - den kommer alle steder fra, og jeg synes i grunden ikke, at det er forkert at lade sig inspirer. Jeg læser gerne anmeldelser af andres bøger på blogs og Goodreads, selv hvis jeg selv er i gang med bogen. Min holdning er min, uanset om jeg enig eller uenig med andre.

    Det er interessant det du siger med konkurrencen om læsere, og som andre i kommentarfeltet skriver med læsning i samme stil, for det har jeg aldrig oplevet, men bare fordi jeg ikke har oplevet det, betyder de tjo ikke, at det ikke er et problem. Jeg synes bare det er synd, at nogen synes det er vigtigt at have flest læsere, læse flest bøger eller få flest bøger til anmeldelse. Det er jo ikke det, som bogblogging handler om. Det mener jeg i hvert fald ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så enig. Det er et vigtigt emne og jeg synes virkelig også, at der skal være plads til at vi bliver inspireret hos hinanden og af hinanden - uden at der skal være alt den pegen fingren og halve beskyldninger.

      Jeg synes virkelig også det er synd, hvis det er det, som det hele går ud på for folk. Det er som sagt ikke en konkurrence, og vi bør virkelig bare acceptere at vi alle er forskellige på de punkter - uanset om det gælder antal læsere, flest læste bøger eller bøger til anmeldelse. For som du siger, så er det nemlig ikke de 'tal' det hele handler om - heller ikke for mig i hvert fald.

      Slet
    2. Fingerpeg - hvad end det handler om plagiatbeskyldninger eller hvad man bør og ikke bør læse - skal man virkelig være påpasselig med. Det er en grim ting at have hængende på sig - især når det er tomme beslutninger. Jeg tror (nogen) folk er hurtige til at sætte andre i bås, og jeg tror også det er vigtigt at gøre op med sig selv, om det virkelig er en nødvendig kamp at tage. Igen, det er ikke fedt at blive beskyldt for noget som ikke er sandt. Jeg brugte engang to timer på et indlæg, kun få at modtage en kommentar om, at det var spændende læsning, hvis det da havde været mine egne holdninger, og jeg var målløs, og et øjeblik troede jeg, at vedkommende havde skrevet kommentaren på den forkerte blog.

      Desuden behøver kommentering ikke være revolutionerende. Læser man et indlæg og tænker, at det er godt, så kan sådan en kommentar være alt rigeligt. Man behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken, når man skriver en kommentar eller indgå i længe, dybe og eksistentielt debatterende dialoger med den enkelte blogger. At skrive "Godt indlæg" er netop anerkendende. Jeg mener bare, at der ikke nødvendigvis skal så meget til.

      Slet
    3. Præcis - det er så farligt, og kan virkelig føre mere negativt med sig end positivt er jeg bange for.

      Hørt, hørt, hørt! Jeg er helt enig. Det er selv de mindste ting, der gør en så glad og taknemmelig!

      Slet
  8. Super godt indlæg, Rikke! Jeg synes du har helt ret! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Mia! Jeg er glad for, at jeg ikke bare er den eneste, der har bemærket ændringen :)

      Slet
  9. For mig personligt er det ofte et spørgsmål om tilgængelighed. Når jeg læser indlæg hos andre bloggere (mest bogbloggere), så sker det typisk fra min iphone, og det er bare så tit, at den slet ikke kan finde ud af at poste det indlæg, jeg har skrevet. Og så vil jeg meget gerne indrømme, at jeg er for slem til ikke at gribe min mac og skrive indlægget derfra. Jeg har, siden vores debat i facebookgruppen, været inde forbi en del flere indlæg, end jeg ellers plejer. Det var et godt spark i a røv... jeg blev gjort opmærksom på, hvor meget jeg savnede at læse med hos andre. Det var blevet nedprioriteret til fordel for så meget andet, og så er det nemt at overbevise en selv om, at der ikke er tid. Men hvor der er lyst, er der tid. Så jeg er enig med dig om, at vi nok alle sammen kunne være bedre til lige at finde lidt tid..

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan jeg også sagtens følge problematikken. Jeg gør personligt det, at jeg kun læser blogs, hvis jeg sidder ved min computer og kan gå dertil via Bloglovin' og så få det hele ordentlig med og eventuelt kommentere. Der sker til tider, at jeg læser et indlæg på mobilen (hvis der er link via Facebook), men så ligger indlægget stadig ulæst ved Bloglovin' så jeg kan kommentere på det, når jeg sidder ved computeren igen.

      Hvor er det bare positivt at du har genfundet lysten til at følge med hos andre, det er rigtig godt! For som du siger, hvis der er lyst, så er der tid. Det kræver bare at man lige prioritere det lidt :D

      Slet
  10. Hov den glemte resten.... :-)

    Den med at pege fingre og føle sig kopieret har jeg ikke så meget kommentar til - da jeg ikke hverken føler mig kopieret eller selv har været i en situation, hvor jeg er blevet beskyldt for samme. Men jeg kan da godt læse andres indlæg, og ærge mig over, at jeg ikke lige havde fået den ide.

    Jeg synes, det er fedt, at du sætter ord på dine overvejelser. Og ja, ikke alle vil være enige - men sådan er det jo. Jeg tænker, at når man italesætter et emne, så vil det skabe tanker og måske kommer folk til at bakke hinanden mere op, og måske har det ingen effekt. Om man ligesom kan opfordre fællesskabet til at tage sig sammen, tvivler jeg på. For i sidste ende er vi bare rigtig forskellige, og som du selv skriver, blogger vi af forskellige årsager. Men hos mig er der helt sikkert blevet vækket noget. Jeg elsker, når vi ses i Ålborg og til bogforum, og jeg holder meget af de mennesker, jeg har lært at kende mere privat af jer bloggere derude. Jeg sætter pris på vores fælles kærlighed for bøgerne og vil meget gerne støtte andre. Så jeg satser på, at jeg bliver mere synlig derude. Og hvis hverdagen får overtaget igen, så må i endelig huske på, at jeg læser mere med, end jeg kommentere. Jeg sætter stor pris på alle de ord, der suser rundt og skaber fede tanker og gode oplevelser. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Din besked gør mig så glad Nena. Bare det faktum, at du virkelig gerne vil være en del af det hele igen og være synlig. Jeg har det præcis ligesom dig - jeg nyder at ses til bogbloggertræf, bogforum eller andre litterære ting, og det er altså så meget hyggeligere, hvis man faktisk får sniksnakket lidt på hinanden blogs, sociale medier eller whatever inden da.

      Slet
  11. Super modigt indlæg, syntes jeg også du skal have ros for. For på mange punkter giver jeg dig ret, men samtidig så syntes jeg heller ikke helt det har nået det niveau du skriver om. Og alligevel så går det nok - desværre - i den retning, og det er jo helt vildt ærgerligt.
    Måske kan dit indlæg her være med til at sætte lidt fut i os alle sammen, så vi ikke når det dårlige sted som du hentyder til, og at vi bliver bedre til at støtte op om hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg takker. Det kan sagtens være at det virker lidt overdrivende, men overdrivelse fremmer forhåbentlig forståelsen. Derudover kan jeg jo ikke sige, om du følger de samme blogs som mig, og om vi derfor har fået forskellige opfattelser af ting. Jeg baserer også mit indlæg på samtaler med diverse bogbloggere, så jeg har reflekteret over det længe, og snakket med 6+ personer om det i hvert fald. Derfor ville det også være svært at putte eventuelle 'kilder' på mine tanker :)

      Slet
  12. Jeg kan ikke sige at jeg kan genkende småligheden, men jeg er sikker på at den nok skal være der. Jeg er bare typen der aldrig opdager noget. ;-)
    Jeg håber virkelig at der stadig er plads til alle, uanset hvordan man udformer anmeldelserne. Det vigtigste er forhåbentlig glæden ved at læse bøgerne, lade sig inspirere af hinanden til gode bogoplevelser.
    Jeg er nok heller ikke så god til at få kommenteret, men jeg kan sagtens finde på at anmelde ældre indlæg, for når jeg falder over en blog, skimmer jeg tit om de har læst noget af det samme som mig, og så vil jeg gerne knytte en kommentar til det. Også selv om det nok som oftest er "Den var jeg også vild med", osv. :-)

    Men godt at du kommer med opråbet. Uanset emne/felt/område er det altid godt med en opruskning. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. KOMMENTERE ældre indlæg ... ikke "anmelde ældre indlæg" ... God damn! ;-)

      Slet
    2. Jeg er helt enig i det du siger - det vigtigste er glæden ved at læse bøger og dele sine læseoplevelser, og det er det, som vi nok skal holde fast i.
      Jeg synes faktisk du kommenterer fint indimellem, hvilket er mere end man kan sige om mange af mine medbloggere ;)

      Slet
  13. Åh, Rikke! Hvor er jeg glad for, du skriver dette indlæg. Jeg har de sidste par uger gået og funderet over noget nær det samme, men kunne ikke gøre op med mig selv, om jeg skulle følge op på det eller ej.
    Jeg nåede faktisk at overveje, under mine meget afslappede feriedage i Norge, at lukke min blog, da jeg de sidste par måneder tydeligt har kunne fornemme den noget anderledes stemning der er kommet i denne "verden." Jeg anmelder, ved siden af min blog, også for Modspor, hvor vi i den sidste tid har fået mange negative kommentarer fra forlag og forfattere, der mener, de har ret til at bestemme, hvad vi skal skrive i vores anmeldelser. Jeg har altid haft den holdning, at jeg skriver nøjagtig, hvad der passer mig, og det jeg skriver kommer som regel direkte fra leveren. Dette har jeg valgt fordi, jeg gør det frivilligt, og friheden derved netop tillader det. Men nu sidder jeg her og har faktisk mistet lysten til det, jeg laver - i hvert fald når det kommer til at anmelde for forlag. Jeg synes, som du også peger på, der er gået konkurrence i den. (Det vil der selvfølgelig altid være, når det handler om reklame og markedsføring, men taget i betragtning af at vi alle gør dette frivilligt, burde det måske ikke forekomme i nær så høj grad.) Og ja, som du også siger, så virker det på en del blogs som om nogle skriver blot for at få gratis bøger, og det bliver sgu lidt slapt rundt omkring. Jeg tror måske netop, det kan være årsag til, at mange er holdt op med at læse andres blogs: Fordi der er kommet så mange, og fordi et stigende antal ikke er gennemarbejdet. Det bliver en jungle at finde rundt i, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har givet lidt op. Jeg læser stadig de fleste indlæg på de blogs, jeg følger, men jeg har svært ved at lade mig overtale til nyt.
    Og så en anden ting: Dét, at så mange har fået øjnene op for at være bogblogger og få gratis anmeldereksemplarer gør jo også, at der ligger rigtig mange anmeldelser af de aktuelle bøger rundt omkring, og så har man måske tendens til blot at læse dem der kommer først frem på søgemaskinen?
    Jeg synes, det er ærgerligt, at bogbloggeruniverset er på vej derhen, hvor du beskriver, men igen, jeg tror, det er med så meget andet, som er styret af de sociale medier: Der går konkurrence og individualisme i den, fordi alle gerne vil skabe sig et "domæne," og alle gerne vil høres. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene eller sige om det andet end, at det gør mig frustreret og ked af det, men det er jo ikke kun inden for bogbloggerverdenen, denne udvikling ses. Jeg overvejer tit at melde mig ud, men omvendt er det dét, jeg brænder for, her jeg føler, jeg har noget at byde ind med, noget jeg har forstand på og gerne vil dele med andre, og hvorfor så opgive det, fordi vores stærkt medieprægede samfund prøver at presse os?
    Ja okay, jeg skal nok stoppe min ordstrøm nu og skrive mit eget indlæg i stedet haha :D Men igen, tak fordi du skrev det her! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville da være trist, hvis du mistede lysten til at gøre det, "bare" på grund af de småligheder, man desværre altid oplever. Nu er jeg ikke stødt på din blog før, men hvis det er kærligheden til bøgerne og historien der driver det, så håber jeg da virkelig du vil blive ved med det.

      Men der er nok noget om det du siger ... nu er jeg selv forfatter og også bog"blogger" (eller bare læser med lyst til en blog), hvilket nogle vil sige at det ikke kan kombineres, men jeg færdes lidt i begge lejre, og kan så måske bedre forstå, hvorfor jeg for nylig hørte et ramaskrig fra selvudgivere, der var blevet opkrævet penge for en anmeldelse.
      Det peger jo også på at det måske er blevet for kommercielt, frem for den "amatør" læseglæde, som bør være der (i mine øjne i hvert fald).
      Men du har nok ret, der er et skift undervejs, jeg har bare ikke selv set det.

      Hov ... og lige endnu én ting. Jeg taler med mange andre forfattere, og alle dem _jeg_ kender er lykkelige (!) for at bogbloggerfolket gider at læse og anmelde vores bøger. Uanset om anmeldelsen er positiv eller negativ. Det vigtigste er at den er objektiv, ærlig og ikke ondskabsfuld.

      Slet
    2. Åhh Pernille, det gør mig så ked af det over at du har haft så mange triste tanker i den retning. Jeg håber for alt i verden, at du ikke vil lade det slå dig ud, men fortsætte med det, hvis du virkelig brænder for det og nyder at gøre det. Den triste stemning må vi gøre noget ved i hvert fald! Men ja, det er en tragisk ændring, men som du har ret - og som Anne-Mette også nævner i en kommentar - så er det jo sådan mange steder. Især på 'modeblogs' og lignende, der hurtigt kan nå at blive ret populære. Så ja.. Måske skal vi bare acceptere at det går den vej, men jeg prøver stadig desperat at sparke lidt liv i aktiviteten (med dette indlæg) og så tager jeg den lidt derfra. Jeg vil selv sprede lidt mere kommentar-glæde, og håber blot at dem der har lyst, gør mig kunsten efter. Så må vi se om noget er ændret om et par måneder. :)


      Til Anika: Dig og de fleste af dine kære forfatterkollegaer er altså også gode til at tage imod ris og ros. Det er der mange andre forfattere, der godt kunne lære lidt af ;)

      Slet
  14. Jeg opdagede fællesskabet allerede på min første video, da jeg fik utrolig maget ros. Og så blev jeg en del af bogvlog som der gjorde at jeg fik en masse nye venner.
    Men efter det er der ikke rigtig kommet mer): så jeg hoppet med på bølgen og startet på Facebook!
    Hvor jeg opdaget gruppen danske Bogblogger, og fandt ud af at der var utrolig mange bog-Blogger.
    Jeg fik iden om at folk skal have ros for deres arbejde så jeg lavet en bogorm 2015.
    Det er da overrasket mig der var at der ikke rigtig var nogle indenfor bofælles s skabet der stemte, det var storset kun fol der bage følger vores læsning.
    Jeg synes ligesom dig at vi godt kunne blive lidt mere huk på hinanden<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også en god idé du fik, og synd at der ikke var så mange andre, der havde lagt mærke til det på daværende tidspunkt. Vi må håbe, at de er lidt mere vågne i år ;) <3

      Slet
  15. Super godt indlæg :-) ooog her en sjælden kommentar fra mig ;-)

    Jeg er selv ret ny i bogblog-verdenen, og absolut ikke én der kommenterer særlig ofte. Det skyldes dog kun mig selv, som værende temmelig introvert anlagt.
    Da jeg kom til her i bogblog-universet stødte jeg på en stor mængde (flinke!) mennesker. Men mange af dem/jer kendte allerede hinanden, og der er jeg som ny nok for tilbøjelig til at lade være med at kommentere, for tænk hvis jeg sagde noget dumt, noget som enhver "garvet bogblogger" vidste eller noget der var imod kutymen (You get the picture?). Så er det lettere lige at smide et like på FB eller Instagram, men selv om det selvfølgelig også tæller, så er det bare ikke helt det samme.
    Jeg stemmer helt klart i for noget mere fællesskab, og vil bestemt tage det til mig som en forbedringsmulighed for det sociale er da klart en del af pakken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det sætter jeg pris på! ;)

      Velkommen til! Det er selvfølgelig også helt op til en selv om man vil kaste sig ud i kommentarer eller ej. Jeg sætter som sagt også pris på likes diverse andre steder.
      Jeg kan sagtens følge din tankegange, men som du siger, så er de fleste flinke og rare nok, så der er ikke noget "dumt" at skrive :D

      Slet
  16. Nu er jeg ikke bogblogger, men skriver lyrik og kortprosa i stedet, så jeg har ikke oplevet helt det samme som det, du beskriver. Jeg kan dog godt genkende elementer. Jeg får ikke læst nok bogblogs for tiden, for jeg har simpelthen ikke tid til at læse bøger på samme måde som før jeg fik job. Jeg kommenterer derfor også sjældent på bogblogs. Men jeg kommenterer hvis jeg har lidt fint at sige. Jeg synes det er så hyggeligt at vise tilkendegivelse på den måde, og jeg elsker at følge jer. Man skal jo skrive for interesse og lyst, og læse med af samme grund. Give lyd og give lidt tilbage.
    Jeg er nok også skyldig i at læse blogs på farten, og derfor ikke få kommenteret, fordi jeg hader at skrive fra min telefon, men jeg prøver at hanke lidt op i mig selv. Jeg ved jo selv hvor glad jeg bliver for en kommentar. Det gør også bloggen mere levende.
    Min blog får sjældent kommentarer - det er også genren og hyppigheden af mine indlæg, det ved jeg - men jeg er også kommet dertil, hvor jeg ikke tør håbe på en kommentar. Heller ikke på bloggens facebook- eller instagramkonto. Jeg ved ikke helt om folk kan lide hvad jeg skriver, og jeg kan godt mærke, at jeg savner den tilkendegivelse, der ville være i en kommentar. Jeg er bare endt et sted, hvor jeg ikke kan lide at spørge om meninger selv, fordi det føles som at fiske. Det er jo at åbne op for sig selv, at skrive. Jeg har længe ikke turde sige til folk at jeg har en blog og elsker at skrive. Det er jo for pokker ikke dér jeg vil være.
    Du har helt ret, Rikke. Vi skal støtte mere om om hinanden. Og vi skal huske fællesskab og huske at have fokus på at læse og skrive blogs uden skarpe albuer.
    Og tak for en fin blog, i øvrigt. Din æstetik i det visuelle og i dit skriftsprog er så fin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din fine kommentar. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man måske læser på farten eller ikke lige har tid til at kommentere - men hvis man så engang får tid eller lyst, så er det i hvert fald en kærkommen ting, når folk endelig vælger at kommentere :D

      Ahh ja, det kan jeg godt se kan være lidt svært. Jeg ved også sjældent, hvad jeg skal sige til poesi og lignende på Insta, men det faktum at jeg følger og liker, betyder at jeg synes godt om det, der bliver skrevet. Indimellem skriver jeg også kommentarer dertil, hvis jeg bliver særligt rørt - men dér bør jeg måske også blive bedre! I får jo slet ikke nok ros, som mange af jer virkelig fortjener!

      Mange tak for dine søde ord, de varmer rigtig meget! :')

      Slet
  17. Når det handler om idéer skal man altså også huske, at to mennesker godt kan få lignende idéer og også ramme nogenlunde samtidig på bloggen med dem. Det oplever jeg i hvert fald med nogle af dem som blogger i samme niche indenfor madblogs (glutenfri), som jeg selv. Vi laver indlæg om samme emne med få dages mellemrum, men hvor det er ret tydeligt, vi hver især fik idéen til emnet, før den anden udgav sit indlæg. Vi har jo samme livsstil og samme udfordringer i hverdagen, som netop er emnet for vores blog.
    Det tror jeg også godt man kan overføre til bogblogs. I har mange bøger og skal tackle pladsproblemer, organisering, hvordan i medbringer bøger, hvordan i læser bøger og lign. allesammen.
    Deraf kan de samme idéer altså godt opstå, så nogle gange skal man også bare acceptere at man måske tænker ens.
    Vi bliver selvfølgelig inspireret af hinanden, det kan ikke undgås. Når en af dem vi følger har fundet på noget helt genialt, inspireres vi til at integrere det i vores eget liv og derved også vores blog. Om man nævner inspirationen med navn eller bare siger man er blevet inspireret er op til en selv syntes jeg. Ofte vil jeg gerne dele min kilde til geniale påfund med mine læsere, og så lade dem vurdere om de også vil følge med dér. Så jeg sætter oftest kilde på, som en service til mine læsere ligeså meget, som for at give credit til ophavsmanden ;)

    Jeg er selv virkelig dårlig til at kommentere på blogs og det er da noget, jeg tror jeg skal være bedre til. Læser flere blogs og vil jo gerne tilkendegive min mening. Jeg vil fremover øve mig i at kommentere mere, selvom jeg ikke har en hel masse at sige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig Tekla, og det tror jeg nemlig bare, at der er 'mange' der glemmer her i vores lille bogsamfund.. Hvilket er ret trist!

      Jeg kan også godt lide at nævne folk, hvis jeg decideret er blevet inspireret til et indlæg af dem. Hvis det er min egen idé, så er der dog ikke 'kilde' på, og det er måske dér, at nogle folk føler, at de bliver trådt lidt over tæerne.. Hvem ved?

      Lidt har også ret, så det synes jeg er en rigtig fin idé Tekla :D
      Jeg skal også selv blive endnu bedre!

      Slet
  18. Hvor er det bare et super godt indlæg Rikke, og hvor er jeg bare enig med dig!

    Jeg følger selv rigtig mange bogblogs, inden for den samme genre som jeg selv læser. Jeg læser de fleste indlæg og anmeldelser, da jeg synes det er sjovt at læse folks forskellige tanker og overvejelser om bøger og andre boglige ting. Jeg læser også anmeldelser af bøger, jeg har tænkt mig at læse og som jeg har stående derhjemme. Dette gør jeg for at se, hvad jeg kan forvente, men jeg føler ikke at det påvirker min holdning til bogen, og nogle gange går jeg også tilbage til en anmeldelse, hvis jeg i min anmeldelse er i tvivl om noget, og hvis der så er noget derfra, som jeg måske ikke havde tænkt over, så tænker jeg over, hvordan jeg selv havde det med det afsnit, eller hvad det nu kan være, men skriver det efter min egen holdning.
    Men ellers læser jeg de forskellige indlæg for at blive inspireret i min læsning, da jeg tit falder over bøger, jeg normalt ikke ville falde over.

    Derudover synes jeg det med indlægende er lidt svært, for tit får jeg en idé, hvor jeg så, inden jeg når at lave mit eget indlæg, har set den samme idé et andet sted, og så tænker jeg lidt over, om jeg så skal linke til den blogger, hvor jeg har set det, selvom jeg også selv havde fået idéen, eller om jeg bare kan lave en anden titel, på indlægget, så det ikke bliver helt det samme. Nogle gange bliver jeg da også inspireret af andre bloggere til indlæg, men det er også bare en så lille niche, som du selv siger, at det er svært ikke at skrive om de samme ting eller blive inspireret af hinanden. Og et eller andet sted synes jeg også det er lidt mærkeligt at tage patent på et indlæg, da man jo aldrig kan vide sig sikker på, om det rent faktisk var én selv, der skrev det først.

    Jeg prøver så ofte som jeg kan, at skrive kommentarer på andre blogs, og nyder selv at læse de kommentarer der kommer på min blog, men nogle gange er tiden der ikke lige for mig, og der kan gå en måned, hvor jeg ikke får kigget på andre blogs, og så synes jeg det vil virke lidt mærkeligt, at kommentere på et indlæg der er en måned gammelt.

    Men er meget enig med dig i, at vi godt kunne gøre det lidt bedre i forhold til fællesskabet, da det virkelig er noget af det hyggeligste at snakke med jer allesammen om bøger :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde!

      Jeg har det på præcis samme måde, som du beskriver. Det er så dejligt at blive inspireret til ny læsning hos andre.

      PRÆCIS. Det er så ærgerligt, hvis man skal føle det som en 'konkurrence' for at nå at udgive sit indlæg med sin idé først..
      Og ja - det med patent, synes jeg virkelig også er sært. For der er sikkert mange andre i hele verden, der har fundet på samme idé før eller siden.

      Jeg synes også, at du er en af dem, som er rigtig gode til at kommentere! Det skal du have ros for :)

      Slet
  19. Hvor er det et dejligt indlæg. Jeg er også trist over den drejning det har været de sidste par år. Jeg har ikke så meget andet end at sige, at jeg også synes det er ærgerligt, at folk er begyndt at få ejer fornemmelse over idéerne, og hvor lidt folk læser hinanden blog. Jeg blev ihvertfald overrasket da jeg, så hvor få de andre bloggere følger hinanden.

    Jeg ved godt det her ikke har noget med indlægget at gøre, men jeg synes også at det er trist at bloggertræf er blevet så store og overdrevet, som de er blevet, og at folk mere og mere tænker på, hvad de får med hjem, i stedet for at tænke på glæden over at man får nogle dejlige timer med godt selvskab.

    Jeg synes at du er sej at du har skrevet det her indlæg og endnu en gang må jeg tag hatten af for dig. el hva man siger :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marie!
      Jeg er helt enig.. Jeg blev også ret chokeret :/

      Jeg synes også det er lidt ærgerligt, at der ikke er 'fastere' krav til deltagerne. Jeg elsker at møde nye mennesker, men jeg vil gerne brugte træffet til at spare med andre medbloggere, der også kan give nogle tips/tricks til min egen blog, og ikke bare nye bloggere, der måske kun har haft en blog i en måned og bare vil have gratis bøger.

      Tusind tak :)

      Slet
  20. Et virkelig godt og vigtigt indlæg, som kommentarerne også viser.

    Som vi også skrev om i går så er jeg efterhånden ikke så aktiv ift. at skrive kommentarer. Men til gengæld tager jeg på revanche på Instagram hvor jeg følger de fleste på enten Bogrummet og/eller min egen. Det samme gælder Facebook og Twitter, hvor jeg tit liker og/eller kommenterer. Det er ikke det samme som en kommentar, men det viser min interesse alligevel.

    Fordi jeg så sjældent får lagt en kommentar, så gør jeg lidt ekstra ud af at få svaret og godkendt de kommentarer, som tikker ind på min blog så hurtigt jeg kan. Jeg synes også at jeg får snakket mere med andre bloggere på de sociale medier, som jeg ikke nødvendigvis har mødt i virkeligheden, så den virtuelle del af vores lille "community" bruger jeg rigtig meget.

    Heldigvis har jeg ikke mærket så meget til småligheden, men den er nok svær at undgå. Og måske især fordi Danmark alligevel er så lille og antallet af anmeldere er så stort, så idéer, som egentlig var ens egne, kan virke plagierede, da andre har lavet det indlæg før. Det er simpelthen så ærgerligt. Nogle bogblogs har jo eksisteret i mange år og det er umuligt at skabe overblik om hvorvidt noget er blevet skrevet om før.

    Mht kommentaren om "Den her person kan ikke skrive ordentlige anmeldelser" " som jeg også skrev til dig på Twitter om så håber jeg at folk accepterer hinandens forskellige måder at skrive på og hvis de ikke synes at nogle er gode nok til at anmelde, så måske holde det for dem selv. Det gør jeg til tider og jeg er også glad for den forskellighed vi har. Jeg synes rigtig godt om de anmeldelser, hvor man kan læse, at personen faktisk hiver lidt af sig selv med ind i anmeldelsen og ikke blot er analytisk.

    Jeg er helt enig med de andre i at det er sejt at du skriver et indlæg som dette og det er interessant at se hvad folk tænker over det faktisk, da vi åbenbart er ret forskellige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :)

      Det er nemlig det - det viser interesse, og det betyder altså også rigtig meget!

      Hørt! Det er svært at vide, om Olga fra Hobro har skrevet et indlæg om selvsamme emne for 5 år siden eller hvordan, og det bør man ikke forvente at der er nogen, der har 100% styr på.

      Jeg sætter virkelig også pris på vores forskellighed, og det er jo netop dejligt at man kan få så mange forskellige vinkler på den samme bog.

      Slet
  21. Virkelig godt indlæg, Rikke!

    En af grundene til, at jeg oprettede en bogblog for et stykke tid siden (tak for at give mig et kærligt spark!) var netop, at jeg synes, fællesskabet virkede så hyggeligt. Derfor bestræber jeg mig også på at få kommenteret hos andre bloggere eller smide et like efter dem - specielt efter jeg selv er begyndt at blogge, ved jeg, hvor meget, det betyder - for uanset hvor meget, jeg skriver for min egen skyld, er det bare lidt sjovere, når andre læser og interagerer med mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Camilla!

      Jeg skal med glæde uddele flere kærlige spark i fremtiden ;)

      Fællesskabet er nemlig også så hyggeligt, vi har bare lige et par små 'fluer' som vi skal have klasket væk eller noget.
      Og præcis - det er bare en anelse sjovere, når folk gerne vil deltage i snakken med en :D

      Slet
  22. Hej Rikke. Jeg synes du har skrevet et rigtig godt indlæg. Jeg tror ikke jeg har oplevet alt hvad du beskriver, men ærlig talt, så lever jeg lidt for ofte i min egen boble. Men jeg vil medgive, at fællesskabet er fantastisk, og var noget jeg slet ikke havde regnet med, da jeg oprettede min blog. Dog har jeg oplevelsen af, at der meget hurtigt gik facebook, instagram, twitter og goodreads i den (hvilket som sådan er fint nok), men hvilket jeg også følte udelukkede mig lidt fra fællesskabet, idet jeg ikke benytter disse medier til formidling af min blog. Det kunne jeg selvfølgelig bare begynde på, men må erkende at jeg aktivt har valgt det fra, da jeg synes det er svært nok at få tid til at opdatere bloggen og læse andre blogs, så det prioriterer jeg istedet. Og nå ja, værre er det jo heller ikke. Synes stadig folk er søde til at kommentere, og at det er herligt at se medbloggere til litterære arrangementer.

    Jeg synes du har ret i, at man må læse med hos andre bloggere og kommentere, før man kan forvente fælleskabs-følelsen. Jeg elsker, som i ELSKER, at få kommentarer til mine indlæg, og gør en dyd ud af, at besvare dem alle. Derfor forsøger jeg også at kommentere hos andre, da jeg tænker at de fleste har det på samme måde. Antallet af kommentarer bærer dog meget præg af hvor travl min hverdag er i den pågældende periode, desværre. Men må sige, at efter jeg har læst sammme tråd i facebook-gruppen, som du refererer til, er jeg også meget overrasket over hvor mangle bloggere, som rent faktisk ikke læser andres anmeldelser... Det er jo helt individuelt og helt fair, at man gør det på sin egen måde, men samtidig undrer det mig, at man ikke har lysten, når man nu selv bruger så meget tid på det samme på egen blog.

    Men super godt indlæg, som får tankerne igang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Sidsel! :)
      Det kan jeg sagtens følge dig i, og jeg tror bare at det med facebook, instagram, twitter og goodreads (udover at være dejlige sociale medier) også er med til at fremme 'promoveringen' af sin blog. Derfor behøver du ikke nødvendigvis være en del af det - men jeg kan godt lide, at jeg f.eks. indimellem kan slå noget op på min blogs facebook, som ikke nødvendigvis skal være et indlæg eller lignende. Så altså, en form for service-meddelelse til tider ;)

      Jeg er helt enig kære Sidsel! Jeg blev en anelse chokeret og forvirret, da jeg simpelthen bare troede, at det var anderledes. Men som du skriver - det er helt fair og folk bestemmer selvfølgelig selv. Jeg blev bare meget overrasket :)

      Slet
  23. Sikke et fint indlæg, Rikke! Jeg har selv on/off perioder,men jeg savner generelt fællesskabet og savner det faktisk også. Specielt når man oplever så magiske øjeblikke som under et Read-a-thon.
    Kram til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups! Jeg er vild med fællesskabet og savner det* ;)

      Slet
    2. Mange tak! Jeg er helt enig - fællesskabet under Read-a-thon er FANTASTISK <3

      Kram til dig også!

      Slet
  24. Nu er jeg ikke bogblogger, men trofast læser af virkelig mange fantastiske bogblogs. Dit indlæg rammer også mig, fordi jeg nærmest aldrig kommenterer på jeres gode indlæg og det er faktisk for dårligt. Jeg er lidt bedre til at like billeder på Insta, men slet ikke nok. Selvfølgelig skal I have støtte og have at vide at, I gør det godt, for det gør I. Så jeg må prøve at blive bedre.
    Men som læser af bogblogs vil jeg også godt lige gøre opmærksom på at jeg i tidernes morgen og til stadighed opdager rigtig mange nye bogblogs når I kommenterer hinandens indlæg. Jeres (bogbloggeres) kommentarer hos hinanden øger som regel min nysgerrighed, og ofte tjekker jeg lige om der ligger en interessant blog bag. Den metode er jeg sikker på jeg ikke er den eneste der anvender i jagten på ny inspiration. :)

    Tak for et godt indlæg, Rikke, samt en vidunderlig blog hvor du heldigvis ikke er bange for at give lidt af dig selv og dele dine tanker med os.

    Venlig hilsen
    Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Ditte! Det glæder mig at høre, at du trods alt nyder at læse med, selvom du måske ikke kommenterer så meget. Du er en dejlig læser alligevel :D

      Det gjorde jeg også dengang jeg søgte med lys og lygte efter flere bogblogs, så det er et rigtig godt tip at give videre ;)

      Mange tak for dine søde ord - de varmer rigtig meget! <3

      Slet
  25. Rigtig fint og interessant indlæg :-)

    Jeg er enig med Anne-Mette, der var en af de første til at kommentere på indlægget. Det faldende antal kommentarer er noget, der længe har præget andre typer blogs. Jeg har også en madblog, der nu er syv år gammel. Selvom langt flere læser den i dag i forhold til for fem år siden, så får jeg meget få kommentarer i dag frem for dengang. Det er, som om det ikke længere er in at kommentere :-)

    Det er selvfølgelig ærgerligt - det er altid hyggeligt at få kommentarer til blogindlæg - men det er heldigvis ikke det, der driver mig i forhold til hverken madblog eller bogblog.

    Jeg er ikke stødt på det fnidder, du omtaler, og heller ikke diskussioner om hvem der får hvilke ideer. Eftersom bogbloggere og bog-vloggers inspireres meget af hinanden generelt, har jeg ikke på noget tidspunkt bemærket, at nogen har fået ideer, som de har patent på.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak!

      Ahh ja, det kan der måske godt være noget om. Jeg må nok bare lige lære at vænne mig til det, hvis det fortsætter sådan fremover d:

      Helt bestemt. Det er heller ikke fordi det er en 'nødvendighed' for at jeg fortsætter med at skrive, for det gør jeg uanset. Men lidt anerkendelse af sine følgere i ny og næ er nu rart nok.

      Så har du været ret heldig, hvis det er gået forbi dig. Og ja, jeg har haft selvsamme tanke :)

      Slet
  26. Fedt indlæg! :D
    Jeg har nok ikke været bogblogger så længe igen og syntes selv det ville være super fedt med noget mere fælleskab :D dog tror jeg har været heldig og har endnu ikke oplevet dårlig tone eller finger pegen :D
    Har mærket lidt til fælleskabet og glæder mig vildt til bogbæoggertræf i år hvor jeg håber på at møde mange andre søde bogbloggere :D

    Dog kan jeg godt se det kan være svært når der er så mange bogbloggere til at vi alle kan kende til hinanden :) livet har en sjov måde at komme i vejrn på ;D og jeg må indrømme at jeg ikkr altid er online.

    Ydermere som relativ ny bogblogger har jeg tøvet flere gange og tit lavet vær med at skrive en kommentar hist og her hvis jeg fandt min kommentar for tør. Hvis jeg ikke havde nogen mening andet end at jeg syntes det var et fedt post, ville jeg ikke give det indtryk at jeg bare lagde noget for at blive bemærket. Ej ville jeg nødigt blive tagt fejl af som spam fordi jeg ikke have meget andet end "wauw fedt post!". at tilføjre med. :D
    Jeg tror måske det ikke kun er fordi det er gået af moden at kommentere men fordi man nu høre / læser så meget rundt omkring om spam samt ser en helt masse dumme og tåelige kommentarer på face (og på nyhedsider) at man er blevet mere påpasselig med hvad man skriver i en kommentar og om man skulle skrive en kommentar overhovedet. Måske ;D

    m.v.h.
    Melani / mitlivminblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Det er så dejligt at du har valgt at deltage i bogblogger-miljøet! :D
      Jeg sætter i hvert fald pris på dine indlæg, og at du nærmest altid er ivrig efter at deltage i udfordringerne hos Flyvehjørnet.
      Jeg glæder mig til at møde dig til bogbloggertræffet!

      Det kan jeg godt følge dig i, men jeg tvivler på, at folk ville tænke sådan, hvis du kommenterer. Tror bare de vil sætte pris på det :D (medmindre du selvfølgelig skriver det til de seneste 5 indlæg i træk ;) )

      Slet
  27. Jeg forsøger virkelig at smide en kommentar og holde kontakt med de fleste bloggere jeg følger. Efter at ha læst dit indlæg og folks kommentarer, kom jeg til at tænke. Jeg synes egentlig jeg er god til at smide kommentarer hos folk og holde kontakten, men der er steder jeg gør det mere end andre. Jeg læser rigtig mange blogs og når jeg tænker efter så følger jeg måske alt for mange. Det er vigtig for mig at få læst hvad folk skriver, men det er ikke altid, jeg har energi til at kommenterer dem alle sammen, selv om jeg gerne vil. Her om sommeren synes jeg det er extra svært, for jeg vil utrolig gerne forbi alle, men jeg vil samtidig være bedre til at leve mere irl, det gør at jeg nogen gange kommer bagud. Når jeg så skal igang med at læse blogs ligger der måske 100 indlæg, jeg skal igennem og så gir man lidt op på forhånd..

    Jeg er jo ikke selv bogblogger, men følger faktisk et par stykker, men vil gerne indrømme at det mest er deres mere personlige indlæg jeg kan li. Jeg er ikke så god til anmeldelser, så måske kigger jeg egentlig med af de forkerte grunde.. ;P

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig i det med sommeren - der går virkelig mange dage imellem at jeg får tjekket blogs, og så får jeg måske læst dem mere end jeg får kommenteret.
      Hahaha sådan har jeg også haft det ofte! Men for nyligt ryddede jeg op i de blogs, som jeg følger på Bloglovin', så nu er der ikke så meget 'overflødigt' mere d:

      Haha du er så sød - det undrer mig ikke, at du gerne vil have de personlige indlæg ;)

      Slet
    2. Jeg burde nok også rydde lidt op og sortere nogen fra, men det er lidt svært ind imellem, især hvis det er nogen af dem som virkelig er gode til at skrive til en selv. så føler mig sig lidt forpligtet.

      Knus <3

      Slet
  28. Jeg er sent på den her. Men bare FYI: Jeg læste dit indlæg, da du udgav det, og synes virkelig det er spot on.

    SvarSlet
  29. Jeg læste dit indlæg og alle kommentarerne i nat, og ville derfor også gerne tilkendegivet det her i feltet, at jeg havde læst (og desuden er enig) i dine pointer. Jeg er stadig forholdsvis ny i gamet, men jeg er her også af to grunde. 1) Jeg elsker litteratur og 2) At dele mine gode læseoplevelser med andre og læse om deres. Så jeg håber også på, at folk vil blive bedre til at tilkendegive på den givne blog, at de har læst ens indlæg. Jeg er dog også selv dårlig til at læse blogs sådan uopfordret. Har en to-tre stykker jeg ofte kigger på, og ellers er det gennem instagram, hvis jeg ser en blogger har lavet et nyt indlæg. Men tak fordi du skrev det her. Og nu vil jeg straks blive bedre til at kommentere på alle de indlæg, som jeg faktisk læser. Problemet er, som mange andre også påpeget, at den her måde at kommentere på er en smule besværlig. Det gik fx også galt for mig i nat med min første kommentar, som jeg i træthed måtte opgive at poste. Men da jeg vågnede i dag tænkte jeg, at jeg lige ville forsøge mig igen med mere friske øjne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar og interesse i indlæget Julie! :D

      Det er også så dumt, at det skal være så besværligt. De burde virkelig finde en nemmere måde, hvorpå vi kunne kommentere hinandens indlæg - hvad enten det er fra mobil eller computer.. :)

      Slet