søndag den 19. juni 2016

"Læseren i morgentoget" - Jean-Paul Didierlaurent

Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent
Læseren i morgentoget af Jean-Paul Didierlaurent
Original titel: Le liseur du 6h27 - Forfatter: Jean-Paul Didierlaurent - Forlag: Politikens Forlag - Sidetal: 160

"Hver morgen står Guylain Vignolles på toget i udkanten af Paris klokken 06:27 med en lædermappe under armen. Han sætter sig på det samme orange klapsæde og åbner mappen, der indeholder løse sider fra alverdens bøger, som han med fare for liv og lemmer har reddet ud af Zerstor 500, et monster af en maskine, han betjener på sin arbejdsplads. Den æder bøger og laver dem om til papirmasse, og Guylain hader den. Men hver morgen får brudstykker af verdenslitteraturen liv i toget, når han læser dem højt for de andre passagerer. En dag finder Guylain et usb-stik under det orange klapsæde. Det er en ung kvindes dagbog, og hendes historie sætter en kædereaktion i gang, der måske fører til en ny uforglemmelig historie."

Jeg brød mig ikke synderligt meget om den første halvdel af bogen. Den sendte mig i en reading-slump, der var ret strid at komme ud af. Bogen virkede ligegyldig, handlingen blev for mekanisk til mig, og jeg interesserede mig ikke rigtigt for bogens karakterer. Dog blev det en anelse bedre i den sidste halvdel af bogen, hvor jeg fik lidt af læselysten tilbage igen. Jeg ærgrede mig dog over, at slutningen føltes så forhastet. Det føltes som om forfatteren simpelthen ikke gad skrive mere, og bare lige lavede en hurtig slutning.

Jeg havde sådan håbet på at elske de litterære referencer i bogen, og selvom jeg kendte til de fleste af dem, så synes jeg ikke rigtigt, at de blev brugt til at fremhæve noget i handlingsforløbet. Det virkede egentlig bare til, at de var der bare for at være der. Den eneste karakter, som jeg egentlig interesserede mig for i bogen var Julie - og Guylains guldfisk, hvis den tæller - hvilket må påpege at være en anelse tragisk.

"For alle de rejsende i toget var han oplæseren, en sær fyr, der alle ugens hverdage med høj og tydelig stemme læste op fra de sider, han tog op fra sin mappe." - citat side 11.

Forventningen til den her bog var måske også, at alle bogelskere ville holde af den. Sådan opfattede jeg i hvert fald titlen og bogens flotte forside. Bogen handlede egentlig om mange andre tilfældige ting end specifikt selve læseren i morgentoget. Det er bare dét Guylain er. Jeg havde måske også forestillet mig, at bogen var en anelse dystopisk (bøger må ikke læses, derfor ødelægger vi dem), og at der var noget mystisk og spændende ved, at Guylain læste tekster højt i toget, men her tog jeg også fejl... Desværre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar