lørdag den 28. maj 2016

"Extremely Loud and Incredibly Close" - Jonathan Safran Foer

Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer
Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer
Original titel: Extremely Loud and Incredibly Close - Forfatter: Jonathan Safran Foer - Forlag: Penguin - Sidetal: 326


"In a vase in a closet, a couple of years after his father died in 9/11, nine-yer-old Oskar discovers a key... The key belonged to his father, he's sure of that. But which of New York's 162 million locks does it open? So begins a quest that takes Oskar - inventor, letter-writer and amateur detective - across New York's five boroughs and into the jumbled lives of friends, relatives and complete strangers. He gets heavy boots, he gives himself little bruises and he inches ever nearer to the heart of a family mystery that stretches back fifty years. But will it take him any closer to, or even further from, his lost father?"

Hvis man kan omtale en bog som 'skrøbelig', så må dette være et af de tilfælde. Man får næsten lyst til at knuge bogen ind til sig, og fortælle den, at det hele nok skal gå. Dette var en af de gange, hvor jeg havde set filmen, før jeg læste bogen. Filmen fandt jeg ret forvirrende, og jeg håbede lidt at det hele ville give mere mening, når man har læst bogen... og det gør det! Selvom bogen starter lidt forvirrende, og indeholder en anderledes skrivestil end jeg lige er vant til, så bliver man hurtigt fascineret af Oskar og hans historie.

Udover at følge Oskar, så er der sideløbende historier, der går forud for Oskars tid, som er med til at give hele hans mission lidt variation. Jeg rynkede lidt på næsen af disse historier i starten, men det endte faktisk med at blive dem, som jeg holdte mest af. De ramte bare plet, jo længere hen i fortællingen vi kom. Der er så meget stof til eftertanke i den her bog, og min hjerne vrider sig stadig, når jeg tænker på den.

""Why do beautiful songs make you sad?" "Because they aren't true" "Never?" "Nothing is beautiful and true." She smiled, but in a way that wasn't just happy, and said, "You sound just like Dad"" - citat side 43.

Jeg tror, at det her er sådan en bog, som man skal læse flere gange i løbet af sit liv. Jeg tror ikke, at jeg har kunne se dens fulde potentiale, da jeg ikke helt føler at jeg har 'forstået' bogen i alle dens aspekter. Den er så speciel og noget helt særligt, og selvom den rørte mig, så er jeg stadig efterladt lidt forvirret efter endt læsning, og har svært ved at sætte fingeren på, hvor det er, at jeg bliver tabt undervejs. Når det er sagt, så er jeg også glad for, at jeg endelig fik læst den.

6 kommentarer:

  1. Jeg havde det på helt samme måde, da jeg læste den! Men jeg må sige, at det er blevet en af mine absolutte yndlingsbøger. Jeg havde en følelse af særlig viden, da jeg havde læst den, som om jeg var en del af "en hemmelig klub", netop fordi bogen er så specielt bygget op og ret forvirrende i starten (synes jeg).
    Har dog ikke set filmen, så det har jeg til gode :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig!
      Den må du få set på et tidspunkt så ;)

      Slet
  2. Jeg elsker den bog. Det at læse om 9/11 fra et barns synsvinkel er noget af det mest hjerteskærende, jeg længe har læst, men det er også e bog der vinder mening jo mere den læses.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig skrøbelig ja, og man får så ondt af lille Oskar..

      Slet
  3. Den står på hylden og venter på mig - og nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh jeg er spændt på, hvad du synes om den! :D

      Slet