"Magtens Pris" (Dominic #2) - Pernille Vørs

Original titel: Magtens Pris - Forfatter: Pernille Vørs - Forlag: Mellemgaard - Sidetal: 489

Anmeldereksemplar fra Mellemgaard.

Læs også anmeldelsen af Dominic #1: "Spillet om Sirenen"

"Catharina og Ian er ikke længere sammen, men glemme ham kan hun ikke uden videre. Hun ved, at hun skal holde sig langt væk fra ham, og som den stædige kvinde hun er, så lykkes det også. Altså lige indtil den dag Ian tilbyder hende et forhold – uden kontrakt – hendes inderste ønske. Med lynets hast indleder de atter et hæsblæsende forhold, men trusler fra omgivelserne bringer deres samliv i fare. Den tillukkede og overbeskyttende Ian vil ikke involvere Catharina, så hun vælger at gå bag hans ryg for at få svar på de hemmeligheder, han tydeligvis har for hende. Og det, hun finder frem til, tvinger hende til at overveje, om det er noget, hun kan leve med. Vil Ian nogensinde være i stand til at åbne sig op? Kan han gengælde hendes kærlighed? Er det kun gennem sex, han kan vise sine følelser? Catharina ved ikke sine levende råd, og mens spørgsmålene hober sig op, drages hun dybere og dybere ind i Ians dystre og fascinerende magtverden."

Jeg var vild med den første bog i den her serie, så mine forventninger  til denne var ret store. Det startede godt ud, men selve Catharinas karakterudvikling falder desværre en del for meget til min smag. Hun går fra at være en rigtig rapkæftende, viljestærk og selvsikker kvinde til at blive en meget sårbar, grædende lille pige. Jeg forstår godt, hvorfor hun har det hårdt, og hvorfor hun ofte græder helt vildt, men det blev bare en anelse utroværdigt for mig, da hun netop slet ikke er særlig 'Catharina'-agtig i den her bog, som hun var i den første.

Men Pernille Vørs formår virkelig at holde sin læser igang. Hendes handling er super spændende, og man er som læser ivrig efter at se, hvad der sker, og kan slet ikke lægge bogen fra sig. Der er så mange forskellige ting, der spiller ind, og der er hele tiden noget nyt og spændende igang, hvilket virkelig er en fornøjelse. Uanset om man er enig og forstår det der sker, så er det altid enormt nervepirrende og interessant.

"Jeg slutter med det største ord, selvom jeg egentlig ikke behøver det. Han er allerede skræmt fra vid og sans. "Kærlighed."" - citat side 92.

Så det var en lidt blandet oplevelse. Jeg var vild med handlingen, og lærte faktisk at holde ret så meget af Ian, selvom jeg dog havde ret ondt af ham gennem det meste af bogen (pga. Catharinas tuderi og krav til ham for det meste), men det der trak ned var som sagt Catharinas udvikling. Hvis man kan se bort fra det, så er det en velskrevet bog, som heldigvis ikke ender i 'det er bare 2'eren'-kategorien. Jeg ser meget frem til at se, hvordan det hele slutter - for lige nu, er der kun én mulighed for mig. Så det bliver interessant at se, hvor det hele fører hen.