onsdag den 27. april 2016

"Blodets bånd" (Morika #3) - Sidsel Sander Mittet

Blodets bånd af Sidsel Sander Mittet
Blodets bånd af Sidsel Sander Mittet
Blodets bånd af Sidsel Sander Mittet
Original titel: Blodets bånd - Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Forlaget Facet - Sidetal: 330
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.

"Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok. Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger. Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden. Blodets bånd er tredje bog i trilogien Morika."

Fan-fucking-tastisk! Det, at læse slutningen på denne trilogi, var som at vende hjem efter en lang rejse. Jeg elsker universet så utroligt højt, og karaktererne er så gennemførte og fantastiske. Det er så fascinerende en udvikling, som alle karaktererne har været igennem, og de har ændret sig så meget siden vi mødte dem første gang i "Rent blod". Benene blev endnu en gang slået væk under mig, og selvom jeg ville nyde bogen lidt ad gangen, så endte jeg med at blive oppe hele natten for at læse. Den var så intens, nervepirrende og SÅ spændende!

Sidsel Sander Mittet skriver så fængende, beskrivende, men stadig også forklarende, så læseren får besvaret alle sine spørgsmål undervejs. Der er ikke noget at sætte sin finger på overhovedet. Jeg var så "mindblown" gennem hele bogen, og får stadig kuldegysninger ved tanken om de afsløringer og åbenbaringer, vi bliver belyst om undervejs. Morika er et barsk, men interessant univers, og jeg har bare lyst til at læse mere, mere, mere. Alt ved det interesserer mig - især de forskellige klaner.

"At sige den brutale sandhed er den ægte kærlighed. Sandheden kan frelse den elskede, hvor den søde løgn ikke kan." - citat side 50.

Det er altid svært at sætte ord på en slutning, og mit hjerte græder lidt ved tanken om at sige farvel. Alt i alt var det den helt perfekte finale på en fantasy-trilogi, der er en af de bedste, jeg nogensinde har læst! Jeg kan ikke anbefale den her serie nok. Det gør mig helt målløs, at det er en dansk forfatter, der har skrevet den her serie, og hvis det stod til mig, så blev den oversat til mange andre sprog. Den fortjener al den opmærksomhed, som den overhovedet kan få, og den vil for evigt have en stor plads i mit hjerte. Eshri, Zaak, Korau og Oryn er mine venner, og jeg slipper dem ikke igen.

2 kommentarer:

  1. Absolut en af de mest fantastiske fantasy-trilogier jeg har læst! Jeg har stadig ikke helt fattet, at rejsen med Eshri og gutterne er slut...

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! Jeg knuselsker den så meget.. <3

      Slet